Derfor er kaffen forsvundet fra DSB-togene!

Burde vi bare holde kæft og knalde?

image1(30)Hvad sker der egentligt med konstellationen mellem mand og kvinde, når den frie og uhæmmede samtale får en dominerende plads i relationen? Den type samtale hvor filter og skånsom ordselektion ikke eksisterer. Præcis som man oplever i tætte venskaber. Kvæles mystikken, nysgerrigheden og forudsætningen for at gå på opdagelse i hinanden så?

For nyligt mødte jeg en helt fantastisk og intelligent mand, som jeg på trods af hans hjernedøde smukke ydre, havde præsteret at brænde af hele to gange forinden, grundet mine midlertidige manglende målsætninger. (Læs evt. dette indlæg). Nå, men det væsentlige er, at vi inden vores møde havde haft nogle længerevarende telefonsamtaler, en af dem varede i svimlende 4 timer. Aldrig har jeg haft så åbne og ærlige samtaler med en mand, som jeg samtidig følte mig tiltrukket af. Jeg tog endda mig selv i at få kuldegysninger af oplevelsen.

For er det ikke nøjagtigt, hvad vi inderst inde kobler på forestillingen om den perfekte relation til en mand? En man kan være fuldkomment sig selv overfor og dele sine inderste og til tider møgbeskidte tanker med – uden at blive dømt og analyseret undervejs? Under vores date følte jeg mig overdrevet tiltrukket af hans hjerne. Det var næsten umuligt for os at skrue ned for samtalen, fordi vi begge følte os befriet af al den åbenhed. Men den åbenhed viste sig på tragisk vis at spænde ben for den fysiske tiltrækning.

Overfor mig stod en overdrevet lækker mand, som på alle måder ville udgøre et helt utroligt trofæ. I løbet af de første timer af vores date, kunne jeg knalde ham sønder og sammen, igen og igen. Men som aftenen gik og vi fortsatte vores ufiltrerede åbenhed, skete der noget i mig. Pludselig mærkede jeg ikke længere et fysisk behov for at få ham. Jeg kunne endda sagtens undvære.

Den oplevelse har plantet nogle interessante tanker i mig. Er det overhovedet meningen, at vi skal vende vrangen ud? Måske er mængden af det, vi endnu ikke ved om den anden medvirkende til at drage os i armene på hinanden? Kommer det i virkeligheden ikke den fysiske tiltrækning til gode, at vi bare holder vores kæft i starten, og i stedet bryder hinandens private sfære i form af den afstandsreducerede og intense øjenkontakt, der oftest resulterer i mindblowing god sex?

Følg med via:

BLOGLOVIN // INSTAGRAM // FACEBOOK

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Derfor er kaffen forsvundet fra DSB-togene!