Sanse-aktiverende duftlys + konkurrence

Svar på jeres spørgsmål om DIY-tæppe

Skærmbillede 2016-01-30 kl. 10.46.26

Forleden delte jeg et statusbillede på Instagram af mit DIY-tæppe lavet af stofstrimler – Og det resulterede i en række spørgsmål til processen, som jeg vil forsøge at besvare i dette indlæg, så i forhåbentligt kan danne jer et overblik over, hvad i kaster jer ud i 🙂 Billedet er resultatet af 35 timers arbejde med at klippe strimler og binde dem på. Jeg formoder, at jeg har omkring 150 timers arbejde tilbage 😀 Åh gud, haha.

1/ Hvor køber man skridsikkert underlag, som man binder stofstrimlerne på? Jeg har købt mit i Stof2000 i Aarhus til 39 kr. pr. meter. Bredden på underlaget er 150 cm, men man kan altid klippe det til derhjemme, så det matcher de mål, man ønsker. Evt. også klippe en cirkel af det, hvis man f.eks. vil lave en måtte til badeværelset.

2/ Hvad bliver det totale beløb for projektet? Det kan være lidt svært at svare på, da jeg endnu ikke er halvvejs – og derfor ikke ved, hvor meget stof, der skal købes for at færdiggøre det. Men jeg kan forsøge at komme med et bud.

Mit underlag måler: 150×200 cm, hvilket kostede mig 80 kr. i alt. Hvis man gerne vil spare lidt penge på stof, så er det en rigtig god idé at kaste sig over stofrester, som oftest sælges til 30-50% rabat pr. meter. Stof200 har også meget billige tekstiler, der er forbehandlet, som primært sælges til institutioner. Jeg har bl.a. købt omkring 10 meter i alt i forskellige farver for under 200 kr. (delvist forbehandlet stof og delvist stofrester). Jeg vil skyde på, at man kan lave sådan et tæppe her for mellem 400-1000 kr. alt afhængig af størrelse, og hvor meget stof man har mulighed for at købe billigt.

3/ Kan man mixe forskellige slags tekstiler? I teorien kan man mixe hvad som helst, men jeg vil ikke anbefale det. Jeg forsøgte at bruge gamle tøjrester kombineret med nyt stof, og det fungerede slet ikke. Problemet med dette er, at der i rigtig meget tøj er stræk i, så strimlerne ender med at have forskellige længder, når de er bundet på underlaget. Det ser knap så eksklusivt ud. Men man kan sagtens udelukkende bruge aflagt tøj til strimler, så vil projektet blive endnu billigere 🙂

4/ Kan man bruge tykt garn i stedet for stofstrimler? Det kan man sagtens, men mange tror fejlagtigt, at dette vil gøre projektet billigere. Tykt garn er dyrt, det ved jeg bl.a. fordi jeg ca. en gang om ugen køber friske forsyninger til mine vægtæpper. Jeg skal ofte slippe omkring 69 kr. for en nøgle tykt garn. Og til sådan et gulvtæppe her skal der bruges utrolig meget stof/garn. Det er lige før, at jeg tør garantere at samme projekt med garn vil blive langt dyrere end med stof.

5/ Trævler stofstrimlerne ikke, når de bliver bundet på? Jo, det gør nogle af dem. Man kan vælge at klippe strimlerne smallere end 1 cm, hvis man helt vil undgå det. Men jeg synes det er bøvlet at klippe dem helt smalle. 😀 Undervejs trækker jeg bare nogle af trævlerne af strimlerne, og har planer om, at jeg til sidst vil klippe lidt hist og pist for at finpudse helheden. Men man ligger helt ærligt ikke mærke til det i takt med at underlaget bliver mere og mere fyldt ud.

6/ Kan man bruge andre metoder til at lave strimler, end at klippe til uendelighed? Jeg er blevet anbefalet at bruge en slags stofkniv, der minder om en pizzaskærer. Dertil kan man også få en patchworklineal og et underlag, som man kan skære stoffet på. Dette skulle reducere det tidsmæssige aspekt. Jeg har dog ikke afprøvet metoden endnu, da jeg investerede i en særlig stofsaks med fjedrer i, som aflaster håndledet under klipningen.

7/ Hvorfor binder du strimler over hele tæppet i stedet for at færdiggøre et område først? Det gør jeg af to simple årsager. For det første for at manipulere min hjerne til at tro, at jeg er laaaaangt længere, end jeg i realiteten er. En rigtig god idé hvis man er i færd med et evighedsprojekt med henblik på at bevare motivationen til at færdiggøre det. For det andet er det smart at fordele strimlerne over hele tæppet, hvis du undervejs finder ud af, at du vil tilføje et par ekstra farver. Dermed har du sikret plads på underlaget til at binde de ekstra farver på.

Jeg håber det gav jer nogle af de svar i søgte 🙂 Jeg glæder mig til at dele min næste tæppe-status. Jeg bruger et par timer dagligt på det for at holde det ved lige. 🙂

Følg med via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK / INSTAGRAM

   

5 kommentarer

  • Laura

    Hvor store er stofstykkerne du klipper? 😊
    Virkelig smukt 🙌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det er SÅ smukt👌🏼😍 og jeg venter, venter og venter spændt på om der ikke snart kommer lidt Update? 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det kan du tro, at der kommer snart. Var lige kommet ud af min rytme, da jeg tog til Budapest, men har planer om at bruge hele dagen på det i dag 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er simpelthen så smukt allerede 🙂

    Gad så godt lave et selv, men min tålmodighed siger jeg skal lade være 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha! Og min hjerne straffer mig dagligt, fordi jeg er gået i gang, haha! 😀 Men utålmodighed er godt til evighedsprojekter, så får man sgu gjort det færdigt, fordi man ikke kan vente til at få det ud af verden 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sanse-aktiverende duftlys + konkurrence