Inspirerende og personlig spisekrog

Wallo: En skattekiste af fotokunst!

Indeholder reklame

dsc_0226-copydsc_0190-copyEn af de ting, jeg har været særligt loyal overfor i mit hjem, er min fascination for fotokunst af kvinder i alle afskygninger. Jeg er umættelig på det punkt – Specielt hvis fotografen formår at skabe et kreativt kontrastværk i mellem skønhed og ugliness, ro og uro. Ind i mellem bliver jeg ganske enkelt også bare blød i knæene af fotografier af kvinder, der har en overbevisende power af vildskab og frihed.

I går modtog jeg to splinternye kvindeplakater fra Wallo, som udover at printe mindeværdige Instagrambilleder også huser de mest inspirerende plakater. Jeg føler mig som et 4-årigt pigebarn på fri fod i en slikbutik, når jeg bladrer igennem sortimentet hos Wallo. Det vrimler jo med smukke kvinder derinde! På trods af en ubeslutsom udvælgelsesproces, lykkedes det mig dog at udpege to favoritter, som er kommet op i mit lille køkken.

dsc_0213-copyDen øverste plakat: Sleepless, fængslede mine tanker ved allerførste øjekast. Jeg er hamrende betaget af kontrasterne mellem ro og uro. På trods af det våde, ukontrollerede hår der slanger sig rundt i hendes ansigt, formår hun fredfyldt at forsvinde bag de lukkede øjne. Ingen muskelsammentrækninger, der vidner om en desperat flugt fra kulde og kaos. Det er ret beundringsværdigt og tankevækkende.

dsc_0208-copyPlakaten med den blå tunge: Tender Gender, formåede både at forføre og frastøde mig på samme tid. Først og fremmest er rebelskheden jo lige i min ånd. Kombinationen af de sensuelle læber og den blå farve, der ligner ætsende syrer på tungen skaber en vulgær helhed, som jeg finder ret betagende.

dsc_0224-copydsc_0221-copyNedenfor har jeg samlet mine øvrige favoritplakater fra Wallo. Måske i kan relatere til problematikken angående udvælgelsesprocessen? Jeg har desuden besluttet mig for, at jeg må eje min allerførste sort/hvide plakat. For det øverste fotografi med elefanthuen: Bombay er simpelthen for fascinerende. Stunning!

untitled-1I finder alle plakater og kan se hele udvalget lige HER.

Hvis i har lyst kan i også læse et lille interview med mig på Wallo’s blog. Indlægget hedder: Vis os dit hjem, hvor jeg fortæller lidt om, hvordan jeg fik min lejlighed, samt hvordan jeg udvælger ting til min indretning.

   

1 kommentar

  • Sidsel

    Der må jeg på opdagelse – tak for tip!
    Og apropos tip…må jeg spørge hvordan filan du får din pilea-plante til at stå så hammerflot??

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspirerende og personlig spisekrog