Idé til 200 timers frivilligt slavearbejde

image120image215image39image45image63Er du på udkig efter en kvalificeret tidsrøver, som forsyner dig med et tredimensionelt frustrationsniveau samt migræne-fremkaldende tilstande, så bør du øjeblikkeligt påbegynde dette overambitiøse gulvtæppeprojekt, der tilmed løber op i en sum af små 1700 kr. Hvis du kategoriserer dig selv som værende lidt af en ‘party starter’, kan jeg anbefale at binde strimler på hver eneste lille kvadrat på et underlag, der måler intet mindre end 150×200 cm. D. 6. januar runder jeg mit 1-års jubilæum på projektet. Mon jeg bliver færdig med det i 2017? 😀

Nye lækkerier til badeværelset

Indlægget er sponsoreret

image118image222image119image38image214Mit mikroskopiske badeværelse har været underlagt en lille opgradering her i december måned. En tiltrængt en, da mine tidligere vasketøjskurve i stof var begyndt at flække ved håndtagene. Jeg skal ikke ligge skjul på, at jeg hader at vaske tøj, så det er ikke noget, jeg gør i, medmindre mit garderobeskab er tomt, ha ha. Tidligere på måneden fandt jeg disse to Indio fletkurve fra ILVA, som rummer endnu mere plads end mine tidligere – samt matcher den botaniske stil på mit badeværelse lidt bedre. Er de ikke smukke?

Er jeg i øvrigt den eneste, der har været uheldig med sæbedispensere, der ikke virker? Jeg har forsøgt at få min til at virke i flere måneder uden held, så nu har jeg i stedet investeret i denne hvide sæbedispenser fra ILVA med tilhørende tandbørstekrus. Jeg var også nødt til få fingrene i disse to badehåndklæder i lyserød. Det er en lidt større fornøjelse at slynge et tykt håndklæde om sig efter et bad 🙂 Slutteligt kan jeg anbefale ILVA’s duftlys, som i ser på vasken ovenfor. De er super gode og billige 🙂

DIY: Orkidéer som gavepynt

image147image44image37image62image72image213image53Jeg skal gerne være den første til at indrømme, at det bedste ved julen er at pynte sine julegaver. Jeg bruger gerne flere timer på at finde på nye kreative ideer og lede efter inspiration til det. I år besluttede jeg mig for, at de ikke nødvendigvis skulle være relateret til jul som sådan – men også kunne anvendes som pynt til andre sammenhænge som f.eks. fødselsdage eller barnedåb.

Lige netop denne pakke er til Villums lillesøster, Nova, som er 1 år. Skulle der sidde nogle nysgerrige sjæle på den anden side af skærmen, så kan jeg afsløre, at pakken indeholder et Mammuth trækdyr 😀 Nå, men for at vende tilbage til indpakningen, så vil jeg starte med at nævne, at glimmer gavepapir er noget låååårt, fordi man ikke kan tape det sammen. Jeg har endda prøvet med isoleringstape fra Bauhaus, som heller ikke kunne klare opgaven. Så jeg har måtte lime det sammen med limpistol.

Til orkideerne fandt jeg en skabelon på Pinterest (HER), dog har jeg ikke printet dem ud, da jeg ville lave mine lidt større og uden bladene – så jeg endte med at tegne mine skabeloner selv – dog nogenlunde efter tegningerne. Til midten af blomsten har jeg bare dyppet fingeren i gul og brun vandfarve og ført farven på skabelonen. Meget nem proces. Slutteligt har jeg bøjet de udklippede blomster forsigtigt, for at gøre dem lidt ‘livlige’. De limes sammen med limpistol og påføres på gavepapiret.

M A T E R I A L E R

  1. Hvidt karton
  2. Vandfarver
  3. Limpistol (Fås i Tiger til 50 kr.)
  4. Saks

Artistic Iphone backgrounds

untitled-11 // 2 // 3 // 4 // 5 // 6 // 7 // 8 // 9 // 10 // 11 // 12 // 13 // 14

Jeg er kæmpe fan af Pinterest! Næsten hver aften inden jeg falder i søvn, sidder jeg begravet i app’en og opstøver lækre billeder, som jeg kan bruge som baggrunde på min telefon. Jeg bliver nemlig hurtigt træt af dem, jeg har. Jeg tror næsten, at jeg har haft alle ovenstående som baggrunde – I øjeblikket har jeg hapset nr. 13. Har noget med bananer for tiden 😀

Inspiration til julebordet

Jeg har samlet nogle af mine yndlings stylings af juleborde, da jeg indenfor et par dage selv skal præsentere mit bud på et smukt julebord i samarbejde med ILVA. Et gennemgående tema for populære borddækninger må være brugen af grene, planter og blade – den trend kommer jeg helt sikkert ikke til at afvige fra. Efter min mening behøver en styling af julebordet ikke nødvendigvis indeholde de traditionelle julefarver. Jeg kunne sagtens finde på at dække op med lyserøde farver som på billede 3 nedenfor. Om ikke andet glæder jeg mig til at vise jer, hvordan mit julebord kommer til at se ud 🙂 Stay tuned..

untitled-21//2//3//4//5//6//7//8//9//10

Older posts