Smukke plakatnyheder

Tidspunkter, hvor en tidsmaskine ville være the shit!

giphy

  1. Når man er blevet droppet, jordet, afvist og skrottet! I disse tilfælde vil jeg gerne spole tiden frem til det ikke længere gør ondt i hjertet, tak.
  2. Når man venter på bussen! I stedet for at gå i cirkler om sig selv og ryge tre cigaretter i træk, kunne jeg bare spole tiden frem og slippe for at blive rundtosset og øge risikoen for lungekræft.
  3. Når man bliver busted eller konfronteret med noget ubehageligt. Jeg begynder altid bare at græde, fordi jeg ikke kan overskue situationen.
  4. Når jeg åbner en pakke, som ikke liiiige er noget for mig. Jeg har endnu ikke fundet ud af, om jeg skal være ærlig eller fake min begejstring.
  5. Når det er blevet d. 21. december – Lad os bare spole over de resterende dage indtil juleaften. Seriøst.
  6. Togturen mellem Aarhus og København (uden mulighed for optankning af kaffe) kunne jeg også glædeligt springe over..
  7. Praktiske pligter som at handle ind, vaske tøj, gøre rent og rydde op er heller ikke noget, jeg ville savne at spole over. Eller også skulle man bare opfinde noget banebrydende, tjene kassen og betale sig fra alt praktisk! Drømmescenariet over dem alle.
  8. De sidste tre dage på måneden! Hvem på planeten har penge på kontoen der?
  9. Efter et råddent knald.. Der kunne man godt lige have spolet tiden tilbage og aflivet den idé.
  10. Den månedlige menstruationsperiode! Som et steriliseret pigebarn må jeg bare udtrykke min irritation over den komplet irrelevante forstyrrelse?!
  11. Når ens naboer snitcher resten af opgangen ved at lukke licens-Lars, Jehovas Vidner eller Scientology-rekrutter ind.
  12. Når man utålmodigt venter på næste afsnit i den serie, man følger med i. Hvorfor overhovedet torturere sine fans med den ugentlige ventetid? Det føles som om, at man skal afvænnes på ny efter hvert eneste afsnit!?
  13. Når man er tilstrækkeligt beruset og vælger at sende kærlighedserklæringer til nogen, man crusher på i smug, eller enten er blevet dumpet af – eller har dumpet. Fucking hate it!
  14. Når man har tømmermænd. Ikke bare lidt overkommelig træthed, men de ægte lede svin. Jeg ville dog ikke spole tiden tilbage for at reducere mit alko-indtag, for jeg har med stor sandsynlighed haft det fedt.
  15. Når man mod al forventning havner på en katastrofedate, og veksler i mellem overvejelserne: Skal jeg bare tage mine ting og løbe – eller burde jeg blive siddende i en halv time og være høflig?
  16. Når man er forelsket og først kan se sin udkårne om x antal dage.. Bare bogfør dagene indtil som værende ligegyldige og slet dem fra kalenderen..
  17. Når man uvilligt åbner sin el-regning, og gerne ville have haft muligheden for at spole tiden tilbage, så man kunne nå at lære at hacke, bryde ind i el-udbyderens register og fifle lidt med forbrugstallene.
  18. Når man ligner et lig og naturligvis lige støder ind i en, man har et crush på. Her ville jeg særligt ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage og gøre mig lækker, inden jeg vurderede, at det var en god idé at forlade hjemmet.
   

4 kommentarer

  • Hep.
    Når man cykler i regnvejr. Og der bliver rød lys.
    Når folk begynder fortælle om deres nye fanatiske slankekur.
    Når nogle vil fremvise et pinligt youtubeklip.
    Når man skal tisse og står i kø.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line S

    Lidt forvirret her. Er du steriliseret? Og hvis ja, hvad var dine overvejelser omkring dette? Jeg står pt. i en situation, hvor jeg på det kraftigste overvejer det, så er vildt interesseret i andres oplevelser omkring dette.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Line,
      Jeg er steriliseret, ja. Det blev jeg for snart 1 år siden. Efter jeg fik min søn (4 år siden), var jeg løbende i dialog med min læge omkring det. Det blev besluttet i forbindelse med, at jeg aldrig ville kunne klare at have et barn på ‘fuld tid’, fordi jeg har så stort et behov for ro i min hverdag. Hvis ikke den ro er til stede, så knækker jeg mentalt. Lægerne er selvfølgelig ikke i hopla over, at skulle sterilisere en ung kvinde på 27 år (I mit tilfælde), så man skal være meget hardcore i sin beslutning – hvis det virkelig er det man ønsker 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smukke plakatnyheder