Nyt fra yndlingen: Julie Pike

Nabomysterier

giphyPoten i vejret hvis i også instinktivt stopper op for at glo ind af andre folks vinduer, og lister rundt på tæer for at smuglytte, når naboerne skændes? Hvem er de? Hvilket liv har de haft? Hvordan ser deres hverdag ud? Hvad arbejder de med? Hvilke hemmeligheder bærer de rundt på? Kan de overskue deres børn? Hvordan mon deres sexliv er? Har de et? Hvordan er deres forhold til deres bofæller/ægtefæller/kærester? Er de lykkelige?

Ind i mellem mistænker jeg mit syge tankemønster for at være en kronisk sult efter bidder af andre menneskers liv. Hvorfor er det så skide spændende? Og hvorfor overhovedet bruge hjernekapacitet på at gætte sig frem til, hvordan deres liv er? Er det ikke opskriften på idioti? Måske jeg lige bør understrege, at jeg dog ikke ifører mig lyserødt tøj og en plante på hovedet som kamuflage, mens jeg ligger på lur med en kikkert og udspionerer mine naboer – Selvom tanken kan virke appellerende. Men al den information om mine naboer der serveres for mig, æder jeg råt.

Jeg læste en gang en artikel, der omhandlede menneskets behov for at spejle sig i gennem andre mennesker. Hvis det er tilfældet, forklarer det, hvorfor nysgerrigheden har så stor en magt i mig – og måske også hvorfor reality-TV kan være så vanedannende?

Overfor mig bor en svært overvægtig mand i 50’erne. Hvert år når sommersæsonen nærmer sig, sætter han sig traditionstro ned på en bænk foran bygningen, knapper en kold bajer op og placerer plankerne ovenpå sine slidte sorte træsko. Ydermere smider han trøjen, løsner bæltet og slipper kiloene fri til offentlig skue – efterfulgt af et tilfredsstillende: “Arrrhhh..” Høfligt hilser han på alle forbipasserende, på trods af at de usikkert risikerer deres liv og går ud på vejen, for at skabe en tålelig afstand til ham. Jeg kalder bænken for ‘blotter-bænken’ nu..

Sidste weekend fik jeg lidt af et chok, da jeg opdagede, at han havde en kone. Jeg er så privilegeret, at jeg kan glo lige ind i deres køkken fra stuevinduet. På den tid det tog manden at rejse sig fra stolen, havde konen både nået at tage opvasken, tørre af og stille på plads i skabene. Og så startede tankemyldret: Hvordan mon det er at have et sexliv med sådan en mand? Hvordan var han mon, da hun mødte ham? Er de sammen af kærlighed eller af vane? Mon hun er lykkelig? Mon han er?

I stueetagen bor en grønlandsk familie. Eller sandheden er, at jeg efter 2,5 år i opgangen, stadig ikke har regnet ud, hvem/hvor mange der egentligt bor i lejligheden. Muligvis en mor og en datter, hvis kæreste også er flyttet ind. En ting ved jeg dog med sikkerhed: Moren er en hardcore alkoholiker. Faktisk så kronisk stiv, at jeg stadig har til gode at opleve hende ædru.

Ind i mellem ser jeg hende om formiddagen gå zig zag over til vaskehuset med strithår, ødelagte slippers og iført en isblå morgenkåbe, som har det med at falde halvt ned over brystet. Hun har naturligvis ikke magtet at tage undertøj på indenunder, så det syn får vi alle ufrivilligt glæde af. Typisk går hun bare og bitcher over hele nabolaget. Hvad hun præcist er utilfreds med er ikke så let at oversætte til noget forståeligt..

Samtlige gange om ugen, når jeg skal låse mig ind i opgangen, står en eller flere grønlændere og tripper udenfor, mens de venter på at blive lukket ind. Jeg forestiller mig, at de har forsøgt at ringe på dørtelefonen i en evighed uden held. Måske moren knalder brikker og ikke registrerer, at hun har besøg? Jeg plejer som regel at give dem fri passage – hellere det end at blive forstyrret af en dørtelefon i en mindre uendelighed.. Ofte smider de bare et dankort ind af brevsprækken, eller en lille pose med hash eller skunk i – hvorefter de går igen. Det forklarer måske meget godt, hvorfor der ind i mellem er en funky dunst i opgangen.. Men man plejer selvfølgelig også at sige, at planter renser luften?

For et år siden kom to grønlændere op at slås ude foran opgangen. Det var næsten midnat, da vi (min x-kæreste og jeg) blev vækket af et brag efterfulgt af et skrig. Vi skyndte os ned for at se, hvad der var sket – og sørme om den ene berusede eksistens ikke formåede at levere et flyvespark i bedste ninja-stil lige i hovedet på den anden. Manden faldt øjeblikkeligt ned i asfalten og blødte kraftigt. Min x-kæreste ringede 112 og endte med at skulle vidne i retten.

Skråt overfor den grønlandske familie boede endnu en grønlandsk kvinde, som var mindst ligeså alkoholiseret som moren i min opgang. Måske var hun i virkeligheden værre. Hver aften plejede de at åbne vinduerne og pifte til hinanden, for at kunne føre en højlydt samtale henover gården. Ind i mellem blev vi også vækket midt om natten af damen, som for fulde blæs spillede musik, kastede ting ud af vinduet, bandede og svovlede i en seriøs alko-rus. Hun fik jævnligt besøg af ordensmagten, der måtte rykke stikket ud af anlægget og hælde diverse sprutflasker ud i lokummet, imens hun hårdnakket beordrede politimanden til at hente smøger til hende.. Eftersom der har været stille i gården det sidste års tid, tænker jeg, at hun muligvis er blevet ‘tvangsfjernet’. Udover det er Viby jo et ganske forrygende sted at bo. 😀

Hvis nogle af jer ruger på nogle mystiske eller sjove nabo-historier, så send mig endelig en mail: therustyhome@gmail.com, så vil jeg dele dem anonymt her på bloggen 🙂

   

4 kommentarer

  • Mathilde

    Vildt nok, sådan har jeg det slet ikke. Jeg kan faktisk stort set ikke høre dem!? Mine naboer må være for kedelige, for hvis de var så skøre som dine, så tror jeg også, at jeg ville følge lidt mere med, haha …

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette Aarre Dalsgaard

    Vi bor til leje i et stort hus i en lomme…rigtig borgerdyrsland 😉
    Men vores hus har også en teenageafdeling, der er muret af ind til, så den er er også udlejet.
    Forrige lejer var en dame på 57 år, som var blevet ramt af en hjerneblødning og flyttede hertil, for at hendes søn kunne hjælpe med indkøb osv.
    Hun havde hjemmehjælp på og var meget diffus. Ret sørgeligt tilfælde.
    En lørdag aften holdt jeg fest for vennerne fra mit efterskoleophold i 92/93 (ja jeg er en gammel dame på 40 år 😛 ) Vi snakker om denne triste skæbne og en fra efterskolen, der er uddannet sosu, for så ondt af hende, at hun vil besøge hende. Vi får dog stoppet hende i det og samtalen falder på mere muntre sager.
    Dagen efter under morgenmaden parkerer politiet og senere en lægebil udenfor huset. Det viser sig så, at den stakkels dame er død i sin seng…TORSDAG aften….
    Min yngste søn siger et par måneder senere, i forbindelse med en film om spøgelser, at vi da også har et spøgelse…og jeg spørger hvem og han nævner den ældre dame GYS
    Nok egentlig mest en historie om os selv, når det kommer til stykket Hø Hø

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt fra yndlingen: Julie Pike