Mulige trends, jeg frygter i 2016!

Mulige trends, jeg gerne ser i 2016!

Som en mere positiv forlængelse af mit seneste indlæg: Mulige trends, jeg frygter i 2016, synes jeg næsten også, at jeg bør dele nogle mulige trends, som jeg håber på vil blive aktuelle i år. 😀

Overall er jeg utrolig glad for to forskellige stilarter for tiden. Den første er Boheme, som i mine øjne er den mest fantastiske, afstressende og befriende stil, ever. Dernæst er jeg begyndt at føle mig tiltrykket af ægte vintage. Vi snakker altså ikke retro-stilen, som toppede sidste år, men niveauet højere. En mere romantisk og æstetisk stil med rødder langt tilbage i tiden. Jeg har fundet to instagrammere, hvis vintage-univers inspirerer mig hver evig eneste dag. Den første er: @dromma – overdådighed i små kvadrater.

Untitled-2

Min anden vintagefavorit er: @oddlovin – med de fineste tapeter!

Skærmbillede 2016-02-14 kl. 19.44.37Skærmbillede 2016-02-14 kl. 19.44.08Skærmbillede 2016-02-14 kl. 19.43.47Skærmbillede 2016-02-14 kl. 19.43.19Skærmbillede 2016-02-14 kl. 19.41.12Skærmbillede 2016-02-14 kl. 19.42.12Skærmbillede 2016-02-14 kl. 19.41.58Skærmbillede 2016-02-14 kl. 19.42.55Skærmbillede 2016-02-14 kl. 19.42.38Skærmbillede 2016-02-14 kl. 19.45.16

Disse ovenstående inspirationskilder leder mig videre til, hvilke trends jeg ville juble over i 2016.

T R E N D  Ø N S K E  #1:
Mere afvigelse fra større etablerede brands og mere kærlighed til iværksættere og egne kreationer.

Og hvad mener jeg så med det? Uden at blive alt for filosofisk og drænende, vil jeg forsøge at gøre min pointe ganske simpel: Mindre mainstream – mere personlighed. Jeg tænker tit på, om de designerprodukter vi får kylet i fjæset i interiørbutikker, boligblade og blogs virkelig er en forlængelse af os, der køber dem? Jeg mener, fortæller vores interiørkøb overhovedet noget som helst om hver enkelt af os? Eller springer vi bare på en bølge, der i forvejen er accepteret – af frygt for ikke at passe ind i normen? Måske er det lettere bare at købe, hvad der står på hylderne, frem for at gøre sig nogle dybere overvejelser omkring, hvem man egentligt er, samt hvad der oprigtigt fortæller noget om dig og mig.

T R E N D  Ø N S K E #2:
Amok i tapeter

Jeg ville elske at se mere til tapeter i 2016. Jeg er selv ganske nyforelsket i tanken om at dekorere sine rammer med noget mere bombastisk end blot en klat maling. Der er noget eventyrligt ved at hver eneste rum fortæller sin egen historie og udstråler sin egen unikke stemning. Jeg er dybt betaget af hjem, der har forskellige tapeter i hvert rum. For mig er det som at opleve en kunstudstilling. Personligt er jeg ved at udvælge to stk vintage tapeter, som skal erstatte mine birketræer i køkkenet, og et der skal smækkes op på alle væggene i stuen. All in! 😀

T R E N S Ø N S K E #3:
Frem med symaskinekørekortet

Endnu en ting, som jeg ville elske at se, er at vi tager design og kreativitet i egne hænder og syer vores sengetøj, pyntepuder, gardiner og sengetæpper selv ud af smukke tekstiler – evt. vintage. Tænk blot på den formue vi kunne spare, hvis vi gad at bruge nogle timer her og der på at deltage aktivt i vores boligindretning. Selv er jeg en katastrofe med en symaskine, jeg plejer gerne at knalde speederen i bund og smadre både nål og stof i akten. Men jeg vil så forbandet gerne lære det. For jeg drømmer om et stort smukt blomstret sengetæppe i vintagestil, så derfor har jeg svoret at 2016 bliver året, hvor jeg lærer at sy! 😀

Hvilke trends kunne i godt tænke jer blev en realitet i år?

3 kommentarer

  • Amen, sister! Jeg er selv tilbøjelig til at blive forfalden til trends, men har vi virkelig brug for endnu et hjem med (flotte) Kählervaser og (bevares, nuttet) Kay Bojesen abe? Tak for godt indspark!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Er vild med din blog, og synes det er nogle rigtig gode indlæg, hvor du reflekterer over trends!

    Jeg er meget nysgerrig i forhold til det vintage sengetæppe med blomster, du taler om? Det lyder virkelig fint.

    Trendønske #1 er det den måde, jeg indretter mig på. Det er en laaang process, hvor jeg ofte går flere år med ideer, før jeg finder lige præcis den reol jeg har ledt efter, fordi den først lige er blevet lavet.. Men elsker alle mine møbler desto mere! Det ville være så fint, hvis der kom mere individualisme i indretningerne og dermed også flere stilarter i butikkerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke Lippold

    Hej Julie
    Som du nævner savner jeg også at det bliver “in” at indrette sig personligt og individuelt. Jeg synes selv, og har faktisk altid syntes, at det er fedt at ha noget som andre ikke har. Noget der skiller sig ud istedet for at vi alle sammen køber de samme vaser.

    I øjeblikket er vi selv igang med at male og sætte huset i stand og jeg går og drømmer om en væg af de traller, som vi har stående udenfor. Tror det kunne være så fedt 😀

    Så jeg hepper på personlig indretning 😉

    Mange hilsner Vibeke

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mulige trends, jeg frygter i 2016!