TIP: Patinerede potter på budget

Hænger lavt selvværd sammen med flere forelskelser?

For fjorten dage siden var jeg på besøg hos min mor, hvor jeg viste hende et billede af ‘Karrieremanden’. “Hold da kæft en pæn mand!” Sagde hun og stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg ikke var fuldstændig pjattet med ham – altså forelsket. Jeg så undrende på hende, som om det var fuldstændig uhørt, at jeg skulle forelske mig i nogen.

Med en snoldet kop instant kaffe, min mor drikker desværre for mig ikke rigtig kaffe, satte jeg mig ved vindueskarmen i køkkenet og tændte en reflektions-smøg. Hvorfor fanden bliver jeg egentligt ikke forelsket i en mand, der har hele pakken: Humoristisk, smuk – virkelig smuk, ambitiøs, kærlig, anerkendende og vanvittig lækker i sengen? Det undrede mig egentligt, eftersom jeg tidligere var blevet hovedløst forelsket i mænd, der kun rummede en brøkdel af Karrieremandens kvaliteter.

Jeg sad et øjeblik og flovede mig over nogle af mine tidligere udkårne: Ambitionsforladte, ubalancerede rebeller, dovne og foruden respekt for kvinder. Hvilket tidsspild og ufortjent opmærksomhed. Men mon ikke det siger mere om mig end om dem? I næsten 10 år havde jeg så lavt et selvværd, at hvis en fyr gjorde sig tilnærmelser i byen, blev jeg straks overbevist om, at det var en del af et væddemål. En joke! For ingen kunne da være interesseret i mig?

Et kendetegn ved forelskelse er, at man tilegner en person titlen som et helt særligt menneske, højt hævet over resten af befolkningen. Hvis man samtidig lider af lavt selvværd, vil man pr. automatik have en forvrænget målestok i forhold til værd. Man får pludselig en tendens til at lade sig overvælde af opmærksomhed fra en fyr, uanset livssituation, som man ellers aldrig ville lægge mærke til i en ’sund’ tilstand. Med det mener jeg, at man altså er disponibel for dårlige og opslidende forhold. Man vil også have svært ved at sætte grænser for sin kæreste, da man frygter, at de smutter. For hvem ville ellers have én?

Det begyndte så småt at gå op for mig, hvor stor indflydelse selvværd har på vores evne til at forelske os. I mit spirende singleliv kan jeg mærke mit selvværd vokse dag for dag. Jeg får sværere og sværere ved at blive forelsket. Dét vælger jeg at se som et sundhedstegn, for det sender mig signalet om, at når jeg engang falder pladask for en mand, vil det være en, der virkelig ser mig. En, der formår at bore sig vej helt ind i sjælen på mig. Jeg kræver ikke, at han skal kunne regne min hjerne ud – det er sgu for meget forlangt, selv af den dygtigste analytiker. Så medmindre jeg føler mig ramt, sker der ikke en skid på følelseskontoen.

Følg med via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK / INSTAGRAM

   

5 kommentarer

  • Tak for et tankevækkende indlæg😊 Kan kender mig så meget i det du skriver. Det giver virkelig god mening😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, det bliver altså snart pinligt, så ofte jeg kommenterer her på domænet. Du må åbenbart ramme hovedet på sømmet. 😉
    For et par dage siden skrev jeg selv om forelskelse, fordi jeg i lang tid – helt oprigtigt – har været bange for, om jeg har mistet ‘evnen’ til at blive forelsket. Det her er et helt nyt perspektiv, og det giver bare så meget mening. Så tak for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg synes, det er helt fantastisk, at du tager dig tid til at kommentere på mine indlæg. Og desuden begynder jeg at føle, at jeg ‘kender dig lidt’, det er så hyggeligt! 🙂 Jeg er nødt til at lige at læse dit indlæg om forelskelse! Og jeg er rigtig glad for, at du kan relatere til det, jeg skriver <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne Nielsen

    Wow der ramte du godt nok hovedet på sømmet for mit vedkommende også😳 jeg har altid haft paraderne helt oppe i byen fordi jeg netop ikke ville være grund til at et fyr vandt en kasse øl, ved at score mig.
    Jeg har samtidig tit fundet mig i lidt for meget fra fyre, fordi jeg har taget deres almene høflighed, som værende et tegn på søde små kærlighedserklæringer. Mine veninder siger jeg er for god af mig, men som du og Stephen Chbosky (ham der har skrevet The perks of being a wallflower) siger, så accepterer vi kun den kærlighed vi tror vi fortjener.
    Det er en lang processes at nå dertil hvor man ikke “stiller sig tilfreds”, og jeg er glad for at høre at du er ved at nå dertil😊 det er jungle derude, og det gælder om at passe på sig selv😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Janne, sikke en dejlig kommentar. Jeg får helt kuldegysninger af sætningen: “Vi accepterer kun den kærlighed, vi tror, vi fortjener.” Den ramte mig – Sikke en sandhed! Findes den bog på dansk? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TIP: Patinerede potter på budget