Kan man tillade sig at lave sine gaver selv?

Let the retro hunt begin!

image (15)

Hvis du ligesom jeg, holder af møbler med fortid og tilhørende patina, så har jeg et tip, du måske vil bifalde. Måske følger du endda også trofast med i diverse tv-udsendelser som: “Antikduellen” og “Antik-krejlerne” og drømmer om lignende fund i din bolig, så er svaret: EBAY! Ebay og jeg har i mange år haft en on/off kærlighedsaffære, desværre har jeg ind i mellem en tendens til at glemme at holde mig opdateret derinde.

Min søgning derinde blev dog genaktiveret, efter jeg blev gjort opmærksom på, at Bahne havde 50% rabat på J110 stolen. Jeg sprang ud til min kæreste, og tiggede ham om at godkende købet. Herhjemme har vi en regel om, at vi skal informere hinanden om de møbler, vi bestiller – hvilket jo egentligt er fair nok. Da vi skulle til at bestille den, siger han: “Sikke da et røvssygt møbel”. Og jeg kunne skuffet opgive håbet og vinke farvel til den. I stedet åbnede jeg op for Ebay for at se på andre lækre træstole, der måske appellerede mere til hans smag. Det endte med, at jeg faktisk blev overrasket over, hvor mange forskellige slags retro-stole, der var til salg derinde.

Nedenfor kan i se et selektivt udvalg, dog findes der et utal af møbler derinde, dermed er disse blot for at vise, hvad der eventuelt kan høstes.

image (14)

image (16)

image (17)

image (18)

image (19)

På denne stol ville jeg måske ligge en tynd pude på sædet, evt en ‘Lucky boy sunday’.

image (20)

Disse stole kunne være super fede med et skind i.

Jeg har udformet en lille guide til dig, som måske ikke er helt bekendt med Ebay, således det er mere overskueligt at påbegynde sin søgning.

  1. Det nemmeste er at hente app’en i appstore. Når du har oprettet en bruger/logget ind, kan du let gå på rov.
  2. Når du skal søge efter f.eks. stole, kan du evt. søge på: ‘retro chair’, ‘vintage chair’, ‘midcentury chair’ eller bare nøjes med ‘chair’.
  3. Vær opmærksom på, at der ikke står “Doll chair” eller “miniature” udfra de stole, du finder interessante. De er naturligvis ikke brugbare 🙂
  4. For at afgrænse dine søgeresultater, kan du trykke på ‘Refine’ og herunder klikke på: Sort. Så kommer der forskellige muligheder frem, hvoraf den ene hedder: Lowest price plus shipping → hermed sorterer den automatisk og sørger for at de billigste stole bliver fremvist først.
  5. Vær opmærksom på at nogle af stolene sælges på auktion, dvs. at man ikke bare kan købe den med det samme, men er nødt til at byde på den, inden auktionen udløber. Det kan sagtens betale sig at deltage i disse auktioner – ofte kan man få møbler for ingen penge.
  6. Hvis du gerne vil gemme linket til et møbel, du godt kan lide, kan du trykke på ‘watch’ – dvs. at man følger med i udviklingen – og altid kan vende tilbage til varen under: ‘My ebay’.
  7. Inden du byder på et møbel/vælger at købe, skal du lige sikre dig, at sælgeren sender til Danmark. Hvis du klikker på et billede, du finder interessant, kan du under ‘Shipping, Returns and Payments’ se, hvor sælgeren sender varen fra. Er dette fra England eller Europa, kan du trygt fortsætte dit bud eller køb. Jeg køber aldrig varer fra USA, da de for det første ofte ikke sender derfra til Danmark, men også fordi der kan forekomme mange ekstra omkostninger i forbindelse med et køb.
  8. Til sidst vil jeg nævne, at Ebay ikke er et farligt sted at handle, jeg har tidligere købt mange forskellige ting derinde fra, og min erfaring siger mig, at varerne hurtigt er fremme og jeg har altid været tilfreds.

Bonusinfo:

  • Det kan ikke betale sig at købe teaktræsmøbler og dansk design på Ebay, det er min opfattelse, at disse typer møbler er i særlig høj kurs i resten af Europa, hvorfor det faktisk er billigere at købe dem via danske forhandlere/den blå avis herhjemme.
  • Man kan ret ofte finde billige Eames originaler i specielle udgaver – vær dog opmærksom på, at nogle af dem er replica, men dette står oftest anført. Jeg plejer at søge på: ‘Eames chair’.
Anderledes udgave af Eames. Også til salg på Ebay.

En lidt anderledes udgave af Eames. Modellen er til salg på Ebay.

Denne stol er til salg på Ebay lige nu.

Denne stol er til salg på Ebay lige nu.

Jeg håber, at dette indlæg kan være til gavn for de passionerede retrotyper om ikke andet give nogle ideer til at lede andre steder end på loppemarkeder. Hvis man ikke er så glad for online shopping, kan jeg også varmt anbefale at kigge i Røde Kors butikkerne rundt om i landet, her har de tit nogle lækre stole til få penge.

〈 ♦ 〉

Relaterede indlæg:
Amok i maling // Få styr på børneværelset // Gaveideer til konfirmanden // Aha! Sikke en spændende debat // V’s værelse: Stjæl stilen

Skærmbillede 2015-04-01 kl. 21.54.35Skærmbillede 2015-04-01 kl. 21.54.46

   

2 kommentarer

  • Louise

    Jeg er STOR fan af din nye blog. Du er så grundig og kommer med så meget inspiration og brugbare tips.
    Tak for det

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Louise
      Tusind tak for dine søde ord. Det betyder rigtig meget for mig, at du kan lide den.
      Jeg tror alle nye bloggere er en smule nervøse for, om det man laver falder i god jord.
      Tak fordi du gider at tage dig tid til at kigge med og kommentere 🙂
      Kærlig hilsen Julie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Kan man tillade sig at lave sine gaver selv?