TIP: Loppemarked i Aarhus

Guide til din online-shop: Etsy vs. Big Cartel

Untitled-2

Dette indlæg henvender sig til det kreative folk, der drømmer om at åbne en webshop med egne produktioner. Der findes samtlige salgsplatforme for kreative iværksættere, men i dette indlæg vil jeg fokusere på Etsy og BigCartel, som jeg oftest selv støder på.

Lige netop denne sammenligning er ret aktuel for mig, da jeg drømmer om at starte en shop med alle mine dimserier. Særligt vægtæpper. Det er gået op for mig, at jeg ca. væver 1 om dagen, hvilket efterhånden udgør en ret stor bunke, jeg ikke har plads til. Så derfor har jeg researchet fordele og ulemper ved begge platforme, som jeg deler med jer i dag. Først og fremmest vil jeg præsentere jer for de nedenstående layoutforskelle, så i bedre kan danne jer et overblik.

Untitled-2Untitled-2

Lad os starte med Etsy. Etsy er en worldwide salgsplatform, hvor simple søgninger kan viderestille potentielle købere direkte til din butik. Her kan man finde alt indenfor alle kategorier. Alle shops og produktbeskrivelser har samme layout, således det er nemt og overskueligt at surfe rundt på Etsy. Man kan sammenligne Etsy med Ebay på visse områder, dog er Etsy primært præget af iværksætteri og kreativitet.

Untitled-1

◊   F O R D E L E   ◊

1 / Alle over hele verden kan let finde din shop og opdage dine produkter. F.eks. kan man søge på ‘weaving‘ – under kategorien: homemade, og alle varer under disse tags vil blive vist i et galleri, som vi kender det fra DBA. F.eks. har jeg via denne søgning købt et af mine vægtæpper på Etsy, som blev sendt fra England.

2 / Du kan favorisere specifikke produkter eller shops, som du gerne vil vende tilbage til på et senere tidspunkt. Lidt ligesom vi trykker ‘Følg‘ på Instagram.

3 / Som kunde på Etsy, kan man rate sin sælger/produktet efter hvert salg, hvilket skaber et trygt handelsforum med gennemsigtighed. Herudover kan man se, hvor mange totale salg sælgeren har gennemført via sin shop, samt hvor mange der har favoriseret den. Dog skal man have in mente, at få salg ikke nødvendigvis er ens betydende med en dårlig sælger, men måske er shoppen splinter ny.

4 / Som sælger på Etsy får du adgang til shops og produkter, som almindelige kunder uden en shop har. Lidt ligesom butikkerne køber varer engros. Dette kan være med til at reducere dine omkostninger ved at fremstille dine produkter, hvorved du har mulighed for at sælge dine varer billigere. F.eks. kan jeg være heldig at finde garn og uld til det halve af, hvad jeg betaler andet steds, og kan derfor bestille produkter til mine vægtæpper herigennem og spare mine udgifter.

5 / Du kan uploade op til 5 billeder pr. produkt, du har til salg, så købere har mulighed for at se varen fra flere forskellige vinkler.

6 / Hvis du er på ferie, og derfor i en periode er forhindret i at passe din lille butik, kan du indstille din salgsprofil til ‘vacation mode‘. Det samme kan du gøre, hvis du f.eks. vil medbringe dine produkter til et marked, f.eks. Finders keepers, så du undgår at sælge den samme varer to gange.

7 / Du kan selv arrangere dine ‘listings‘ (varer til salg) i den rækkefølge du ønsker og bytte rundt på dem løbende. Måske vil du have dit bedste værk øverst på din salgsside.

8 / Du kan selv regulere rabatter, fri fragt eller procenter på dine varer, som det passer dig. Samt informere købere om, hvor mange eksemplarer du har tilbage af et bestemt produkt. Mulighederne er mange når det handler om at vælge indstillingerne til produktbeskrivelse, samt forsendelsesinfo.

9 / Etsy har en app, så du nemt kan følge med i shoppens aktiviteter, når du er på farten.

10 / Der tilbydes nemme betalingsmetoder som Paypal, så dine kunder ikke behøver at trække kortet op ad lommen.

11 / Modsat andre salgsplatforme er Etsy en billig løsning. Ligesom Trendsales, trækker Etsy en procentdel af alle salg. 3,5% for at være helt nøjagtig, og 20 cents pr. opslag, hvilket ca. svarer til 1,5 krone.

◊   U L E M P E R   ◊

1 / Man skal være villig til at gå på kompromis med layoutet hos Etsy. Lad os bare være ærlige og slå fast, at det ikke ligefrem er super appellerende. Det eneste, man har indflydelse på, er et smalt banner samt billede af et eventuelt logo. Etsy tilbyder ingen muligheder for at designe sin shop – eller vælge i mellem forskellige layouts.

2 / Det tager et godt stykke tid at liste et produkt, som efterfølgende gøres synlig i din shop. Årsagen hertil er, at mange specifikationer skal afkrydses, og relevante tags skal findes, så potentielle kunder lettere kan spore dine varer.

3 / Alle dine salg er tilgængelige for besøgende, der frit kan bladre igennem billeder af dit tidligere arbejde. Dette kan både være godt og skidt. Måske er moden skiftet, du er blevet bedre til at fremstille dine varer – eller måske har du skiftet stil, siden du startede din shop. Dette kan både resultere i at nogle ikke vender tilbage, men kan også vække folks nysgerrighed og interesse – som vælger at favorisere din shop.

4 / Hvis din shop har et meget almindeligt navn, som flere kunne bruge med få forskelligheder, kan du risikere at drukne i en bunke af lignende navne.

Big Cartel henvender sig ligesom Etsy til kreative iværksættere. Her er der dog ikke mulighed for at søge blandt produkter eller shops – hvilket betyder at mange bruger Big Cartel som et led fra en hjemmeside eller blog, hvor der måske i forvejen er meget trafik til.

Untitled-1

◊   F O R D E L E   ◊

1 / På Big Cartel har du masser af muligheder for at præge layoutet i din shop, så den er tilpasset din personlige stil. Der er både udvalgte designs, du kan vælge at bruge, eller du kan kaste dig ud i at designe din helt egen shop.

2 / Der fratrækkes ingen procentdel af dine salg, hvilket kan være en fordel, hvis du sælger lidt dyrere produkter.

3 / Der tilbydes et gratis abonnement til shop-ejere.

4 / Du kan viderestille dine besøgende til f.eks. din blog eller hjemmeside ved indsætte links hertil i din shop.

5 / Du kan ligesom på Etsy aktivere en ‘vacation mode‘, der giver dine kunder besked om, at du ikke er tilgængelig som sælger i en given periode.

6 / Der tilbydes nemme betalingsmetoder som Paypal, så dine kunder ikke behøver at trække kortet op ad lommen.

7 / Alle shops på Big Cartel er nemme at navigere rundt på, fordi layoutsene er overskuelige og professionelle.

◊   U L E M P E R   ◊

1 / Modsat Etsy har man ikke mulighed for at søge i blandt online shops eller produkter. Dvs. at besøg til din shop udelukkende stammer fra folk, der i forvejen har kendskab til den – f.eks. via linket fra Instagram eller Facebook. Her kan man altså ikke gå på opdagelse som køber, og ingen kan finde din shop via tags og tilfælde.

2 / Hvis du ikke er tilfreds med de udvalgte designs, og derfor gerne vil designe din egen shop, skal du være nede med HTML-kodning, som de fleste af os ikke har forstand på.

3 / Godt nok tilbydes en gratis pakke til shop-ejere, dog skal man være obs på, at du her kun kan tilføje 1 billede pr. produkt. Modsat Etsy hvor du kan tilføje op til 5 billeder pr. produkt. Derudover kan du kun liste 5 produkter i din shop, hvis du vælger en gratis pakkeløsning. Jeg har vedhæftet de forskellige abonnementsmuligheder.

Untitled-2

Untitled-1

Min konklusion må være, at du skal overveje, hvad der er vigtigst for dig og din online-shop. Hos Big Cartel får man et attraktivt udtryk med professionelle linjer, overskuelighed og frihed i forhold til layout. Dog udelukker du også muligheden for at resten af verden kan opdage dine produkter, som hos Etsy.

Etsy skal du være indstillet på at overgive dig til et rodet design, der på ingen måde er appellerende og lækkert, derudover skal du være villig til at afgive 3,5% af alle salg plus omkring halvanden krone pr. produkt, du sætter til salg. Til gengæld udfører Etsy en stor del af markedsføringen for dig ved at gøre din biks tilgængelig for alle i hele verden. Samtidig foreslår Etsy altid nye spændende shops/produkter på forsiden, når man logger ind.

Jeg håber at nogle af jer kan bruge denne guide, om ikke andet har researchdelen hjulpet mig til at beslutte, hvor jeg vil så mit græs 😉

Følg med via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK / INSTAGRAM

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TIP: Loppemarked i Aarhus