Smukke plakatnyheder

Kan jeg sagsøge kærlighed? + En ILVA vinder

Mon man kan sagsøge kærlighed for at være en maniodepressiv kamæleon? I så fald vil jeg gerne føre en retssag med henblik på erstatning. I den forelskende fase forklæder den sig som en guddommelig kvinde. En gavmild, smilende, omfavnende og glimmermagisk skabning, der fylder dit legeme med liv, lykke, eufori og drømme, hvor du og din udkårne ridder på eventyrlige enhjørninger over regnbuebroer ud i uendeligheden.

… Lige indtil strømmen kortsluttes og sætter en øjeblikkelig stopper for diskofesten. Den guddommelige kvinde transformeres pludselig til en afstraffende torturist – en iskold og usympatisk stodder, der forbander dit væsen med ulykke, tårer, mavesmerter og ensomhed. En ægte ’son of a bitch’ fra helvede, som svier mere end en uvelkommen kønssygdom. Han tramper dig hensynsløst halvt ihjel, til du krøller dig sammen som et såret dyr. Han korrumperer dit hoved med den obligatoriske selvudslettende tanketsunami – og efterlader dig udslettet for al håb om fremtidige relationer.

Det er næsten foruroligende, hvor stor en magt kærlighed har over vores eksistens. Indtil i tirsdags, hvor jeg endelig fik rejst mig fra halvanden uge i sengen for at tage på café med Kokken og hans kæreste, har jeg følt mig syg af ‘kærestesorger’. Jeg har nu set Rock dude fast i et halvt år – og siden december har vores relation til hinanden været kæreste-agtig – uden titel. I år har jeg hverken set eller haft interesse i at se andre fyre end ham. (Hvilket er en stor kontrast til det forrige). Men jeg blev overmandet af forelskelse og måtte erkende, at jeg behøvede en eller anden form for følelsesmæssig tryghed. Jeg ville vide, om det var trygt for mig at være forelsket i ham. Så for 14 dage siden efterspurgte jeg en stærkt reduceret udgave af kæreste-titlen, som desværre ikke blev imødekommet.

Jeg er en gennemborende romantiker, som gerne så at intet i mit liv var praktisk. Derfor vil den trofaste læser vide, at jeg på nuværende tidspunkt ikke har nogen interesse i et ‘traditionelt forhold’, da jeg er rædselsslagen for at lade romantikken og intimiteten drukne i praktiske overvæld. Jeg frygter, at pligt og hverdag vil undertrykke kærlighedsbekræftende følelser som: savn, længsel, lyst og begær, hvilket er årsagen til, at jeg foretrækker at separere mit praktiske liv fra mit romantiske. I øjeblikket har jeg f.eks. ingen intentioner om at involvere min søn i et forhold, flytte sammen med nogen, blive gift eller introducere en mand for min familie. Kald mig bare småskør, men det er vigtigt for mig at afprøve, hvilke fordele og eventuelle ulemper det har for gnisten mellem to mennesker.

Umiddelbart skulle man tro, at dette var årsagen til, at jeg på nuværende tidspunkt har hjertesmerter – fordi han ikke kan forene sig med ‘kun’ at udgøre en reduceret del af mit liv, hvilket ville være absolut forståeligt. Men det er ikke tilfældet.

Jeg tænker, at ordet: ‘kærester’ kan være ligeså fyldestgørende, som det kan være angstprovokerende. Enten anser man titlen, som værende et mål for den relation man befinder sig i – eller en dealbreaker. Måske er man ikke altid selv bevidst om det, før ordet kommer på tale – og ens reaktion afslører, hvad man i virkeligheden vil. Om ikke andet må facts være, at udfaldet enten resulterer i to lykkelige jubelidioter, eller samtlige uger i fosterstilling med et overforbrug af chokolade og snotklude for en af parterne.

I dette tilfælde har ‘kærester’ været en dealbreaker for hans vedkommende, selvom jeg hverken har fået et ‘ja’ eller ‘nej’ på min forespørgsel. Men hans adfærd siden den samtale kan ikke misforstås. Vores korrespondance er markant reduceret – og varmen i mellem os er mere eller mindre forsvundet. Manden har taget afstand til mig, og det må jeg jo tolke som et afslag.

Ind i mellem kan jeg godt overveje, om jeg mon udelukkende er interesseret i den reducerede kæreste-titel, fordi jeg endnu har til gode at opleve ægte kærlighed? Den sjældne form for kærlighed der møder én sjæleligt, intellektuelt, venskabeligt og seksuelt. En relation der føles åbenbarende, frigørende og livsbekræftende. For hvis jeg inderligt opfattede Rock dude som ægte kærlighed, ville jeg så ikke være parat til at involvere ham i alle aspekter i mit liv? Og ville jeg ikke skulle bruge mere end halvanden uges lammelse i sengen for at restituere ovenpå et knust hjerte?

Noget helt andet er, at jeg har fundet en vinder af ILVA-konkurrencen om et gavekort på 1000 kr. til ILVA Trend kollektionen. Og den heldige kartoffel er: maiodgaard@gmail.com som ønsker sig denne smukke Riktning lampe. Jeg har sendt dig en mail 🙂

100001983743-501

   

2 kommentarer

  • Louise

    Kære Julie.
    Super dejligt og inspirerende indlæg. Men jeg forstår ikke helt det du skriver: “I år har jeg hverken set eller haft interesse i at se andre fyre end ham. (Hvilket er en stor kontrast til sidste år). Jeg var blevet offer for den traditionelle forelskelse, og måtte erkende at jeg behøvede en eller anden form for følelsesmæssig tryghed. Jeg ville vide, om det var trygt for mig at være forelsket i ham. Så for 14 dage siden efterspurgte jeg en stærkt reduceret udgave af kæreste-titlen, som desværre ikke blev imødekommet.”

    Hvis du havde brug for tryghed? Hvorfor efterspurgte du så en reduceret udgave? Jeg beklager jeg nysgerrighed, men min kæreste er lige (14 dage siden idag) gået fra mig efter 2 år, og jeg prøver at bearbejde min sorg og min nylige tilværelse som single. Dette har resulteret i sex and the city maraton (4 sæsoner på 13 dage), og overanalysering af dette indlæg <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Louise.
      Åh, jeg er ked af at høre, at du også er offer for hjertesmerter.
      Jeg efterspurgte den ’stærkt reducerede udgave’, fordi den traditionelle kæreste-titel skræmmer mig rigtig meget. Af erfaring føler jeg mig utroligt fængslet af den – og synes der sker noget ærgerligt med mine følelser, når man ‘går all in’. I bund og grund tror jeg ikke, at jeg har lært at føle mig ‘fri’ i ægte kærlighed endnu. Måske har jeg slet ikke oplevet ægte kærlighed endnu, hvilket ville forklare hvorfor jeg bliver afskrækket af den traditionelle titel? Det må tiden vist vise.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smukke plakatnyheder