Forårsklar: Nye sko og trenchcoat + Mine boligfavoritter fra Ellos

Indlægget er sponsoreret af Ellos

DSC_0394 copy

Jeg er efterhånden blevet imponerende dygtig til at forkæle mig selv, og dermed ikke altid kun mit hjem. En dejlig følelse, må jeg indrømme. Alle der kender mig ved, at det i årevis ikke har kunnet rage mig mindre, hvad jeg havde på. Og nu hvor jeg så småt er ved at udvide min garderobe, går det op for mig, hvor begrænset den var førhen. Sorte bukser, sorte bluser, så er den ligesom beskrevet. Det samme var tilfældet med fodtøj, basic footwear. Pudsigt, imens jeg sidder og taster løs på tasteturet, går det op for mig, at jeg har været totalt anonym.

Men det mønster er jeg så småt ved at få brudt med. En anden ting, jeg også øver mig i, er at udvide min skohorisont fra mine højtelskede Dr. Martens støvler. Og nu hvor foråret (forhåbentligt) er på vej, duer det jo ikke at traske rundt i dem hver eneste dag. (Selvom det ville passe mig glimrende). Derfor har jeg fundet mig et par nye Collector sko fra Ellos, som er bedre egnet til forår/sommer. Vild med dem! 😀

DSC_0404 copyDSC_0403 copyDSC_0406 copy

Umiddelbart kan det godt ligne, at skoene er sorte og hvide, men de er faktisk marineblå og hvide – hvilket er endnu bedre. Ikke mere sort til min garderobe! 😀 Og nu hvor vi taler om farven blå, så fik jeg også scoret mig en splinter ny trenchcoat i ruskindslook, som bliver helt perfekt her til foråret, hvis den årstid altså har tænkt sig at dukke op i år 😉 Jeg har lige hængt den op på væggen, så alle folder lige kan ligge sig pænt igen efter forsendelsen.

DSC_0397 copyDSC_0399 copy

Desuden er det (urimeligt flotte) tøjstativ faktisk også fra Ellos. Det er helt genialt til hjørner, fordi benene samler sig i en trekant på gulvet. Prisen er også ret tilfredsstillende, da det kun koster 499 kr. Tapetet  er også fra Ellos. Det passede nemlig genialt til mit soveværelse, fordi det er forholdsvist afdæmpet, modsat resten af rummet 😀

Jeg har udplukket nogle af mine nuværende boligfavoritter fra Ellos nedenfor. Særligt det lyseblå sengetøj i hør og puden fra DAY Home har jeg savlet over sååååå længe! Må simpelthen snart få det købt, så jeg kan få min sindsro tilbage igen 😉 Stigen synes jeg også er underskøn, særligt til badeværelset – hvor man både kan hænge føntørrer, glattejern og håndklæder på den.

Untitled-21. Tøjstige / 2. Spejl / 3. Pude Day Home / 4. Sengetøj i hør / 5. Plaid / 6. Lampefod / 7. Mint gulvtæppe

Følg med via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK / INSTAGRAM

Indeholder affiliatelinks

Post Collective: Art prints of Instagram

Indeholder reklame

Det her initiativ er jeg fuldstændig oppe at køre over! I har garanteret lagt mærke til, hvordan visse instagrammere bare formår at tage de mest fantastiske billeder, hvor både lys, kontrast og vinkel er nøje gennemtænkt? Den type profiler, der hæver sig over almindelige hverdagsbilleder og i stedet leverer små kunstkvadrater. Post Collective har samlet nogle af de mest ‘likede‘ billeder på Instagram og trykker dem på lækkert plakatpapir i høj opløsning, så vi alle har mulighed for at nyde godt af Instagram’s foto-talenter.

Post Collective har mange plakater, jeg snildt kunne have hængende i mit hjem, men særligt et billede, slog benene væk under mig ved blot et enkelt øjekast. Motivet hedder Roos, og det er i mine øjne magisk! Jeg er vild med den dybe vintagerøde farve, der på en måde understreger og komplimenterer kvindens seksuelle frigørelse. Ja, i kender mig efterhånden, jeg har meget svært ved ikke at tolke på, hvad jeg ser 😉 Indtil jeg er færdig med at tapetsere i stuen, hænger Roos i mit soveværelse.

DSC_0369 copyDSC_0366 copyDSC_0370 copyDSC_0368 copy

Roos er taget af instagrammeren: @sanjamarusic og fås i mange forskellige størrelser – med eller uden ramme (sort, hvid og natur). Ens for alle plakater er, at de trykkes i kvadrater, præcis som de vises på Instagram. Post Collective skifter hele tiden ud i deres sortiment, så der hele tiden er nye spændende motiver, man kan få fingrene i. Samtidig er det lidt lækkert, at alle tryk kun har en vis løbetid, så der er noget unikt over dem.

Under: Themes, kan i se hvilke ‘kategorier’, der findes på Post Collective. Jeg vil dog anbefale jer at browse igennem alle art prints (HER), da det er lettere at danne sig et overblik over sortimentet på den måde. Nedenfor har samlet et lille udpluk til jer. Synes det er så spændende at bladre igennem så mange fantastiske billeder, jeg aldrig har set før! 😀

Untitled-4Alle ovenstående prints kan i finde på Post Collective. Til sidst har jeg fået lov til at dele en lille rabatkode med jer – eller nærmere til de ti hurtigste læsere, der bestiller en plakat. Med koden: RUSTYHOME får i 10€ i rabat.

Gift Card Digital - RUSTYHOMEFind jeres favorit plakat lige HER.

Følg med via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK / INSTAGRAM

Indeholder reklame

TEST: Er du en praktisk eller visuel indretter?

DSC_0076 copy

Noget spøjst fløj igennem mine tanker i går, da jeg ivrigt forsøgte at stoppe endnu flere ting ind i mine (i forvejen) proppede skabe herhjemme. Rent faktisk måtte jeg sætte mig på knæ og blokere med albuen, for at undgå at blive begravet i alt fra ledninger, sengetøj, tæpper og lamper, jeg ikke lige har fået hængt op endnu. Jeg har endda også formået at presse ledningeskjulere, antennekabler og træningsudstyr ind i samme skab. Og lige dér i mens jeg følte mig som den største idiot i Kongeriget Danmark, gik det op for mig, at jeg absolut ikke er en praktisk indretter. Derfor har jeg udformet en lille tjekliste til jer, så i også kan få præciseret, hvilken type indretter i er? 😀

Den praktiske indretningstype:

  1. Overvejer altid funktionen ved en genstand eller et møbel inden et køb, og folder gerne tommestokken ud på forhånd for at sikre, at der er plads til det, man har for øje.
  2. Tager altid højde for, hvilket interiør der er mest praktisk i forhold til børn. Her undgår man typisk firkantede møbler med skarpe kanter i gulvhøjde, møbler i glas, der er disponibel for 10 millioner ridser, samt hvilken sofa, der er nemmest at rengøre i tilfælde af at børn skulle spilde noget på den.
  3. Fravælger gerne møbler eller indretningsmuligheder, hvis det virker kompliceret at støve af eller rengøre.
  4. Er oftest meget obs på komfortbarometeret, når der skal udvælges nye gulvtæpper, stole eller sofaer. Gulvtæppet skal være behageligt at betræde i strømpesokker, stolen skal matche kroppens naturlige siddeposition, og sofaen skal have den helt rigtige balance mellem blød og hård.
  5. Er meget opmærksom på højden på sofaborde i forhold til sofaens siddehøjde. Man skal helst ikke krumme ryggen sammen for at nå ned på bordpladen med sin kaffekop. Dette gælder også, når der skal udvælges nye spisebordsstole. Siddehøjden i forhold til bordet er uhyggeligt vigtigt.
  6. Har også styr på hvilke farver håndklæder, der er mest praktisk i forhold til rengøring. F.eks. kan det være problematisk med hvide eller lyse håndklæder, hvis man f.eks. kommer til at tørre mascara af på dem efter et bad. Det er så fandens svært at få af i vask. Det samme med sengetøj.
  7. Er meget bevidst omkring mængden af opbevaringsmuligheder. Der skal være rigeligt med plads til at kunne organisere alle sine ting.
  8. Foretrækker en logisk indretning, uden for mange eksperimenter og alternative opbygninger af et rum.
  9. Er meget begejstret for multifunktionelle møbler. F.eks. en bænk i entreen, der også kan anvendes til opbevaring er et mirakel.
  10. Har oftest flere penge stående på kontoen, end den visuelle indretter. Dette skyldes ofte, at man gør sig nogle grundige overvejelser, inden et interiør-køb, da det helst skal bruges i mange mange år.

Den visuelle indretningstype:

  1. Har oftest et meget højt boligbudget og prioriterer sit hjem utrolig højt.
  2. Lader sig pr. definition forføre af udseendet på interiør. Funktionen er ikke nær så vigtig. Det handler meget om hvilken tilfredsstillelse, man får ud af at betragte et møbel, fremfor hvorvidt det er praktisk eller ej. Den visuelle lader ikke børn diktere en indretning.
  3. Går meget op i at kæle for øjet i hvert eneste rum. Det skal være en spændende oplevelse at besøge ens hjem. Dette gør man typisk ved at vælge utraditionelle møbler, indrette skævt og geometrisk, anvende anderledes sammensætninger samt hyppig inddragelse af kunst og kreative objekter. Derudover er man meget optaget af detaljer, der sikrer et unikt hjem.
  4. Går gerne på kompromis med komfort på sofa, stole og gulvtæpper, så længe tilfredsstillelsen af helheden er stor.
  5. Betaler gerne store summer for en ting uden nogen brugbar funktion, hvis det tilføjer en særlig dynamik i et rum.
  6. Går ikke så meget op i, hvad der er lettest at rengøre. Tag f.eks. min 6-meter lange opbevaringsvæg i soveværelset, der er pumpet op med nips, planter, billeder og sko. Her er jeg tvunget til at støve af flere gange ugentligt – gør jeg gerne for at beholde den væg 😀
  7. Undværer glædeligt praktiske skabe til opbevaring, hvis man ikke har fundet et, der er pænt og petit. Desuden tager sådanne møbler også utrolig meget plads, der spænder ben for en let og smuk indretning. Så hellere stable kælderrummet op!
  8. Vælger ikke møbler, tekstiler eller pynt ud fra hvilke farver eller materialer, der er nemmest at holde. Så hvis sarte pudderfarvede håndklæder er pænest på badeværelset, så hellere bruge en halv time på at skrubbe dem rene med pletfjerner, frem for at vælge et mørkt håndklæde.
  9. Har en tilbøjelighed for konstant forandring, fordi øjet længes efter noget nyt.
  10. Er oftest mere disponibel for impulskøb, da det forærer et hurtigt fix med noget nyt til hjemmet.

Følg med via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK / INSTAGRAM

NEW LOVE: Japansk sengestel

Karup-Japan-seng-Natur-KA00186_1Karup-Japanseng-140x200-Natur-KA00186_1

I over et år har jeg ugentligt scannet nettet for smukke, minimalistiske og lave sengestel, der kan løfte min (ret dyre) madras fra gulvet. Og lige her til morgen snubler jeg så over disse ovenstående japansk-inspirerede sengestel fra danske Karup. De fås i tre forskellige varianter: Sort (2492 kr.) Natur (2100 kr.) og Honey (2492 kr). Samtidig kan jeg ikke lade være med at fryde mig over, at man lige kan få støvsugeren let og elegant ind under den. 🙂 Alle tre sengestel matcher en madras med målene: 140×200 cm. Heldigt, for det er lige netop sådan en størrelse, jeg har.

Jeg ender nok med at vælge et sort stel, da mit gulv er lidt gulligt (desværre!), så sengestellet ikke går i et med gulvet. Kan i lige forestille jer stellet med fine hængeplanter over, og en masse bløde puder? Jeg har hjerter i øjnene lige nu! 😀 Sidst men ikke mindst synes jeg rammen omkring madrassen er genial. Lige nøjagtigt plads til et vækkeur, mobil og en kop kaffe! For hvem får øjne, før den er slugt? 😀

Følg med via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK / INSTAGRAM

Indeholder affiliate

Older posts