Ja tak, det lysner!

Indeholder affiliatelinks

Godmorgen bavianer. Jeg har ikke den fjerneste idé om, hvor min pludselige optimisme kommer fra, men den begynder så småt at spire i mig – Som et synkront følgeskab med foråret, der dag for dag bedøver vinterens kulde. Hvis man skal isolere én positiv ting ved et knust hjerte, så er det smagen af sejr, når man langsomt rejser sig igen fra elendigheden. Her til morgen vågnede jeg med sommerfugle i maven, som et adrenalinrush udløst af udødelighed. En ualmindelig kærkommen påmindelse om, at jeg heller ikke denne gang skulle dø af hjertesmerter. Ok fed besked at få..

I mellemtiden har jeg fået afklaret at shopping er undervurderet, når man hænger med mulen. Materielisme er vel også en slags lykke, right? 🙂 Jeg vil godt indrømme, at jeg har givet den en lille smule gas med kortet den sidste uges tid. F.eks. har jeg købt mig en ny sofa, som leveres i dag mellem 9-14. Hvordan jeg får båret mig ad med at fragte den op på 3. sal, har jeg absolut ingen idé om. Men der er ikke meget, stædighed ikke kan fikse. Så kig endelig med i eftermiddag på bloggen, så i kan se hvilken en, jeg endte med at vælge. (Det er en af disse)

OG så fik jeg langt om længe bestilt denne (gudesmukke!) Arigato Loftlampe med justerbare arme, som skal hænge i min stue. I et år har jeg sukket og savlet over den, eftersom jeg desværre ikke har råd til en Serge Mouille. Gaaab. Men denne lampe er trods alt et værdsat kærlighedskompromis, som jeg ser frem til at hænge op! 😀

grupa-products-arigato-loftlampe-dobbel-m2-arme

Wallo: En skattekiste af fotokunst!

Indeholder reklame

dsc_0226-copydsc_0190-copyEn af de ting, jeg har været særligt loyal overfor i mit hjem, er min fascination for fotokunst af kvinder i alle afskygninger. Jeg er umættelig på det punkt – Specielt hvis fotografen formår at skabe et kreativt kontrastværk i mellem skønhed og ugliness, ro og uro. Ind i mellem bliver jeg ganske enkelt også bare blød i knæene af fotografier af kvinder, der har en overbevisende power af vildskab og frihed.

I går modtog jeg to splinternye kvindeplakater fra Wallo, som udover at printe mindeværdige Instagrambilleder også huser de mest inspirerende plakater. Jeg føler mig som et 4-årigt pigebarn på fri fod i en slikbutik, når jeg bladrer igennem sortimentet hos Wallo. Det vrimler jo med smukke kvinder derinde! På trods af en ubeslutsom udvælgelsesproces, lykkedes det mig dog at udpege to favoritter, som er kommet op i mit lille køkken.

dsc_0213-copyDen øverste plakat: Sleepless, fængslede mine tanker ved allerførste øjekast. Jeg er hamrende betaget af kontrasterne mellem ro og uro. På trods af det våde, ukontrollerede hår der slanger sig rundt i hendes ansigt, formår hun fredfyldt at forsvinde bag de lukkede øjne. Ingen muskelsammentrækninger, der vidner om en desperat flugt fra kulde og kaos. Det er ret beundringsværdigt og tankevækkende.

dsc_0208-copyPlakaten med den blå tunge: Tender Gender, formåede både at forføre og frastøde mig på samme tid. Først og fremmest er rebelskheden jo lige i min ånd. Kombinationen af de sensuelle læber og den blå farve, der ligner ætsende syrer på tungen skaber en vulgær helhed, som jeg finder ret betagende.

dsc_0224-copydsc_0221-copyNedenfor har jeg samlet mine øvrige favoritplakater fra Wallo. Måske i kan relatere til problematikken angående udvælgelsesprocessen? Jeg har desuden besluttet mig for, at jeg må eje min allerførste sort/hvide plakat. For det øverste fotografi med elefanthuen: Bombay er simpelthen for fascinerende. Stunning!

untitled-1I finder alle plakater og kan se hele udvalget lige HER.

Hvis i har lyst kan i også læse et lille interview med mig på Wallo’s blog. Indlægget hedder: Vis os dit hjem, hvor jeg fortæller lidt om, hvordan jeg fik min lejlighed, samt hvordan jeg udvælger ting til min indretning.

Inspirerende og personlig spisekrog

skaermbillede-2017-03-23-kl-01-53-19skaermbillede-2017-03-23-kl-01-53-04skaermbillede-2017-03-23-kl-01-53-32skaermbillede-2017-03-23-kl-01-53-48skaermbillede-2017-03-23-kl-02-05-46skaermbillede-2017-03-23-kl-01-52-47Fotokredit: @by_blogliv

For nyligt snublede jeg over @by_blogliv på Instagram, som har en virkelig hyggelig og personlig spisestue. Man kan tydeligt fornemme, at hun har samlet lige nøjagtigt de ting, hun kan lide – og ikke blot har ladet sig forføre af en enkelt stilgenre. Den form for indretning, jeg finder størst inspiration i, er når man formår at krydse nyt med gammelt, klassisk med moderne og farver med mønstre. Personligt havde jeg naturligvis knaldet et tapet op på endevæggen og et mønstret gulvtæppe under spisebordet. Men jeg skal jo også altid være så dramatisk 😀

TIP: Monograph – Lækkerier til kontoret

Sponsoreret af Monograph

dsc_0138-copydsc_0147-copydsc_0159-copydsc_0181-copydsc_0183-copy

Mit yndlingsbrand House Doctor har sået et nyt frø i form Monograph – et univers af lækre kontorartikler. Inden så længe lanceres produkterne lige HER. Indtil da har jeg været så heldig at modtage en lille appetizer med nogle af deres produkter. I kan med fordel følge @monographdk på Instagram, hvor i også får besked, når webshoppen åbner.

‘Jeg hviler i mig selv’… Aha!

Jeg har altid opfattet ‘indre balance’ som noget udefinerbart hokus pokus, ingen i virkeligheden er i besiddelse af, selvom det er frygteligt moderne at insinuere, at man ‘hviler i sig selv’. Til trods for at jeg rummer en stor portion selvindsigt, så hviler jeg sgu ikke i mig selv. Gør du?

Jeg tænker tit på, om vi overhovedet ved, hvad det betyder eller omfatter? Hviler man i sig selv, når man omfavner hele sin personlighed, alle sine drifter, instinkter, seksualitet, sine fejl, mangler og utilstrækkelighed? Er det, når man ikke lader sig røre af andres holdninger til én? Når man ikke forsøger at tilpasse sig i en gruppe af frygt for ikke at blive accepteret? Er det, når man upåvirket af andres synspunkter, følger sine egne veje i livet?

Hviler man i sig selv, når man ikke behøver bekræftelse fra andre? Når den bærende faktor i ens velbefindende er din egen selvaccept? Når man ikke har behov for at blive set, hørt eller skille sig ud? Når man ikke bliver jaloux eller usikker på andre? Bliver den ‘indre balance’ mon først en realitet, når man har lært at elske sig selv? Så er spørgsmålet, om den reelt findes, eller om det er noget vi naivt stræber efter at opnå? Når jeg vrider hjernen, husker jeg ikke at have mødt et eneste menneske, der oprigtigt hviler i sig selv, på trods af at jeg samtlige gange har mødt folk, der påstår det 🙂

Older posts