5 praktiske husråd - vi alle kan bruge!

Et opgør med ‘monochrome’: Jeg vil se farver!

Det kan umuligt forarge nogen, at jeg sætter mig lidt på tværs en gang i mellem, når vores indretningsstil bevæger sig fra at være personlig til at være mainstream. Sidst jeg tillod mig at rebellere var lige nøjagtigt 1 år siden, hvor jeg inderligt sørgede over en tendens, jeg mente distancerede os fra vores personlige stil. Kan i huske, hvordan alle for bare 10 år siden boede fuldstændig forskelligt? Før Hay, Ferm Living, By Lassen og sociale medier eksploderede i en stor orkan af social accept og en overvældende følelse af at mangle det ene og det andet.

For mig er det perfekte hjem en forlængelse af vedkommende, der bor der. Jeg synes, det er fantastisk at træde ind i et univers, jeg kan forbinde med personen. Stilen er måske ikke mig, men det er lige nøjagtig det, der er unikt. En glædelig reminder om, at vi alle er forskellige – og at vi ikke er bange for at anerkende det. Det perfekte hjem er for mig et rum, hvor jeg føler mig hjemme. Et, jeg kan identificere mig med, og som måske ikke er velegnet til andre end mig. Jeg vil gerne have, at andre også kan genkende mig i mine private omgivelser. Det giver en form for gennemsigtighed, som jeg personligt finder en stor tryghed i hos andre mennesker.

Og hele den hyldest til vores forskelligheder svinder ind, når vi alle retter ind på samme spor. Gennemsigtigheden bliver pludselig erstattet med tåge. Dog har 2015 været et spændende indretningsår, hvor både DIY, retro og genbrug har været i høj kurs. Vi er blevet bedre til at deltage aktivt i vores bolig, til at skabe og til at forbedre vores hjem. Men i min optik er vi stadig hamrende nervøse for at skille os alt for meget ud fra normen.

Jeg har lagt mærke til, hvordan den skandinaviske indretningsstil ofte bliver lænket sammen med ordet: ‘Monochrome‘, som betyder: flere nuancer af samme farve, eller brug af sort, hvid og grå. Selvom det er ind i mellem kan være vanvittigt flot, er det så ikke en smule begrænset og koldt? Kan man adskille hinandens hjem og udpege lejeren/ejeren? For nogle er det måske lige præcis det, der er formålet, at man kan gå rundt i sit hjem uforstyrret af indtryk?

Anyway, så er jeg nået til den erkendelse, at farver er en nødvendighed for mig. I forgårs bestilte jeg tapet i en rosa-lignende farve med små lysegrå blade på, som skal sættes op på endevæggen i mit soveværelse. Den væg i ikke har set, fordi den mildest talt er død kedelig. Jeg håber at kombinationen med farve og min lille jungle derinde vil bringe mig tættere på mig.

En, jeg beundrer meget for sit mod er @mortilmernee, der altid formår at krydse fantasi og eventyrlyst med en fantastisk sans for indretning.

Untitled-5

Til slut vil jeg gerne vise jer nogle af de ting, der inspirerer mig til at udleve mine farvefantasier.

Untitled-3

1/ Walton Ford plakat 2/ Grøn væglampe 3/ Lyserød plakat 4/ Breeze lampefod 5/ Mint sofa 6/ Coral pouf 7/ Lyserødt sengetøj i hør 8/ Moroccan rug 9/ Mint plaid 10/ Plakat prikker

Følg med via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK / INSTAGRAM

Indeholder affiliate

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 praktiske husråd - vi alle kan bruge!