Mit mål med mit hjem?

DSC_0441 copy

Den kommentar jeg får allerflest gange, når jeg har besøg er: Har du nu lavet om igen? Det er primært min mor, der stiller det spørgsmål igen og igen 😀 Jeg bebrejder hende ikke, for det må da være forvirrende for mine gæster. De har aldrig nogen anelse om, hvordan der ser ud næste gang, de kommer. I weekenden havde jeg besøg af en veninde, som sagde noget, der ramte målet med min indretning ret præcist. Hun sagde: ‘Der er så meget at kigge på her hos dig, det er spændende‘. Sidst hun var her, bustede jeg hende i at vimse rundt og prikke lidt til alle mine dimserier i soveværelset. Det mindede mig om, hvad jeg egentligt gerne vil med min indretning.

Mit overordnede mål er at tildele hvert rum sin egen personlighed og unikke udtryk – uden at klippe den røde tråd. Jeg vil gerne have følelsen af, at jeg kan trække noget ud af hvert eneste rum – som jeg kan sætte i forbindelse med min personlighed – og forme til små selvstændige kunstværker. Ambitiøst ikke? Men jeg er dybt seriøs 🙂

F.eks. er der en særlig grund til, at jeg er faldet pladask for vintage tapeter. Jeg er en gammel sjæl, og har altid været det. Jeg bliver altid overrasket over, at jeg ikke er ældre, når jeg bliver konfronteret med tallet i mine fødselsdagskort. Nogle gange tænker jeg: ‘Er det en joke? Jeg har jo levet i 100 år.’ Om en måned fylder jeg 27 år, det er sgu lidt ironisk. Inden i er jeg en krydsning mellem et eksperimenterende børnehavebarn og en gammel træt krikke i rullestol. Måske er det ikke så underligt, at det kun er de færreste, der kan regne mig ud 😀

Følg med via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK / INSTAGRAM

Loppefund fra flagstangs-marked i Musikhuset

I går opdagede jeg ved et tilfælde, at der blev afholdt ‘Flagstangs-marked‘ i Musikhuset i Aarhus, så jeg drønede derind i håbet om at finde noget lækkert, som jeg naturligvis overhovedet ikke mangler. I blandt bunkevis af tøj og sko fandt jeg dog nogle små skatte, som jeg er yderst begejstret for. Jeg listede f.eks. forbi en lille bod med dimserier, hvor jeg forelskede mig i denne lille porcelænskrukke med blomster på fra LYNGBY. Fik den for en flad 50’er. Jeg tror den skal bruges til smykker. I øvrigt er dens praktiske funktion også ligegyldig, den er forbandet smuk.

DSC_0586 copyDSC_0589 copy

Helt bagerst i Musikhuset fandt jeg den fineste lille bod med smukt keramik, masser af vintage og botaniske skønheder. Bl.a. spottede jeg dette 10 meter lange vintagetapet, hvem i al verden kan stå for det? Jeg mener, at jeg gav 100 kr. for det – hvilket føles som at få det gratis. I øvrigt skal det smækkes op i min entré i dag. Glæder mig som et lille barn 😀

DSC_0576 copyDSC_0579 copy

Af en eller anden underlig årsag kunne jeg simpelthen ikke slippe den her tallerken. Der hørte to andre tallerkner med også, men dem var jeg slet ikke interesseret i. Kun denne. Motivet er malet af Carl Larsson. (Anerkendt svensk kunstner). Endnu mere perfekt er, at der er huller i bagsiden, så man kan hænge den op, hvilket den naturligvis skal.

DSC_0558 copyDSC_0562 copyDSC_0574 copy

Sidst men ikke mindst fik jeg også en kande med hjem til en 50’er. Jeg er vild med det blå mønster på den.

DSC_0590 copy

Der er i øvrigt Flagstangs-marked igen d. 17. april – i kan se mere på deres hjemmeside HER.

Mit drømme-badeværelse

Dette indlæg er sponsoreret af IFÖ

Skærmbillede 2016-03-18 kl. 11.00.21

I dette sekund er jeg svimlende misundelig på jer med hus eller ejerlejlighed, fordi i har mulighed for at skabe lige præcis de badeværelser, i drømmer om. Hvis jeg skulle forsøge at beskrive mit drømmebadeværelse, er det meget muligt at IFÖ har ramt fuldstændig plet med disse kampagnebilleder for deres nye Spira Art serie. Magen til kontrastgenialitet og nordisk nostalgi, skal man lede længe efter. Jeg er pjattet med, hvordan de rustikke rammer komplimenterer de elegante porcelænselementer. Selvom kun de færreste af os er velsignet med en bjælkebolig, så udgør disse billeder et yderst brugbart fundament for inspiration.

Skærmbillede 2016-03-18 kl. 10.59.39Skærmbillede 2016-03-18 kl. 10.59.53Skærmbillede 2016-03-18 kl. 11.00.06

IFÖ‘s nye Spira Art serie er designet til at aflaste os fra besværlige rengøringsmareridt. F.eks. er ovenstående væghængt toiletskål et drømmescenarie for alle os med mikroskopiske badeværelser. Først og fremmest fordi den ikke røver gulvplads, og man derfor ikke er tvunget på knæ i en position kun slangemennesker kan mestre for at gøre rent rundt om WC’et. Derudover har den væghængte toiletskål og det gulvstående toilet ingen skyllekant, hvilket både reducerer støjniveauet ved skyl – og spænder ben for snavs og bakterier, der kan sætte sig fast. Det er bestemt også værd at nævne, at Spira Art serien er glaseret med IFÖ clean glasur, som gør elementerne nemme at rengøre.

Desuden er jeg ret vild med håndvaskens svævende udtryk, som understreger at håndvaske ikke behøver at se tunge ud og voldsomme ud. Den fås i to størrelser, så den både matcher det lille og det større badeværelse.

træ1

Skærmbillede 2016-03-18 kl. 10.59.17

Hvis man er velsignet med et badeværelse, hvor man faktisk kan vende sig om uden at daske ting ned fra hylderne, er det gulvstående toilet bestemt ikke nogen dårlig investering. Udover de ovenstående fordele, sparer man nemlig op til 0,5 liter vand pr. skyl, hvilket både reducerer din vandregning og er miljøvenligt. Den kombination er de færreste mennesker i mod.

Følg med via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK / INSTAGRAM

3 nye yndlingsfund fra Ellos

Sponsoreret indlæg

Untitled-1

Denne gang har jeg forelsket mig i 3 vidt forskellige ting fra Ellos – to af dem matcher min nuværende vintage-begejstring ret godt. Fund nr. 1. er denne helt fantastiske maxikjole med flænset hals. (Den er i øjeblikket nedsat med 30% – og koster nu kun 490 kr.) Jeg har et ganske særligt forhold til maxikjoler, man føler sig så dejlig fri i dem, og man skal desuden ikke tænke på at suge maven ind, når man sidder ned – dobbelt win! Den egentlige årsag til købet er også, at min søster og jeg rejser til Budapest næste weekend, og jeg er derfor nødt til at have en ny kjole med – Så nej, det er absolut ikke en optakt til at blive modeblogger haha, never gonna happen 😀 I forhold til størrelsen er den ganske normal. Jeg bestilte en str. M for at være sikker på, at den ikke sad suget til kroppen, men jeg ville sagtens kunne passe en small også. Jeg er i øvrigt ret sikker på, at den vil blive luftet hele sommeren.

Derudover har jeg længe haft lange øjne på Canon Ross lampen, og da jeg så, at den udkom i hvid/messing, slog jeg altså til! Den er en oplagt erstatning for de populære Kaiser Idell lamper og blender helt naturligt ind i mine omgivelser herhjemme. Den er super aktuel i forhold til den populære retrotrend, og så er jeg ret vild med formerne på den.

DSC_0443 copyDSC_0441 copyDSC_0445 copyDSC_0449 copy
Sidst men ikke mindst faldt jeg pladask for denne hæklede flagranke i de fineste pasteller til Villums værelse. Det var en sand fornøjelse at pille min discount-ranke ned i papir og sætte den nye bløde ranke op. Villum har godkendt den med kommentaren: ‘Hold op den er blød‘. Ellers er det nok mere hans mor, der er oppe at ringe over den 😉

DSC_0414 copyDSC_0427 copyDSC_0428 copyDSC_0430 copy

I øvrigt er den industrielle seng, Tapet og gulvtæppe også fra Ellos.

Følg med via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK / INSTAGRAM

Indeholder affiliate