9 fede fund fra JYSK

Jeg har i en periode ledt efter nogle (forholdsvis) lave og billige reoler til Villums værelse, som skal erstatte en mørk skænk, der i øjeblikket røver en masse plads derinde. Jeg kunne godt tænke mig noget i stil med HAY’s – woody column reol, hvis prisen altså ikke fulgte med dem. Ideen er nemlig at placere to lave reoler ved siden af hinanden, hvor alle hans biler kan opbevares. Dog er jeg ikke fan af plastik og pangfarver, så derfor vil jeg sy et forhæng i noget sødt vintage stof, der kan skåne mit sarte syn lidt 🙂 Af den grund ville det være synd at investere i dyre reoler, hvis jeg alligevel vil smække et forhæng op foran dem.

Nå, men den tanke ledte mig til 2 af de fund, som jeg gerne vil dele med jer. Jeg er nemlig ret vild med nedenstående reoler fra Jysk – og ikke mindst priserne. Håber eksemplerne kan inspirere til nogle gode budgetfund.

4999984bb9eed509845c5b9a8416291d33b23

BROBY lav reol: 349 kr. / Broby høj reol: 549 kr.

58884Pyntepuder: 2 stk: 149 kr.

fbe9e2e12a4a3cd529885579ac0186ecSpejl: 299 kr.

60552Sofa: 3499 kr.

60596Bruseforhæng: 99 kr. (fås også i andre farver)

60313Sengesæt: fra 149 kr.

59332Skrivebord: 899 kr.

58498Gulvtæppe: 399 kr.

Følg med via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK / INSTAGRAM

Indeholder affiliate

Søstrene Grene’s nye interiørkollektion

5cdd1a36084a15797e166252ffa7b135 copy

Jubiiii! Jeg elsker simpelthen, når Søstrene Grene åbner op for godteposen, og viser os hvilke sæsonnyheder, der er på vej! Deres nye interiørkollektion hedder: Det levende kunstværk, hvor farver, former og dimensioner opfordrer til at bryde rammerne i vores hjem. Jeg glæder mig ualmindeligt meget til at gå på rov og er særligt spændt på at se deres lækre gulvtæpper. Den nye kollektion sælges fra d. 10. marts. I kan finde kataloget HER.

DIY: Hama mini-perler

Jeg føler mig sgu så privilegeret, når morgensolen varmer mine kinder og høretelefonerne brager løs med Lana Del Rey – Ride. Muligvis den hurtigste smutvej til øjeblikkelig lykke. I øvrigt er jeg hemmeligt forelsket i Lana, en gammel sjæl med et brændende hjerte for frihed og en konstant søgen efter rå og intens kærlighed. Fascinerende og bekendt..

DSC_0867 copyNå, men for at komme til sagen, har jeg aldrig været nede med HAMA perler – eller jo, det er vanvittig hyggeligt at lege med dem, men selve looket, har jeg nok aldrig været tiltrukket af. Indtil jeg kastede min kærlighed på HAMA mini-perler. Hvor søde er de ikke lige? Mikroskopiske små lømler, hvor en pincet er en nødvendighed for at få lavet noget som helst, der skal ligne noget. 😀

DSC_0865 copyDSC_0861 copy

Kan i huske, at jeg har nævnt, at jeg er i gang med at tilføje små hyggelige ting på Villums værelse? Mit nyeste projekt involverer HAMA mini-perler og lidt mere Stormtrooper spam 😀 Det er faktisk ikke engang Villum, der er vild med Stormtroopers, det er hans mor, haha! Villum kan bare godt lide superhelte med seje våben. Nå, men jeg har ikke helt fundet ud af, om jeg vil lave en uro, eller noget andet – men i al fald er mit mål at lave flere forskellige perleplader i Stormtrooper tema. Jeg købte alt det nødvendige gear i Panduro Hobby – og jeg må indrømme, at det er en fornøjelse at få en lille pause fra tapetsering, gulvtæppe projekt og vævning.

DSC_0862 copy

Jeg fandt skabelonerne på Pinterest (HER), hvis nogle af jer skulle have lyst til at lege med HAMA-perler 🙂

Anmeldelse af det nye RETRO magasin

DSC_0851 copy

Godaften rødder, jeg har taget mig et par fridage på bloggen for at lade lidt op. Efter et par flittige uger med tapetsering, make-overs og seriøse oprydninger, har jeg simpelthen trængt til et hvil. Den bedste måde at undgå stress, er ved at lære, hvornår man trænger til at ånde ud. (Har jeg efterhånden lært.)

Nå, men nu kan jeg langt om længe dele en anmeldelse af det nye magasin: RETRO med jer. Jeg forsøgte forgæves at få fingrene i et eksemplar sidst, men det blev ganske enkelt revet væk fra hylderne. Men denne gang var jeg hurtig 😀

»  A N M E L D E L S E  «

RETRO udkommer 4 gange om året i sampak med henholdvis: Antik og Auktion, Femina, Mad & Bolig. Dvs. man får 2 blade for 64,95 kr. Jeg tillader mig et kort øjeblik at drømme mig tilbage til dengang et magasin kostede 42 kr. Men det var måske også før, at vi for alvor gik amok i iphones og digitale nyhedskanaler/inspirationskilder.

RETRO udgør i alt 83 sider – hvoraf 7 af dem består af reklamer. (Sådan noget går jeg meget op i).. Dog skal magasinet krediteres for at udvælge relevante reklamer som f.eks. auktionshusene: Lauritz.com og Bruun Rasmussen. Tilbage står 76 siders rå retro. For at danne et bedre overblik over indholdet, har jeg delt bladet op i 4 kategorier: Boligraportager, Tip & shopping, Kunst/kultur/design og genbrugsfund.

1/ Boligraportager: Der er i alt 3 boligrapportager i bladet fordelt i henholdsvis start – midte og slut. Alle 3 hjem er vidt forskellige, hvilket giver os mulighed for at se retro-stilen udført på forskellig vis.

2/ Tip & Shopping: Bladet indeholder samtlige sider med retro-inspireret interiør og tekstiler samt udvalgte genbrugsbutikker, der er værd at besøge i hele landet. På en enkelt side deles der også glimt fra 3 instagramprofiler med retrohjørner + en enkelt vintage blogger bliver anbefalet. (Jeg kan afsløre, at jeg har tjekket vedkommende ud, og hvis man er til masser af hår under armene og Marilyn Monroe-påklædning, så er hun helt sikkert noget for dig) 😀

3/ Kunst/Kultur/design: Magasinet zoomer også ind på samtlige af tidens helt store retroprofiler – både i form af bøger, kunst, film og designere. Hvilket vil sige, at magasinet ikke blot tilbyder inspiration og tip – men altså også viden.

4/ Genbrugsfund: Vi er også med på en kigger under ‘Retroguld’ på Godsbanen i Aarhus, hvor glade genbrugsshoppere deler deres fund med kameraet.

K O N K L U S I O N / D O M M E N

Først og fremmest skal Aller have et kæmpe skulderklap for at udgive et niche-magasin som RETRO, der forærer os et endnu bredere udvalg af inspirationskilder. Det kan jeg kun bifalde. Og eftersom retro-stilen for alvor eskalerede sidste år, er det måske oplagt at tilbyde et voksende publikum, hvad de vil have. Det er også hamrende interessant at dykke ned i noget andet, end det vi møder til hverdag.

Som læser holder jeg generelt allermest af boligraportager. Bl.a. fordi det er spændende, hvordan forskellige stilarter og møbler kan kombineres på måder, man aldrig selv havde tænkt på. Oftest giver andres hjem også masser af nye ideer til forandringer, små tilføjelser eller farver, der matcher godt sammen.

Men jeg må indrømme, at da jeg bladrede igennem siderne med boligraportagerne, blev jeg en smule skuffet. Måske fordi boligerne var så rendyrkede retro, som man får stoppet ned i halsen på én gang. Jeg kan sammenligne det med rendyrkede designerhjem uden nogen kontakt til hverken fortid, arv eller personlighed. Når alt er rendyrket mister et hjem sin charme, efter min mening. Jeg følte mig hverken inspireret eller tiltrukket af, hvad jeg så. Jeg savnede flere eksempler på, hvordan man kan mikse genbrugsguld med den nutidige stil. Eller eksempler som: “Sådan inddrager du retro i dit hjem”.

Jeg savnede også mere inspiration til de medier, vi primært opholder os på som f.eks; blogs og Instagram. Jeg ville elske at opdage fede retro-bloggere, der kan forære os nogle guldkorn til at indrette os med genbrug eller inspirerende Instagrammere, som jeg endnu ikke kender. Det kunne også være genialt at bruge genbrugsfund som en god måde at spare hundredvis af kroner på i sin indretning – og inspirere på det økonomiske plan. Måske endda vise endnu flere fund frem, og ikke kun dem fra Godsbanen, men i folks private hjem.

En anden ting, jeg ikke var helt oppe at ringe over, var den visuelle oplevelse. For mig er den største gevinst ved at købe et fysisk magasin – fornøjelsen i at forsvinde fra hverdagen og begive mig ind i andres hjem, en anden tid, et andet univers.. for en stund i hvert fald. Et sundt afbræk fra hverdagen. Men den fornøjelse forudsætter at kvaliteten på billeder og materialet er i top. Det er f.eks. det jeg nyder ved at købe lidt dyrere magasiner. Jeg får en anden oplevelse af at bladre i dem – og tilfredsstillelsen af at sidde med noget lækkert varer længere. Desværre fremstår kvaliteten på billederne i RETRO uskarpe og uinspirerende. Måske er det meningen, at billederne gerne må være lidt gullige, altså gammeldags?

Overall er de 4 kategorier jo rigtige gode forudsætninger for et godt blad – men jeg er desværre ikke oppe at køre over det samlede resultat. Jeg tager mig selv i at bladre og bladre kun afbrudt af få sider, hvor jeg kigger en ekstra gang. Jeg savner mere kontakt med nutiden – flere inspirationskilder – flere genbrugsfund – flere måder at inddrage retro på – uden at det skal være rendyrket – og sidst men ikke mindst savner jeg kvalitet og lækre billeder. Dog er jeg vild med initiativet bag bladet!

Hvad synes i? 🙂

Fremgang på badeværelset!

Mit badeværelse er hermed gået fra at være fuldstændig ribbet for interiør – til at se bare en lille smule levende ud. Men men men, jeg fik lige snuppet mig en idé i går, da Villums far var forbi for at hjælpe med min nye opvaskemaskine (kilden til alt lykke). Han nævnte, at de i øjeblikket leder efter et teaktræsmøbel, som kan stå under vasken.. GOD IDÉ! Den snupper jeg 😀 Derudover mangler jeg også at sætte nogle små fine hylder op til cremer og parfumer, og naturligvis tilføje mere grønt! I øvrigt drømmer jeg om en laksefarvet håndvask, men det sker højest sandsynligt ikke, eftersom jeg bor til leje. ØV!

DSC_0718 copyDSC_0737 copyDSC_0731 copyDSC_0709 copyDSC_0730 copyDSC_0733 copyDSC_0742 copyDSC_0751 copy

Håndklæder, WC-børste, krus og sæbedispenser er fra Mette Ditmer, købt i Salling. Serien hedder ‘Lotus‘ og fås i flere farver inkl. mørkeblå – den er ret hot! Tandbørsten i træ er fra Nomess. Spejlet, som jeg har ønsket mig i evigheder, hedder ‘Cage mirror‘ og er fra Menu. Kurven er fra Søstrene Grene. Kuglelampen har jeg selv lavet ud af kugler fra 1000 ting i Aarhus – i kan finde en guide lige HER. Plakaten, som i kan se på første billede hedder ‘Alice’ og er fra kunstneren: Solveig Mønsted Hvidt. De to sorte knager er fra House Doctor, også købt i 1000 ting. Bademåtten er fra By Nord til 299,-. Og så er det vidst ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker alt fra Meraki! 😀

Følg med via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK / INSTAGRAM

Indeholder affiliate

Older posts