Amok i maling!

Hvad inspirerer, misunder og keder os på Instagram?

image (23)Dette indlæg handler måske mere om at få stillet vores nysgerrighed, fremfor at blive forført af inspirerende farver og nytænkende indslag. Jeg har tænkt meget over, hvilke slags billeder på Instagram, der får os til at falde ned af stolen af begejstring, og hvilke vi simpelthen bare scroller forbi. Hvis vi et øjeblik dykker ind i vores sorteringsfilter, og udforsker hvad der ligger til grund for vores efterhånden automatiserede filtreringssystem, kan vi muligvis lokalisere, hvad der inspirerer os, og hvad der ikke gør.

Så er spørgsmålet: Hvad skal vi bruge den viden til? Måske kan det bidrage til at lære vores stil, smag og endda os selv bedre at kende. F.eks. har jeg lært, at der er forskel på, hvorfor man sorterer visse typer af billeder fra uden at overveje, hvorfor det ikke har nogen interesse. Ind i mellem tror jeg, det kan lokaliseres tilbage til misundelse, en irriterende påmindelse om, at vi ikke har samme boligindretningsbudget til at kunne matche, hvad vi ser. Misundelse er en grim ting, det ved vi. Jeg har taget mig selv i at scrolle forbi alle billeder på Instagram, der indeholder Royal Copenhagen samlinger. Jeg troede, at jeg simpelthen bare fandt det uinteressant. Men sandheden er lidt en anden. Jeg er faktisk ret betaget af RC, jeg synes det er smukt, majestætisk og unikt. Jeg skal ikke afvise, at jeg ville juble hvis Mega Mussel stellet faldt ned fra himlen og landede på mit køkkenbord. Hands down jeg ville være lykkelig.

Men inspirerer det mig? Nej, det gør det ærligt ikke. Jeg bliver derimod misundelig på, at nogen har råd til at bruge så stor en formue på porcelæn, der gemmes væk i køkkenskabene. Derfor vælger jeg bare at scrolle forbi denne type af opslag på Instagram. Jeg kan ikke lide følelsen af at være misundelig. Det vækker en slags uro i min mave, der siger, at jeg mangler noget. Og den følelse bryder jeg mig ikke om.

image (24)

For et par dage siden postede jeg et billede af Kay Bojesen aben på Instagram, hvor jeg afslørede, at jeg havde haft den varetægtsfængslet på Villums værelse i et halvt år. Jeg var simpelthen nødt til at konfiskere den fra mit syn på ubestemt tid. Måske var dette mere en reaktion på, at der er visse ting, som jeg efterhånden hverken bliver inspireret af eller føler tilfredshed omkring. Det er ganske enkelt blevet trættende og uoriginalt i mine øjne. Kort efter ræset med jubilæumsvasen fra Kahler, var jeg simpelthen nødt til at skille mig af med alt, hvad jeg havde af vaser fra samme mærke. Jeg oplevede en slags irritation, når jeg kastede et blik på dem, jeg var fyldt op til randen med designet. (Ind i mellem når jeg føler meget stærkt for en overbevisning, kan der forekomme en mindre eksplosion af mundlort fra min side, derfor undskylder jeg på forhånd og forsøger i stedet at statuere en problemstilling eller nærmere en tanke).

Bliver vi i virkeligheden inspireret af Kahlervaser, moderne træfigurer, Royal Copenhagen, kubusstager og Mogens Lassen Frames? Bliver vi misundelige eller irriteret? Jeg tager mig selv i at scrolle direkte forbi denne slags billeder. Med mindre de er sat i sammenhæng med noget, jeg ikke ser hver dag. Det er absolut ikke, fordi jeg ikke anerkender designet, tværtimod. Jeg har selv flere af tingene i mit hjem, eller har på tidligere tidspunkt ejet dem. Men jeg er nået til et punkt, hvor jeg længdes efter at blive mødt med noget nyt og anderledes. Dette leder mig videre til, hvad jeg rent faktisk bliver super inspireret af. Jeg ELSKER at se billeder af noget, jeg ikke har set før. Det kan være af noget unikt keramik, af nogle møbler som er helt ukendte for mig. Det kan være en måde at male væggene på, der fanger min øjeblikkelige opmærksomhed. Det kan være samspillet af genbrug, design, DIY og planter, der skaber et levende rum med karakter. Jeg bliver inspireret og forført af kreativitet, personlighed, humor og mod.

Men jeg har også lært, hvad jeg sorterer fra pga. misundelse, og hvilke opslag jeg ignorerer, fordi jeg ikke kan høste nogle følelser eller indtryk fra dem. Jeg er nysgerrig omkring, hvordan i opfatter inspiration, misundelse og kedsomhed på Instagram. Hvad har i gjort jer af tanker om de populære designvarer og Royal Copenhagen samlinger? Hvad sorterer i fra i kategorien “uinteressant” og hvorfor? Og slutteligt: Hvad bliver i positivt påvirket af?

ALLE HOLDNINGER ER VELKOMNE!

〈 ♦ 〉

Nyeste indlæg:
Flashback: En hyldest til de sexede 60’ere // Mine glasfavoritter // Gaveideer til konfirmanden // Pendel-guide: At vælge den rigtige loftslampe // V’s værelse: Stjæl stilen

Skærmbillede 2015-04-01 kl. 21.54.35Skærmbillede 2015-04-01 kl. 21.54.46

   

21 kommentarer

  • Sofie

    Ha ha – er så enig.
    Gider ikke se på
    Kahler vaser! Min gamle grønne er i karantæne.
    Elsker at loppe en smuk vase i stedet – så er jeg måske den eneste der har den..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] sidder med den her aha-oplevelse hos en interiørblogger. Bland andet har hun skrevet et ret fint indlæg omkring Instagram, og de følelser der følger, når man gentagne gange ser de samme moderne genstande […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Helt enig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg kommer lige en anelse sent ind i kampen her – tilgiv mig, men jeg læser ikke så mange blogs mere, og har først for nyligt fundet vej til din.

    Du skriver nogle super interessante indlæg omkring det her med “individualisme vs. flokmentalitet” i forbindelse med bolig-spam på Instagram. Jeg kunne ikke undlade at grine, da jeg læste, at du havde sendt Kay Bojesen aben i fængsel af bare irritation, for ved du hvad…jeg har sgu gjort præcis det samme, haha! Engang imellem kommer han frem fra skuffen, men efter et par dage er jeg træt af ham igen, og så er det retur til skuffen. Jeg tror simpelthen også bare jeg har set den abe alt for meget.

    Generelt set, så giver dine indlæg mig lyst til at købe langt mere unikke ting (f.eks. keramik fra loppemarkeder eller kunst fra genbrugsbutikker). Jeg ejer hverken By Lassen stager, Royal Copenhagen stel eller Kähler vaser (jeg kan sagtens finde det smukt, men det er ikke noget jeg selv har haft lyst til at købe), og føler ikke jeg køber ting, fordi jeg ser noget hos alle andre på Instagram. MEN der er stadig plads til forbedring (jeg ejer trods alt Hr. Abe og et par andre hypede ting), og jeg føler mig virkelig inspireret af at læse et indlæg som det du her har skrevet. Jeg har ærligt talt svært ved at forstå, hvordan nogen kan opfatte det negativt, men det handler måske om, hvilke briller man anskuer verden med generelt (endelig giver det pote at være optimist og jubelidiot, hurra…(ja det er mig selv jeg snakker om)) 😉

    Tak fordi du deler dine tanker og for at du lader dine læsere udtrykke deres holdninger uden censur *thumbs up*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg har det lidt på samme måde som dig. Jeg er blevet helt træt af at se på kubus-stager, eames-stole eller mega mussel fra RC. Jeg elsker selv dansk design og samler også på RC fordi hverdagsluksus gør mig glad, nu priser jeg mig bare lykkelig for at jeg i sin tid valgte at samle på hvidriflet og så ellers har tilføjet elements og palmette til samlingen, som ikke er så eksponereded som mega mussel. Er næsten nået til det punkt hvor jeg synes mega mussel er “grimt” eller trættende at se på, hvilket virkelig er en skam, for det er jo flot håndværk. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Øj, det er akkurat disse tanker, jeg selv sidder med, når jeg er på IG. Jeg bliver misundelig og får en følelse af, at jeg også mangler dette. Men er man inspireret? Næææ.
    Dét der inspirerer mig, er egentlig (læs: NOGLE af) disse genstande, men sat ind i en industriel eller retro sammenhæng. Det er mere helhedsindtrykket. Jeg drømmer især om, at komme til at bo som Frk. Overspringshandling. Dét er i sig selv meget sigende for hvad, jeg bliver inspireret af, synes jeg nu. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker en god blanding og nyt og gammelt design. Men at se den samme stringhylde – dag efter dag – blot med en smule bytten rundt på Aben, spøgelset og en 3. Dims – nope – det er K e d e l i g t. Samtidigt må vi huske, at vi selv vælger de profiler vi følger. Og nogle af dem jeg følger, har en tendens til at fylde hjemmene med lækre sager, så man til sidst ikke kan skelne den ene bruger fra den anden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Super fedt indlæg og meget original med nogle reflekterende tanker.

    Jeg kan så godt nikke genkendende til mange af de tanker og følelser du beskriver. For mit vedkommende er der totalt gået inflation i design som Royal Copenhagen, By Lassen osv. Og det er egentlig ret ærgerligt, for det er jo generelt flot design. Det vækker noget i mig når nogen har et overflod af luksus – hvad er det for et billede man ønsker at fremstille af sig selv, igennem dette design. Det der er fedt, er at se billeder af en anderledes og personlig stil. Mange kan købe sig til en moderne stil, men at finde sin egen stil, det er det svære. For tør man stå ved sin stil, eller bliver man bare en af de mange som køber sig til en stil. Jeg er selv stoppet med at følge dem som hver dag ligger billeder op at deres store RC samling, deres Kubus stager eller deres i øvrigt dyre designer tøj og tasker. Om det er misundelse eller ej, det ved jeg ikke, men det siger mig intet……

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg kan sagtens forstå, at du har valgt at vælge nogle fra. Om det er misundelse, kedsomhed eller mangel på inspiration er jo så spørgsmålet. Men jeg er også selv begyndt at følge flere unikke profiler, som har mange ting, jeg ikke ser andre steder. Det inspirerer mig helt vildt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg synes man skal huske på at der var en tid før insta gram. Jeg havde vipp, Arne Jacobsen, kubus, kähler osv længe før jeg fik en ig profil. Dansk design er en stol del af min stil og smag og jeg vil sgu ikke ændre mig fordi det er kommet på mode. man kan jo følge lige præcis dem man har lyst til, så jeg kan slet ikke forstå du/i føler jer tvunget til at scrolle ned over billeder af ting i ikke gider se 😉 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sanne

      Tine, jeg kan lige svare for mig… Og for mig handler det ikke om selve designet. Jeg elsker også dansk design, har en del af det, og det er noget som har en speciel betydning for mig. Jeg mener, at der er mange forskellige måder at bruge det på – f.eks til billeder på instagram. Jeg er ikke interesseret i at se et billede, som kun består af jubilæumsvasen. Men hvis den derimod, står i et hjem fyldt med personlighed, så er det pludselig noget andet. Jeg bliver mættet og fyldt op af det andet!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Jeg vil også svare på hvorfor jeg skriver som jeg gør, det er jo ikke et spørgsmål om bare at kan overse det man ikke “gider”, når man er på instagram er det svært at undgå, jeg har det også sådan at står der en stribet eller en kubus , men der også er andet spændene at kigge på så er det noget andet, men der er alt for mange profiler hvor det virker som om det et vise den ene design høst frem efter den anden er formålet, at have 15 kubus stager og samtlige trædyr i en to værelses lejlighed, kommer altså bare til at virke overdrevet fremt for lækkert,at se det samme skrivebord på 30 billeder blot fordi der står en kartel lampe eller en træ papegøje, hmmm .. Må tilstå jeg også kan tænke tanker som eks. Hvordan f….. Får man råd til alt det på eks en su? Og er det meningen su bliver udbetalt for at gå til tonsvis af design? Ja ja man er kun et menneske der gør sig sine tanker.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Tine 🙂
      Tak fordi du kommenterer. Fedt, at se en anden holdning. Min pointe var at selve designet er lige så lækkert, som altid. Jeg har selv et ømt punkt for design. For mig er det mere eksponeringen af det, der trætter mig. Jeg føler mig ikke tvunget til at scrolle forbi, jeg bliver bare mere inspireret af andre ting 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Jeg kan sagtens føle en form for misundelse, især når jeg ser indretninger hvor rammerne er flotte,f.eks flotte huse, for rammerne om ens indretning syntes jeg har meget at sige. Jeg bliver irriteret når jeg ser den ene efter den anden købe de samme design, da jeg finder det gabende kedeligt at snart alle hjem på instagram ligner hinanden, samme vaser samme stager, ens hylder hvorpå det hele er udstillet, ja for mig er det ikke et hjem men en udstilling, jeg er nået til et punkt hvor jeg ikke gad eje en stribet vase eller en kubus, har set det for meget. Jeg er derimod vild med at se dem der kan indrette for mindre penge, og gøre brug at hvad vi har og loppefund

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak fordi du tager dig tid til at kommentere. Det er klart mere inspirerende at se, hvordan man bruger loppefund, DIY eller hvad man lige har, der bliver brugt på en ny måde. Jeg er enig med din pointe. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Det er nok mest alle de millioner af gentagelser der er. Dét er hvad jeg vælger af sorterer fra på instagram. Jeg har ikke noget imod f.eks en Kahler vase eller en RC samling, men at se 10 billeder af det om dagen, det bliver trættende og det smukke ved designet går lidt af. Det handler måske meget mere om dårlige billeder, og som du selv skriver, så mangler noget personlighed. For er det et billede med personlighed og der står nogle designerting, så er designet da meget smukkere…
    Dit indlæg har givet mig stof til eftertanke, for måske jeg selv har en tildens det lidt upersonlige, som jeg selv vælger at scrolle forbi.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Sanne
      Tak fordi du tager dig tid til at kommentere 🙂
      Det er nok også det, du nævner, der er problemstillingen. Ikke selve designet – mere mængden af eksponeringen. GOD reflektion!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig spændende oplæg – og super fin blog du har lavet! Glæder mig til st læse med 🙂
    I mit filter bliver mærkevare-samlinger, babyspam og helsekost i lange baner sorteret fra. Én ting er, at jeg ikke finder det inspirerende eller opfindsomt. En anden er, at jeg ikke forstår afsenderens motiv eller behov for at vise dyre samlinger. Bryder mig ikke om den materialisme. Til gengæld fanger det mig med DIY, kunst, genbrug eller ærlige billeder fra en hverdag, man kan relatere til og måske få et smil på læben af 🙂 Billeder som har personlighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg kan sagtens relatere til dig. Selvom jeg har et særligt bånd til design, er jeg samtidig draget af de mere unikke og kreative, som bidrager til det personlige. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Rigtig fedt indlæg og en meget inspirerede blog du har fået

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amok i maling!