Hjemme hos Julie: Et kollektiv for de største klassikere

The-relaxed-home-of-a-Danish-student_3I disse grønne og livlige omgivelser bor Julie og Mads, et aktivt par midt i tyverne, med en geografisk placering i Aalborg. Deres hjem har optrådt i diverse boligblade og bærer især præg af grønne planter, loppefund og dansk design. Som beskuer er det befriende at se et hjem, der oser af personlighed, kreativitet og frihed. Man fornemmer, at intet virker opstillet, men derimod fremstår som et hjem, hvor der plads til at leve. I kan følge med i Julies univers på Instagram: @juliewp

julie

Når man bladrer igennem Julies album, fornemmer man hurtigt hendes pasion for designerstole. Et kollektiv for de største klassikere herunder: Den spanske stol, Y-stolen, Folkestolen, Eames og et par Arne Jacobsen skønheder. Det unikke ved deres hjem er dog måden hvorpå alt kombineres. Julie har den egenskab at få alt til at passe sammen, og det er i sig selv en kunst.

Skærmbillede 2015-06-28 kl. 19.39.58@juliewp

Untitled-3

Affiliate: Copper potte sæt HER // Rustikke potter HER // Den spanske stol HER // Marmorbord HER // Lyskæde HER // Sort HAY bord HER // Y-stol HER // Arne Jacobsen HER // Tom Dixon lampe HER // Kelim tæppe HER

FØLG MED VIA BLOGLOVIN HER

Sådan rengør du din mikroovn uden at skrubbe dine arme af!

Det er efterhånden et stykke tid siden sidst, jeg udgav et praktisk husmorråd, og nu er det altså tid igen 🙂 Og denne gang handler det om at rengøre sin mikroovn uden slid og hårdt skrubbe arbejde. Jeg synes det er grænsende til røvsygt at gøre rent, så derfor ligner jeg som regel en jubel-idiot, når noget kan klares ganske simpelt.

Vores mikroovn er lidt af et fortidslevn fra Hr. Møllers studentertid. Måske kan i allerede her godt regne ud, at det måske ikke har stået øverst på ‘to do’ listen at rengøre den jævnligt i sin tid. Derfor har jeg før stået med diverse skrubberedskaber og forsøgt at nå i bund i blandt alle efterladenhederne. Og det magter jeg ikke for fremtiden, så jeg har netop testet en ganske simpel metode, som virker fremragende 😀

Untitled-1Fremgangsmåden er ganske simpel, tag 1 skål, hæl noget almindelig eddike i den + 1 spiseske bagepulver. Lad det sitre og put skålen i mikroovnen og lad den køre i to minutter. Dampen fra væsken vil løsne al snavs, som du let kan køre en klud hen over, og vupti! 🙂 Eddike stinker rædselsfuldt, så du kan i stedet bruge citron juice, hvilket dufter en hel del mere behageligt 🙂

image(2)image(4)Ikke ligefrem fremragende billeder, men jeg ville blot lige give jer tippet 🙂

FØLG MED VIA BLOGLOVIN HER

 

Mine favorit rapportager fra boligmagasinet #2

Jeg kan huske, at denne reportage i boligmagasinet fangede mig. For i denne fantastiske lejlighed bor et søskende par, der begge er studerende. Og her må jeg lige stille spørgsmålet: Hvordan dælen kan to studerende bo så stilrent med dyre designs? Det undrede mig! Jeg kunne simpelthen ikke få det til at hænge sammen i mit hoved. Jeg husker, at jeg læste i artiklen, at de havde brugt deres feriepenge på den smukke Eames LCW stol, der koster mellem 10.000-12.000 kroner. woooow! Dog er de smukke designs kombineret med loppefund som f.eks. radioen og de fine borde.

Cool-toned-apartment-Copenhagen-01Cool-toned-apartment-Copenhagen-02Cool-toned-apartment-Copenhagen-03Cool-toned-apartment-Copenhagen-04Cool-toned-apartment-Copenhagen-05Cool-toned-apartment-Copenhagen-06Cool-toned-apartment-Copenhagen-07Cool-toned-apartment-Copenhagen-09FØLG MED VIA BLOGLOVIN HER

Mine favorit rapportager fra boligmagasinet #1

Der er to boliger, der popper op i min bevidsthed, når jeg tænker tilbage på rapportager fra boligmagasinet. Jeg husker, at jeg længe sad med snotten begravet i billederne, der bærer præg af en fantastisk sans for at indretning og designforståelse. De to hjem vil jeg gerne dele med jer. For ikke at lave et kilometer langt indlæg, har jeg valgt at dele det op i to. Det første bemærkelsesværdige hjem har vi denne familie, der med egne hænder og skarpe øjne for detaljer har formået at skabe et helt unikt hjem med praktiske og smarte løsninger.

Bohemian-Danish-Home-with-Fun-Details-02Noget, jeg studsede over, var at parret ikke er ræd for at bruge farver i deres hjem. Og det synes jeg, er hamrende inspirerende. Se bare hvordan den grønne væg og den orange lampe, formår at bryde den mere mainstream indretning. Ideen med den aflange bænk bagerst i billedet er jeg helt vild med. Faktisk er den noget så ligetil at lave. Det kræver blot en træplade, nogle L-beslag til at hænge den op på væggen og nogle ben fra byggemarkedet til at stabilisere den. Hynden kan bestilles i f.eks. skumhuset efter mål, og hvis man ikke selv kan se betræk, kan man nemt folde et smukt lagen om hynden i stedet – og pynte med puder.

Bohemian-home-with-fun-details_3Den her væg i stuen er jo ganske enkelt genial! Den fungerer både som et kontorområde, et TV-arrangement og praktiske opbevaringsmuligheder. Jeg er fuldstændig pjattet med kombinationen af loppefund, IKEA og DIY. Særligt hvis man ikke har så meget plads i sit hjem, så er denne løsning virkelig attraktiv. Plankerne har herren i huset scoret i et byggemarked og med egne hænder sæt dem op på væggen. Kasserne er skruet fast på brædderne, og danner derfor et lag på lag udtryk, der fremstår super kreativt.

Bohemian-home-with-fun-details_2Jeg er død misundelig på den patinerede gulvpude, der står placeret ved siden af sofabordet. Hvis bare man var så heldig at finde sådan en skat på et loppemarked, så ville min lykke være gjort.

Bohemian-home-with-fun-details_5Bohemian-home-with-fun-details_6Jeg er ret begejstret for den måde parret formår at lege med det geometriske udtryk i alle rum ved hjælp af kasser.

Bohemian-home-with-fun-details_7Bohemian-home-with-fun-details_8Bohemian-home-with-fun-details_9Igen ser vi, hvordan råt træ kan skabe et unikt udtryk. Jeg er overbevist om at manden selv har banket sengestellet og natbordet sammen med de bare næver.

Bohemian-home-with-fun-details_10Her kan vi tale om en genial loppehøst. Se lige alle disse unikke teaktræs spejle i forskellige former. I øvrigt er jeg pjattet med kurven og tapetet 🙂 En bolig som denne der bærer præg af DIY og loppefund er svær at kopiere eller efterligne. Men selve ideerne kan nemt trækkes ud af billederne og implementeres i indretningen. Jeg har forsøgt at samle lidt inspiration til jer nedenfor 🙂

Untitled-1

Kurv HER // Norm lampe HER // Flowerpot orange HER // Kasser HER // Plaid HER // House Doctor puf HER

FØLG MED VIA BLOGLOVIN HER

 

Et kunstgalleri af en bolig + en opdagelse

Artful-Living-01Kilde: Nordic Design

I disse fantastiske rammer bor kunstneren Evalajka med sin mand og parrets to børn i Christianshavn i Danmark. Da jeg først så billederne, var jeg overbevist om, at det ikke var et dansk hjem, hvorfor? Måske har jeg en fordom om, at vi danskere ikke indretter os så kreativt som vi f.eks. ser i dette hjem!

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvorfor jeg er så forudindtaget, når jeg ser et fantastisk hjem. Hvorfor er jeg overbevist om, at boligen ikke er dansk, bare fordi den er anderledes? Som nogle af jer ved, så er jeg altid overdrevet reflekterende, og kan sjældent lade sådan en problemstilling ligge og sprælle.

Jeg har netop åbnet min feed på Instagram, mit foretrukne inspirationsunivers, og jeg opdager hurtigt en gennemgående tendens. De fleste af de boliger, der er markant anderledes er ofte udenlandske. Nogle, jeg har opdaget under “udforsk” på IG, hvor jeg desperat har været på jagt efter noget andet. For at danne mig et bæredygtigt indtryk af danske hjem, klikkede jeg ind på alle de, jeg følger til dagligt. Over 500 kreative mennesker, som hver især tilfredsstiller mine øjne dagligt. Ved hver dansk profil jeg fandt, udforskede jeg deres boligbilleder. Efter en times tid i selskab med min uundværlige iphone og mit uundværlige medie IG, kan jeg nu komme med en konklusion til, hvorfor jeg er så forudindtaget.

Størstedelen af de danske hjem på Instagram har en helt tydelig lighed. De samme populære designermøbler kombineret med anerkendt interiør er gennemgående i vores måde at indrette os på. Spørgsmålet er så, om vi er nogle copy cats, eller om tendensen er kulturbestemt? Ved kulturbestemt mener jeg, at vi i Danmark har og har haft nogle af tidens største møbeldesignere, som har været med til at karakterisere vores samfund. Vi er typisk vokset op med disse designs, vi oplever at dansk møbeldesign hyldes omkring os i bladene, i butikkerne, hos vores venner og bekendte og ikke mindst hos de, der har flere penge end den gennemsnitlige dansker.

Dansk design er i høj grad blevet en etableret del af det at være dansker. Vi kan identificere os i anerkendt design, og vi føler os hjemme omkring det. Det giver mening! Men afspejler det kun vores etniske oprindelse og ikke vores individuelle personlighed? Den debat vil jeg nok aldrig stoppe med at tage op 🙂

Artful-Living-02Artful-Living-03Artful-Living-04Artful-Living-05Artful-Living-06Artful-Living-07Artful-Living-08Artful-Living-10

FØLG MED VIA BLOGLOVIN HER