Soveværelse på et skrabet budget

Har vi glemt vores bolighuse?

Hvis vi ser nærmere på vores boligtendenser gennem de sidste par år, er det næppe breaking news, at vi danskere besidder et brændende hjerte for design. Vi er blevet langt mere bevidste om, hvad der høster anerkendelse og komplimenter blandt venner, familie, bekendte og generelt de, der ser vores hjem. Derfor er det måske heller ikke så underligt, at vi spejler os i, hvad der er in. “Hvis vi køber, hvad der er in, så er VI in.” Eller hvad? Måske handler det om kultur og social accept, når vi zoomer ind på vores købsadfærd. Jeg fristes til at finde spaden frem for at grave dybere i disse spørgsmål.

Velvidende om at jeg hverken har en akademisk uddannelse eller relevant faglig baggrund for at begive mig ind på dette felt, så vil jeg alligevel gerne forsøge at komme spørgsmålet nærmere: Har vi egentligt glemt vores bolighuse?

Måske er spørgsmålet i virkeligheden, om JEG har glemt vores bolighuse. Jeg har før fortalt jer om mit rebelske oprør i mod brands som HAY, Ferm Living, Mogens Lassen, Kähler osv. Jeg har også fortalt jer om, hvordan jeg uden tøven har betalt for brandet frem for produktet. Når man vælger at købe interiør fra f.eks. HAY butikken, så er du på forhånd sikret anerkendelse, du ved, at der er prestige i deres produkter, og du er dermed tryg. Måske får du ovenikøbet også det såkaldte “designer-rush“, hvor man næsten føler sig høj over sit køb. Det rush er for vildt, og jeg elsker den følelse.

Hvis vi bliver lidt ved den her følelse, så forsøger jeg i skrivende stund at rode i min lille tanke-database for at spore andre tilfælde, hvor jeg får den samme følelse. Rode, rode, rode.. Fundet! Jeg får den eksakte samme følelse, når jeg finder noget lækkert interiør til næsten ingen penge. F.eks. er Netto og Søstrene Grene gode bud på dette. De har i den seneste tid haft perioder med super fede ting, der både matcher boligtrends og SU-budgetter. IKEA har også beriget mig følelsen af at have gjort et kup. Ind i mellem har IKEA de fineste ting til minimumsbeløb. Også de begynder så småt at rette sig ind efter aktuelle trends og mulighederne for hacks er svimlende, hvilket giver os adskillige muligheder for at pifte et IKEA-møbel op.

Så det jeg kan konkludere er, at jeg reagerer yderst positivt på køb, der vedrører anerkendt designs og billige kup. Og hvad står så tilbage? Hvilke forretningstyper er frosset ude? Hvor får jeg ikke samme tilfredsstillelse ved at handle?

Tilbage står bolighusene: Bolia, ILVA, IDÉ Møbler og Bo Concept. Selvom jeg bor få meter fra IDÉ Møbler, så har jeg kun taget en kigger derinde en enkelt gang. På trods af at jeg ofte tager i IKEA, vælger jeg kontinuerligt ILVA fra, som ligger lige ved siden af. Og hvorfor ser billedet egentligt sådan ud for mig? 

Hvis jeg skal komme med et gæt, så tror jeg, at det har noget at gøre med økonomi kombineret med den sociale accept, som måske primært befinder sig i det ubevidste. Hvis vi ser nærmere på, hvorfor vi får et rush, når vi handler i HAY og gør et kup i Netto, så tror jeg den sociale accept gør sig gældende i HAY og det økonomiske aspekt gør sig gældende i f.eks. Netto. At vi finder noget super lækkert, der ikke smadrer vores budget.

Hvis vi endelig beslutter os for, at det er tid til at skifte noget af vores interiør ud, hvor går vi så hen? Vi går selvfølgelig derhen, hvor vi får noget tilgengæld for pengene. Ikke bare et møbel eller en nipsgenstand, men rent følelsesmæssigt opnår en gevinst. Derfor har jeg ubevidst undladt at handle i bolighusene, fordi jeg ikke får et rush.

Ydermere tror jeg også, at det kan være en ulempe, at mange af de møbler bolighusene sælger er prismæssigt lige med møbler fra de store kanoner på interiørmarkedet. Jeg har snaget lidt på bolighusenes hjemmesider, og jeg kan se, at en helt almindelig spisestol sagtens kan koste mere end en fra f.eks. HAY. Jeg kan også se en spændende udvikling fra F.eks. Bolia, der virkelig har fået nogle lækre designs i deres sortiment. Jeg har samlet nogle af deres nuværende produkter nedenfor, så i kan se, hvad jeg mener 😀

Skærmbillede 2015-07-30 kl. 21.26.19

Sofa HER / Sofabord HER / Pude HER / Tæppe HER / Gulvlampe HER / Lysestage HER / Vase HER / Traytable HER

F.eks. er jeg fuldstændig forelsket i standerlampen i træ, men vil jeg virkelig give over 3000 kr. for den, når jeg ikke får følelsen af tilfredsstillelse som hos f.eks. HAY? Hvorfor skulle jeg så købe den? For de penge kan jeg finde en lignende designerlampe, der samtidig beriger mig med en følelse af at være in og socialt accepteret. Nu forstår jeg så småt, hvorfor mange nævner, at de prioriterer designermøbler, glæden varer simpelthen længere. Når jeg tøffer rundt i min lejlighed og kaster blikket på et designermøbel, får jeg et sus i kroppen, der bekræfter mig i, at dette var et godt køb.

I tænker måske, at jeg er langt ude i min fortolkning, måske kan i genkende mine tanker – eller måske har i aldrig tænkt over det? I hvert fald synes jeg, det er frygteligt interessant, og jeg bliver fortsat klogere på min købsadfærd, som jeg holder af at dele med jer. 🙂

FØLG MED VIA BLOGLOVIN HER / STEM PÅ THERUSTYHOME VED DANISH DESIGN AWARDS 2015 HER

 

   

7 kommentarer

  • Trine

    For os (min mand og jeg) handler det i høj grad også om, hvorvidt det er en god eller en dårlig investering. Da vi eksempelvis skulle vælge stole til spisebordet, fandt vi faktisk mange lækre eksemplarer i Ilva, men fravalgte alligevel bolighusenes stole, da vi i tilfælde af videresalg taber for mange penge. Designermøblerne taber ikke værdien, fordi de i manges øjne er mere værd, som du også skriver. Og sådan opretholdes tendensen jo så smukt i en form for cirkel 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det har du ret i, rigtig god vinkel! I mine øjne tror jeg, at bolighusene skulle sænke deres priser. Selvfølgelig et kæmpe plus, at deres design bliver lækrere og lækrere – men hvis de skal konkurrere med designermøbler i forhold til prisniveauet, så vil de tabe. En af årsagerne er pga. det med investeringen, som du også nævner 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna Mørch

    Du glemmer fuldstændig kvalitet. Jeg tror det er en kæmpe faktor i mange tilfælde. Jeg gider fx ikke ting der går i stykker efter kort tid, eller som ikke er lavet af godt materiale. fx ville jeg aldrig drømme om at købe en af de der klassiske reoler fra IKEA, men deres håndklæder holder gerne 10-15 år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig godt og velskrevet indlæg – tak for det! Og god weekend 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ina

    Jeg er helt enig med dig.
    Jeg synes dog, jeg får de største rush, når jeg finder et godt loppefund – men det kender du jo også. Det er den bedste følelse, når man har gjort et kup og fundet noget særligt, man ikke bare kan købe i enhver butik.

    Og så vil jeg lige sige, at jeg elsker at følge din blog. Det har været perfekt at tjekke ind hos dig under specialeskrivning, hvor jeg ikke selv har haft så meget tid til at være kreativ og lave boligprojekter.
    @byinagouliaev

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes faktisk du har ret. Jeg elsker ilva men deres priser er altså for høje ifht prestige. De har brug for bedre branding og bedre kundeomsorg før de er tilbage på banen tror jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Soveværelse på et skrabet budget