IKEA: August news!

ph144945ph145092ph144743ph145112ph144741ph145122Seeee lige, hvad der landede i min indbakke her til morgen 😀 Det er altid så spændende, at se hvilke nyheder IKEA disker op med – og det ser da ud til, at vi kan glæde os til august! Er stolene ikke bare fine? Jeg er spændt på at se priserne på dem, fordi de umiddelbart ligner HAY stole, synes i ikke? 😉

   

9 sandheder om mig og mit hjem

dsc_0767Hej rødder 😀 Jeg fik en sjov tanke i går morges, da jeg febrilsk forsøgte at gøre lejligheden nogenlunde genkendelig igen, efter en weekend med Villum. Super dårlig idé en mandag morgen i et massivt koffein-underskud, hvor man tilmed er blevet vækket kl. 05.30 med et larmende lyssværd i maven af sin 4-årige væbner, haha.

Anyway.. I stedet for at skrive et traditionelt: ’10 ting om mig, du ikke vidste’-indlæg, så vil jeg i stedet dele et par sandheder om mig igennem mit hjem. Alle punkter er frie til fortolkning 😀

  1. I næsten et år har jeg manglet at tapetsere ÉN snoldet bane i stuen. ÉN! Jeg har hverken været lav på tapet eller tapetklister.. Neeej, jeg fik såmænd bare nok af at tapetsere helt generelt!? Hvem fanden ligger sig fladt ned på ryggen én meter fra målstregen?? Først da jeg modtog min nye skænk (HER), præsterede jeg at færdiggøre arbejdet. Det ser jo ikke pænt ud på billeder med en halvfærdig væg bag så fint et møbel, vel 😀
  2. Sidste år blev opgangen udrustet med nye dørtelefoner, hvorfor varmemesteren skulle have adgang til min lejlighed en bestemt dag. Det havde jeg naturligvis glemt alt om, så min dørtelefon blev aldrig ’tilsluttet’. Efterfølgende skulle jeg kontakte varmemesteren, så han kunne ordne det en anden dag. Spørgsmålet er så, om jeg mon får fikset den slags? Altså efter 8 måneder uden en dødelig ringklokke, der vækker mig i tide og utide, så vejer jeg forsat fordele og ulemper ved at give varmemesteren et kald, haha. Det skal lige siges, at jeg sagtens kan lukke folk ind i opgangen via dørtelefonen – hvis jeg ved, de er der, vel at mærke. Uheldigt, hvis nogen er løbet tør for strøm på mobilen. 😀
  3. Jeg ser køkkenbordet en gang ugentligt, eftersom den ellers er permanent dækket af opvask. 😀 Dog købte jeg en opvaskemaskine for 1,5 år siden, men den er selvfølgelig ikke blevet tilsluttet endnu. Det er ikke lykkedes mig at opklare, hvorvidt der er tale om dovenskab, en dominerende stolthed der spænder ben for at spørge om hjælp til monteringen, eller om jeg bare ikke kan overskue folk i mit køkken? 😉
  4. Apropos ‘folk’ i mit køkken.. Ingen udover min familie har adgang til mit køkken på nuværende tidspunkt. Hverken Kokken, Rock dude eller mine veninder har været derude, haha! Jeg bryder mig tydeligvis ikke om at invitere nogen ind i et rum, som er så kaotisk og ufærdigt som mit køkken. Jeg kan blive helt panisk, hvis nogen er på vej derud? Jeg mangler at tapetsere 40% af rummet, en af skabslågerne er faldet af, og der er altid rodet derude! Det er jo hjernedødt, at min forfængelighed skal spænde ben for, at mine gæster kan hente et fucking glas vand i mit køkken, haha.
  5. Det dummeste man kan gøre, når man skal tapetsere et rum med vintage-tapeter er at bestille et ‘random’ antal ruller hjem, som man vurderer er nok, bruge 7 måneder på at tage sig sammen til at tapetsere, løbe tør tapet – og herefter opdage, at det i mellemtiden er udgået. For så skal man nemlig pille alt tapetet ned igen og starte forfra med et andet. Hermed årsagen til at mit køkken ikke er færdigt endnu.. Omg Julie.
  6. Mit kontor er fuldkomment overflødigt, jeg bruger det aldrig, haha. Eller det passer ikke, jeg parkerer ting og sager i bunkevis på skrivebordet hver eneste dag, men jeg befinder mig der fysisk aldrig. Da jeg indrettede området, var alle mine intentioner at gøre brug af det, men hvem kan arbejde, når man sidder med snotten ind i en væg? 😮 Derudover har jeg en naturlig vane for at forlade soveværelset, når jeg er stået op, hvilket er problematisk, da skrivebordet står i soveværelset. Køkkenet er et bedre sted for mig at arbejde.. Det er også tættest på kaffemaskinen..
  7. Den eneste ulempe ved at bestille nye ting er al emballagen og ikke mindst pappet, som skal bæres ned til storskrald. Man kan derfor være 100% sikker på, at der ligger halvbesejrede papkasser rundt omkring i mit hjem, når man skal besøge mig. Sidst Kokken var her, havde jeg lige fået ny sofa, som ankom i en 2 meter lang papkasse. Da jeg ikke kunne få hele papkassen ind igennem min hoveddør, måtte jeg åbne den i opgangen og fragte sofaen ind i stuen. Jeg glemte selvfølgelig alt om den gigantiske papkasse, der stod udenfor døren, så da Kokken skulle ind, måtte han kringle sig igennem kassen, for at komme ind i lejligheden, haha! Han kaldte efterfølgende papkassen: “Døren til Narnia” 😀
  8. Inden jeg lavede om på Villums værelse, stod der en tung, gammel skænk derinde. Jeg brød mig ikke om, at den tog så meget plads, så jeg besluttede mig for at save den over med en stiksav, så jeg kunne bære den ned over to omgange på egen hånd. Jeg elsker at save ting over, føler mig så mega boss, haha! Nå, men jeg fik da også båret den ene halvdel ned til storskraldet efterfølgende.. Den anden del parkerede jeg ‘midlertidigt’ ude i entréskabet, fordi den var såååå tung. Den står der stadig 😀
  9. Mange af jer har spurgt til skabspladsen i mit hjem – specielt i forbindelse med mit tøj. Men sandheden er, at jeg slet ikke behøver særlig meget skabsplads – men derimod en større brusekabine! Jeg vasker nemlig kun tøj, når jeg bogstaveligt talt ikke har mere at tage på, haha. Faktisk er det møg bøvlet at parkere alle sine vasketøjskurve i bruseren, fordi det tager en krig at flytte det hele ud i entreen, hver gang jeg skal i bad. 😀
   

Nylige sommerkøb + 25% hos Ellos!

De sidste par måneder har jeg flittigt tilføjet en masse nyt i indretningen. Det har altid været min yndlingsbeskæftigelse: at tilføje. Når alle grundelementerne i et rum er på plads, og man kan fokusere på de små hyggelige detaljer, som gør ens hjem endnu mere personligt. Men også min garderobe har fået en del mere opmærksomhed. Selvom jeg ikke interesserer mig for ‘mode’, så begynder jeg at prioritere mig selv en hel del mere – og ikke altid kun mit hjem 🙂 Nedenfor har jeg samlet nogle af mine seneste køb.

Et lille servicetip: I får lige nu 25% rabat på Ellos med koden: 355447 → til og med d. 25. juni. Koden kan ikke bruges på møbler, elektronik og nedsatte varer.

untitled-2

  1. Maison Scotch kjole // Fandt denne fine blomsterkjole i går, da jeg nysgerrigt bladrede igennem udsalget på Ellos – endda nedsat med 30%. Jeg er lidt spændt på at prøve den, når den kommer med posten.
  2. Blomsterhæle // Mine første hæle med blomster på!
  3. DAY Home pudebetræk // Normalt koster puderne fra DAY Home jo en halv arm, men for et par uger siden, fandt jeg denne model på tilbud til 299 kr. Ja tak! Måske i allerede har spottet, at den pynter på min seng?
  4. Double pocket denim bluse // Kærlighed ved første blik! Normalt ville jeg aldrig bruge så mange penge på én bluse, men eftersom jeg lå inde med et generøst gavekort og fik yderligere 10% rabat på den, så gik det lige. Jeg forestiller mig, at den vil være så fin til hvide bukser eller pencil skirts.
  5. Soft Rebel bluse // Blusen, der bare passer til alt mit tøj!
  6. Statement soap // De har fået de fineste sæber med statements på hos Ellos – både i sort og hvid emballage.
  7. Sengekappe // Senere i dag er jeg så heldig at modtage en splinterny seng, som er noget højere end min nuværende ‘gulvmadras’. Jeg har altid gerne ville have en ‘romantisk sengekappe’, så nu hvor den var nedsat med 50%, var jeg nødt til at slå til! Jeg glæder mig til at vise jer det hele 🙂
  8. Rund velourpude // For nyligt var jeg en tur i ‘Pliint’ i Aarhus, hvor jeg købte denne smukke velourpude fra Madam Stoltz. (Fås også i andre farver).
  9. House Doctor vase // Jeg bliver nok aldrig træt af at finde smukke potter/vaser til mit hjem. Og selvom jeg ikke mangler nogle, så kunne jeg ikke stå for den her. 🙂
   

Min nye egetræsskænk fra Hübsch!

fordsc_0671-copydsc_0669-hejcopydsc_0714rigtig-copyÅha, hvis bare i vidste, hvor mange timer jeg har brugt på at lede efter en skænk ind til stuen. Lige siden jeg satte blomstertapetet op derinde, har jeg eftersøgt en. I næsten 1 år! Er jeg den eneste, der synes, det er vanvittigt svært at finde et TV-møbel, som ikke forvandler sig til en kønsløs betonklods? Bevares, men en skænk behøver jo ikke at æde resten af rummet 😀 Specielt ikke, hvis man har en lille stue med skråvægge og mørke kroge.

Skråvægge og mørke kroge hælder i øvrigt ikke til en boligbloggers fordel, skal jeg lige understrege! Men på trods af at min stue er svær at fotografere, så må jeg indrømme, at de skæve linjer bl.a. var årsagen til, at jeg forelskede mig i lejligheden for 3 år siden. Jeg kom fra et rækkehus med utroligt højt til loftet – og foruden skråvægge. På trods af at jeg tilmed havde et lille stykke have, så følte jeg mig aldrig ‘hjemme’ der.

Jeg trives tilsyneladende bedst, når jeg føler mig en smule pakket ind – som en slags ‘hule’, hvor man føler sig tryg og omfavnet. Det burde egentligt også forklare, hvorfor jeg bor så ‘sprælsk’. Indretnings-psykologi er ret interessant 😉

Anyways.. Efter 1 år lykkedes det mig endelig at finde den helt rigtige skænk i egetræ fra Hübsch. Halleluja! Den måler 160 cm i længden x 74 cm i højden – og er officielt den smukkeste, jeg nogensinde har ejet! Indretningsmæssigt har jeg været lidt i tvivl, om jeg skal finde et rundt spejl, der kan hænge over skænken – eller om jeg skal hænge mit TV op? Det har været parkeret i mit kælderrum i halvandet år, haha!

Det må jeg lige spekulere lidt over.. Hvis i har lyst til at se flere møbler fra Hübsch, så har Villum næsten lige fået sig et nyt natbord derfra. I kan se billeder lige HER. 🙂

   

Fineste lyserøde WC!

apartamento-lille331742-copyApartamento.33 | Studio Boscardin.Corsi. 2015.Foto: Casaedecor

To sekunder.. Jeg skal lige ned på gulvet en gang og samle kæben op igen! Er vild med det her lille feminine badeværelse – og ikke mindst de ideer, det sætter i gang. Det er sjældent, at jeg bliver så betaget af noget ‘ganske simpelt’ 😀 Dog får jeg lyst til at tilføje noget hvidt marmor – måske i stedet for bukken i træ? Uanset var jeg nødt til at dele det med jer.

Jeg har fundet et par ting i samme stil til jer nedenfor. (Som jeg selv savler over!) Det skal lige nævnes, at jeg stædigt ledte efter el-pæren med guldtop i en TIME! Haha. To gange underkastede jeg mig en rygepause og en halv plade marcipan-rittersport, fordi jeg bliver så eksplosiv, når mine detektiv-skills fejler. Så i har bare at værdsætte, at jeg har sat den ind, haha! 😀

untitled-3lyseroed1. Guld pære // 2. Cracked plakat // 3. Triangle mirror // 4. Gubi coat rack // 5. Badehåndklæder