Reflections Copenhagen i min yndlingsshop!

De smukkeste produktbilleder fra IFÖ!

ifo_handfat-copyifo_gruppcopySom en fredelig kontrast til det ubeslutsomme vejr, vil jeg lige præsentere jer for nogle af de smukkeste produktbilleder, jeg længe har set. Er det ikke et yndigt syn? Jeg får helt lyst til at sætte mig på stenene med fødderne i vandet – og stjæle den sidste aftensol til lyden af havet. Suk!

Produkterne i fokus er den populære Spira serie fra IFÖ, som består af organiske designs til badeværelset med inspiration fra den skandinaviske natur. Måske den kvikke læser husker, at jeg tidligere har nævnt IFÖ’s produkter med stor begejstring på bloggen? Sagen er nemlig den, at uanset om man står overfor en kommende badeværelsesrenovering eller ej, så skader det aldrig at gøre opmærksom på noget, der både er pænt, praktisk og miljøvenligt.

ifo_washbasin_landscape-copyFørst og fremmest så tænker jeg, at vi alle gerne vil udvise omtanke for miljøet, og måske endda blive bedre til at prioritere det i dagligdagen. I den forbindelse kan man med god samvittighed investere i IFÖ’s toiletter, som er designet med et såkaldt spareskyl, der reducerer skyllet med 2/4 liter vand – efter behov også 3/6 liter vand.

En funktion, der ikke kun vil tilgodese miljøet, men også beløbene på vores vandregninger. Det er jo ikke fordi, det er super stimulerende at åbne sine vandregninger, men mon ikke, det er noget sjovere, når man kan glæde sig over besparelserne? 🙂

ifo_toacopyUdover de miljøvenlige og besparende fordele, så kommer Spira serien også hele rengøringsproblematikken til livs ved hjælp af designs, der fremmer hygiejnen og reducerer den tid, vi bruger på rengøring af badeværelset. Jeg har jo aldrig lagt skjul på, at jeg tilhører det ugidelige segment, hvis en forestående opgave byder på: rengøring! Faktisk har jeg ofte fantaseret om at hverve mig en rengøringsdame, hvis jeg ved et tilfælde skulle vinde i lotto en dag. (7-9-13).

Som i ved, så er de fleste toiletter udrustet med en lukket skyllekant, som desværre gør det utrolig let for bakterier, snavs og kalk at sætte sig fast. Det er også typisk her, at vi får sveden til at pible fra panden, når vi forgæves forsøger at presse rengøringsbørsten ind under. Men hos IFÖ har man været så genial at fjerne skyllekanten, hvilket gør det sværere for den slags bakteriebomber at bygge rede.

Ydermere så er Spira serien beklædt med en innovativ glasur, som lukker de mikroskopiske porrer i porcelænet, hvilket gør overfladerne nemme at rengøre. For helt ærligt, hvem er oprigtigt glad for et badeværelse, der kræver tonsvis af rengøringsarbejde? 🙂

ifo_vaggtoa

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Reflections Copenhagen i min yndlingsshop!