New in: Art deco spejle

Baby, I’m back!

dsc_0032Så er Kokken og jeg hjemme igen efter en fuldstændig fantastisk rejse til Barcelona! Jeg ved, at det lyder som en pladderromantisk kliche, når man beskriver en rejse som værende fantastisk – det gør alle. Men denne gang er jeg returneret til Danmark, nærmere bestemt mine vante omgivelser, med et forlænget jeg. Det er pudsigt, som man ind i mellem er nødsaget til at rejse tusinder af kilometer væk for at komme sig selv nærmere – specielt hvis man tager i betragtning, at vi kun var afsted i 3 dage, selvom det føles som om, jeg har været væk i ugevis.

Jeg vil naturligvis løbende uddybe, hvad vi har oplevet, men jeg kan bl.a. afsløre, at vi blev inviteret til et private-party på en yderst sofistikeret mansion, hvor det lykkedes Kokken at score en Playboy pige of the year, haha. Han forstår stadig ikke sit eget held. Manden havde hjerter i øjnene hele turen tilbage til Danmark. På trods af at jeg har et overfyldt hukommelseskort siddende i mit kamera med smukke billeder fra Barcelona, så er ovenstående foto mit absolutte yndlingsbillede derfra.

Et homoseksuelt punk-par midt i tyverne fra England, som besad den mest betagende aura af ro og selvsikkerhed. Ingen bygning, udsigt eller kunstattraktion i Barcelona kunne måle sig med det indtryk, jeg fik af at betragte dette par. Så jeg lokkede Kokken hen for at spørge om tilladelse til at fotografere dem, hvilket han fik lov til. Senere kom de hen til os, hvor vi lærte dem lidt at kende. Det viste sig, at de oprindeligt havde mødt hinanden i Barcelona, og blot var taget tilbage dertil igen for at fejre den enes 25-års fødselsdag sammen. Deres kærlighed til Barcelona og hinanden skabte en hel særlig atmosfære af frihed, som sneg sig godt og grundigt ind under huden på mig.

Følg med via:

BLOGLOVIN // INSTAGRAM // FACEBOOK

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New in: Art deco spejle