Burde vi bare holde kæft og knalde?

image1(30)Hvad sker der egentligt med konstellationen mellem mand og kvinde, når den frie og uhæmmede samtale får en dominerende plads i relationen? Den type samtale hvor filter og skånsom ordselektion ikke eksisterer. Præcis som man oplever i tætte venskaber. Kvæles mystikken, nysgerrigheden og forudsætningen for at gå på opdagelse i hinanden så?

For nyligt mødte jeg en helt fantastisk og intelligent mand, som jeg på trods af hans hjernedøde smukke ydre, havde præsteret at brænde af hele to gange forinden, grundet mine midlertidige manglende målsætninger. (Læs evt. dette indlæg). Nå, men det væsentlige er, at vi inden vores møde havde haft nogle længerevarende telefonsamtaler, en af dem varede i svimlende 4 timer. Aldrig har jeg haft så åbne og ærlige samtaler med en mand, som jeg samtidig følte mig tiltrukket af. Jeg tog endda mig selv i at få kuldegysninger af oplevelsen.

For er det ikke nøjagtigt, hvad vi inderst inde kobler på forestillingen om den perfekte relation til en mand? En man kan være fuldkomment sig selv overfor og dele sine inderste og til tider møgbeskidte tanker med – uden at blive dømt og analyseret undervejs? Under vores date følte jeg mig overdrevet tiltrukket af hans hjerne. Det var næsten umuligt for os at skrue ned for samtalen, fordi vi begge følte os befriet af al den åbenhed. Men den åbenhed viste sig på tragisk vis at spænde ben for den fysiske tiltrækning.

Overfor mig stod en overdrevet lækker mand, som på alle måder ville udgøre et helt utroligt trofæ. I løbet af de første timer af vores date, kunne jeg knalde ham sønder og sammen, igen og igen. Men som aftenen gik og vi fortsatte vores ufiltrerede åbenhed, skete der noget i mig. Pludselig mærkede jeg ikke længere et fysisk behov for at få ham. Jeg kunne endda sagtens undvære.

Den oplevelse har plantet nogle interessante tanker i mig. Er det overhovedet meningen, at vi skal vende vrangen ud? Måske er mængden af det, vi endnu ikke ved om den anden medvirkende til at drage os i armene på hinanden? Kommer det i virkeligheden ikke den fysiske tiltrækning til gode, at vi bare holder vores kæft i starten, og i stedet bryder hinandens private sfære i form af den afstandsreducerede og intense øjenkontakt, der oftest resulterer i mindblowing god sex?

Følg med via:

BLOGLOVIN // INSTAGRAM // FACEBOOK

Derfor er kaffen forsvundet fra DSB-togene!

DSC_0268 copyEt angstprovokerende mysterium i Kongeriget Danmark er hermed blevet løst. Her refererer jeg naturligvis til den sporløse forsvinden af kaffe i DSB-togene. Fra den ene dag til den anden blev vores muligheder for at arbejde effektivt i den hjernedøde lange (og tilsyneladende altid forsinkede) rejseperiode pludseligt bortført fra os morakkere. Som et trækplaster, der uden varsel blev flået af huden.

Efter at have iværksat en mindre efterforskning af den foruroligende bortførelse med undertegnet i rollen som lokomotivfører, er det endelig lykkedes mig at skitsere en kriminalprofilering af gerningsmanden – eller mere nøjagtigt: gerningsmændene. I 99% af alle forsvindingssager kan den skyldige findes i vores egen nærkreds – og dette tilfælde er ingen statistisk afviger.

VI er simpelthen årsagen til, at den magiske trylledrik ikke længere er tilgængelig i DSB-togene, med mindre man naturligvis er villig til at ofre sin livsopsparing, pension og tilgodehavende SP-formue for en billet på første klasse. VI har udviklet os til et møg forkælet præference-folkefærd, hvor valgmuligheder som: Macchiato, Espresso, Café au lait, Flat white, Cafe latte, Americano, Cortado, Ristretto og hvad pokker, der ellers findes af utallige måder at pimpe det, ingen af os kan undvære! De simple to muligheder som ‘mælk eller sukker’ er pludselig erstattet med et kilometer langt menukort, som næsten fortjener sin egen fremmedordbog.

Grundet den voksende kaffeindustri, medbringer vi åbenbart hver vores præferencer på vores rejse, så kaffesalget i togene måtte se sig udkonkurreret, hvilket endte med at kvæle en, i mine øjne, hellig menneskeret. Så fuck os og vores kvalmende præferencer. Let’s go back to basics – dammit!!

Følg med via:

BLOGLOVIN // INSTAGRAM // FACEBOOK

Ellos udsalg – Shop, selvom du venter på løn!

Takket være Ellos‘ geniale ‘Postopkrævnings’-betalingsmulighed, behøver vi ikke at holde os tilbage fra at udnytte de svimlende udsalgspriser – på baggrund af den virkelighed, at vi helt sikkert ikke har en krone tilbage på kontoen. Ved postopkrævning skal vi nemlig først betale for vores varer, når vi henter dem på posthuset, hvilket jo bliver efter vi har fået løn. Smart ikke 😀 ? Jeg benytter mig af den service hver eneste måned, haha! I finder alle udsalgsvarer lige HER.

Untitled-1Alle ovenstående ting kan findes med fede rabatter lige HER!

Følg med via:

BLOGLOVIN // INSTAGRAM // FACEBOOK

Indeholder affiliate

I want this woman!

showimg_ala01_1200_1200Magen til art-crush skal jeg tilsyneladende lede længe efter! Siden juni måned har jeg forgæves forsøgt at få fingrende i ‘Girl with a fish’ plakaten. Men den er ganske forståeligt revet væk fra alle tilgængelige kunstportaler. Hvis det var muligt havde jeg haft hende hængende i uhørte store mål i mit soveværelse! Finder jeg et fotografi i en acceptabel opløsning, er jeg simpelthen nødt til at få hende trykt på glas! Billedet er desværre kun tilbage in stock i målene: 36×32 cm lige HER. Spørgsmålet er så, om man er villig til at nøjes med så lille et tryk?

Følg med via:

BLOGLOVIN // INSTAGRAM // FACEBOOK

Older posts