Mere fotokunst til stuen: Red Hair

TV: Afhængighed eller nødvendighed?

Frame-boligcious_1-600x471Kredit: Boligcious

Et TV er for mange ligeså obligatorisk som en sofa, men er det i virkeligheden en nødvendighed? Er TV egentligt overvurderet? – Og endnu vigtigere, kan vi overleve uden den sorte (og i mange tilfælde knap så elegante) firkant på væggen, der pr. definition altid formår at sætte sig på tværs i indretningen? Jeg spørger, da jeg de sidste 10 måneder har været foruden TV. 10 måneder!! Jeg må hellere skynde mig at indskyde, at jeg HAR et TV, det er bare ikke hængt op, sat til eller har forbindelse til kanaler. Nu har jeg snart boet i den her lejlighed i 2 år, og det første år, blev mit TV på magisk vis finansieret andetsteds fra? Når sådan noget sker, så holder man bare sin bøtte og bader i besparelserne. Pludselig en dag stoppede festen, og alle mine kanaler forsvandt. Min højtelskede ID-kanal, væk!

De første to uger var hårdest i form af krimi-abstinenser og rastløshed i aftentimerne. Hvad pokker skulle jeg så lave? Jeg plejede altid at falde i søvn til lidt mord, hvor jeg kunne lege superdetektiv. Og nu skulle jeg bare ligge og glo! Jeg kunne selvfølgelig bare bestille kanalerne igen, men nu havde jeg lige vænnet mig til, at de var gratis, så jeg nægtede stædigt at øge mine udgifter. Det er nu 10 måneder siden, jeg er afvænnet og clean!

Da jeg boede sammen med Hr. Møller, havde vi både TV i stue og soveværelse. Stuen var et spørgsmål om selvfølge, når en mand ejer en Xbox, ingen diskussion. Soveværelset fik også et TV, da vi på forhånd havde et hver, som jo skulle fordeles i rummene. Jeg vænnede mig hurtigt til at kassen kørte hver aften – og hver morgen. Gud, hvor jeg egentligt hadede at blive vækket af Inger Støjbergs stemme om morgenen på News. MUTE!

I dag nyder jeg, at der ikke hænger et TV i mit soveværelse. Det rum bør efter min mening være helligt for påvirkning. Fri for ting, man skal tage stilling til, som man ofte gør, når man ser TV. Dette er muligvis et af de eneste punkter indenfor Feng Shui, jeg rent faktisk kan identificere mig med, og som virker logisk. Overvej at soveværelset er vores endestation efter en lang dag med kontinuerlig stimuli. Derfor burde soveværelset egentligt være stedet, der giver dig plads til at ånde ud.

Nu er jeg beklageligt lidt offensiv. Men i, der deler soveværelse med jeres bedre halvdel, har i lagt mærke til, om TV’et nogensinde kommer i mellem jer? Altså at TV’et afholder jer fra at have sex eller hyggesnakke indtil i falder i søvn? Det gik op for mig, da jeg boede sammen med Hr. Møller, hvor ofte TV’et blev en undskyldning for at være intime, både fra min side og fra hans. Aldrig mere TV i soveværelset. Intimitets-seriemorderen, ville jeg hellere kalde det 😀

Hvad angår TV i stuen, så mangler jeg det bare ikke. Jeg kan læse alle de nødvendige nyheder på computer eller telefonen. Jeg går heller ikke glip af de gode dokumentarprogrammer, som jeg kan se på nettet, når det passer ind i mit program. Netflix ser jeg også altid fra computeren. Og når jeg laver noget kreativt er det ofte en serie, der kører i baggrunden. Så overall, for mig er et TV faktisk overvurderet 🙂 Hvad er jeres holdning?

Følg med via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK / INSTAGRAM

7 kommentarer

  • Jeg har altid været imod at have et tv i soveværelse. Det ødelægger så meget andet fx et forhold som du selv nævner.

    Nu hvor jeg bor i en et værelse lejlighed, kan jeg ikke undgå at have et tv på værelset som både er stue og soveværelse, men jeg har ingen kanaler og har heller ikke tænkt mig, for der er netflix, HBO og viaplay, og det er nok for mig – og så er det uden reklamer 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lige præcis!! 😉 Det er som om, at man ikke rigtigt har behov for andet.. Og så er der de gode doku’er, men dem kan man jo bare se på nettet også 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anon

    Manden og jeg ejer et tv, men vi har ikke ‘set’ tv i de over 5 år vi har været sammen. Vi har kun 1 tv desuden, som så bliver brugt til streaming, gaming osv. Tror faktisk ikke jeg har set tv siden teenageårene. Det stoppede af sig selv. Blev bare umådeligt irriteret hver gang jeg tændte for det, og synes da også godt nok at kvaliteten er faldet siden man var barn.

    PS: Du har reddet min stue ved at nævne ‘Frame’ serien og er også så heldig at manden var med på det instantly, da jeg nævnte at vi skulle erhverve os det møbel 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan

    Jeg (vi) levede også fint uden tv i 1 års tid, da det gamle gik i stykker og jeg 1. Ikke havde råd til et nyt, og 2. Vi bor et sted hvor der er antenneforening som bestemmer hvad vi måtte have som kostede kassen! Så rødstrømpen her sagde det op 😂😁 Men med to børn på 8 og knapt 6 år, så blev der tid problemer med at se film på pc’en, når vi alle 3 ville se noget forskelligt. Så vi ønskede os et nyt i julegave, men har stadig ingen tv pakke. Har HBO via telefon abonnement (koster gratis 😋), og via viaplay som vel koster 89 kr pr mdr. Men det bliver ikke til meget vi ser, mest hvis jeg har en skidt nat med mange smerter at jeg ser 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Joan

      Og ang tv i soveværelset, det er totalt NO GO! 😂 ved jeg har haft en partner der heller vil mig end et tv, selv efter flere år… Men alligevel er mit soveværelse mit frirum, til lidt læsning, hygge og leg 😋😉 Så der er jeg 299% med dig 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Dejligt indlæg. En ting vi ofte snakker om her hjemme er at afskaffe tv’et. Jeg tænker at man jo ofte bare tænder af vane og fordi man har muligheden og hvis tv’et ikke er der, ja så er det jo bare ærgeligt. Vi har dog begge været enige om at vi aldrig skal ha i soveværelset. Det kan squ ikke være sundt😝

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej 🙂
    Tak for en super god blog, med på plads til personlig beretninger og indretningen!

    Jeg har ikke haft tv i snart 3 år og jeg savner det ikke- jeg brugte alt for meget tid på at omstille mit liv efter tv’et og derud over er det jo bare grimt!
    Jeg har min lille iPad og mit Netflix, hvilket jeg ville have svært ved at undvære. Det ændre dog ikke på at jeg ikke har brug for tv og jeg håber ikke jeg nogensinde får det igen! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mere fotokunst til stuen: Red Hair