Hvis man ikke er farveforskrækket

At komme hjem fra ferie, er som at vågne op med tømmermænd!

giphy

Overskriften beskriver meget nøjagtigt mit mentale stadie lige nu. Jeg havde en intet mindre end eminent rejse til Barcelona med Kokken, og allerede da vi landede i København og steg på toget tilbage til Aarhus, begyndte abstinenserne efter sol, varme, frihed og eventyr allerede at pumpe løs i kroppen. Da jeg satte begge mine ben på banegården i min fødeby var det med så stor en ærgrelse, at jeg næsten følte mig deprimeret. Dagen efter var endnu værre, hvorfor jeg mere eller mindre spenderede to hele dage i min seng – både af udmattelse, bearbejdelse af indtryk og for at dulme antiklimakset at komme hjem igen. Jeg ved ikke, om andre har det på samme måde, eller om jeg bare gennemlever så stor en appetit på livet for tiden, at jeg har svært ved at kapere stilstand?

I går snublede jeg over koncertbilletter til Dimitri Vegas & Like Mike, som med garanti ikke er musik for alle! Det er i kategorien: rave – som de fleste nok ville omtale som larm! Men pudsigt nok sker der noget magisk, når man mixer et kaotisk sind med kaotisk lyd. Der bliver pludselig ro. En særlig ro, man (i mit tilfælde) ikke kan finde i lydløshed. Koncerten spilles i december i Belgien, og jeg så selvfølgelig mit snit til at fedte endnu en ferie ind. Så nu tager Kokken og jeg en 3-dages revanche i Antwerpen lige om snart 🙂 Det alene har formået at reducere mine mentale tømmermænd så meget, at jeg igen føler mig nogenlunde i balance i min hverdag. Det bliver pludseligt spændende, at arbejde sig gennem hverdagene fordi man ser frem til at leve igen. Ja, jeg lyder måske en smule melankolsk, men er det i virkeligheden ikke bare en naturlig drift i os? 🙂

6 kommentarer

  • Jeg har det på præcis samme måde med rave musik som dig 😉 Det skaber også på finurligvis ro i mit ellers rodede og nørdede hoved

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det gør mig faktisk overraskende glad at høre 😀
      Det er de færreste, der fatter min kærlighed til rave, haha. Endelig én 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla Maria

    Undskyld – men er jeg den eneste der venter på en KOKKEN, KARRIEREMANDEN OG EN GAMMEL, BLUSSENDE FLAMME! – DEL 2? :-O

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Undskyld, hvis det her spørgsmål virker for snagende, men jeg kan ikke lade være med at undre mig. Har dig og Kokken stadig et seksuelt forhold? Og har du slet ingen følelser for ham i den mere romantiske dur?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er et helt okay spørgsmål, eftersom han fylder meget i mit liv/på min blog 🙂 Måske jeg burde uddybe det snart i et indlæg. Vi datede tilbage i marts/april – der havde jeg romantiske følelser, eller hvad man skal kalde det – og der var vi også seksuelt sammen. Det er vi ikke længere – heller ikke i Barcelona. Vi har hvert vores sexliv – og hver vores ‘type’. Når man er så gode venner, som vi er, så er det lidt mærkeligt at skulle forestille sig være sammen på den fysiske måde. Tanken kan alene være akavet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvis man ikke er farveforskrækket