De 2 vindere af Give-away fra FromHELENA

Jeg har fået ny nabo..

Hvilket jo altid er frygteligt interessant, uanset om man bor i hus eller lejlighed. I smug håber man jo altid på, at det kunne være: Jared Leto, Charlie Hunnam, Cillian Murphy eller Stephen James (Tjek lige hans Instagram). Nu var jeg jo svært begejstret for mine tidligere naboer, et ‘handy-couple’, som var udrustet med (jeg sværger) ALT værktøj! Men nu er en ny lejer, Lonnie-pigen, flyttet ind. Jeg kan mærke, at det muligvis er en hævner, sendt af karmapolitiet – og ikke af boligforeningen.

I forgårs ringede dørtelefonen på fuld hammer, jeg spurtede ud i entreen for at lukke vedkommende ind, som jeg jo altid har en formodning om er posten. Ganske rigtigt. Hele to mænd kom slæbende op på 3. sal og placerede 6 store pakker i min stue – hvorefter den ene sagde: “Lonnie, gider du lige skrive under her”. Et smil har man sjældent set forsvinde hurtigere. “Det er så naboen, i skal have fat i der,” fik jeg sagt med en noget skuffet mine og pegede ærgrende over på den anden dør.

Men festen var ikke forbi. I morges (tidligt) blev min dørtelefonen igen udsat for et voldsomt misbrug, jeg kan sammenligne episoden med tinnitus. Jeg sprang ud af sengen, som nærmere burde beskrives som Victoria søen, da mine nattesveds-udfordringer er ekstra aktuelle i stressende perioder. Mit nattøj var gennemblødt, jeg havde svømmehud på hele kroppen, og var alarmerende dehydreret. Jeg formåede naturligvis at glide i mit gulvtæppe for enden af min seng, og kom til at sparke til et stoleben med min lilletå! God damn it, den smerte! Jeg fik haltet mig ud til dørtelefonen med tårer i øjnene, lukkede den kriminelle dørtelefonsmisbruger ind i opgangen. “Hvem er du?” Spurgte jeg vedkommende, der var på vej op ad trapperne. “Jeg er Lonnies datter, har jeg ringet forkert på? Det må du undskylde!” ….

AubreyPlazaNo

 

   

3 kommentarer

  • Mette BM

    Måske bliver du og Lonnie perlevenner… Eller noget! Nye naboer er altid en oplevelse af den ene eller den anden slags, håber der viser sig at komme noget godt ud af det. Men i det mindste har I shopperiet til fælles 🙂
    By the way; Gerard Butler…Mums!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Åh nej da.. Bare det var en engangsforstilling altså.. ;D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den gif beskriver alle mine følelser om emnet. At blive vækket er det værste!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De 2 vindere af Give-away fra FromHELENA