En make-over og masser af vintagekærlighed!


SPONSORERET AF ELLOS & INDEHOLDER REKLAMELINKS

img_3343-copyHej Rødder 🙂 Fulgte i mon med på min Insta-story i går aftes? Hvis ikke, kan jeg informere jer om, at jeg pakkede mit kontorområde sammen, rev det gyldne mønstertapet ned – og berigede væggen med et splinternyt blomstermotiv. Jeg har haft lidt svært ved at forene mig med en væg, som ikke var ørlet til med blomster. 😀

Desuden brugte jeg aldrig mit kontor til andet end at parkere en masse bras, som jeg ikke lige vidste, hvor jeg ellers skulle dumpe. Når jeg arbejder, foretrækker jeg nemlig at sidde i mit køkken af to simple årsager: Jeg må ryge herude – og så er man tættest på kaffemasken, haha.

Så derfor benyttede jeg mig af mit samarbejde med Ellos – til at forvandle området til noget brugbart, som samtidig skulle være en direkte forlængelse af min øvrige indretning. I øvrigt manglede jeg helt akut mere skabsplads til min voksende garderobe!

image117-copyimg_3299-copyimg_3335-copyimg_3304-copyimg_3357-copyLINKS: ELLA SPEJL / EDVINA TAPET / HÆNGEPOTTE / CANON ROSS LAMPE (30% RABAT)


Det var egentligt meningen, at jeg skulle vise jer en masse lækkerier fra den nye Vintage CollectionEllos – men pga. min indlæggelse nåede jeg desværre ikke at få fingrene i den, før den blev udsolgt. Seriously, HELE kollektionen blev bogstaveligt talt revet væk! Der er ikke så meget som en krukke tilbage, haha.

Så i stedet har jeg valgt nogle vintage/retro-inspirerede items, som alligevel stod på min ønskeliste! Jeg er helt oppe at ringe over tapetet. Nøj, det er fantastisk at få endnu flere blomster ind i soveværelset 😀 Afslutningsvis byder jeg lige på et sjældent selfie i mit nye Ella spejl. Hav en skøn aften allesammen!

img_3364-copy

En update på kunstnyheder


INDEHOLDER REKLAMELINKS

Godmorgen rødder! Det er efterhånden ved at være et par måneder siden sidst, at jeg for alvor har scannet mine favorit webshops for kunstnyheder. Så for at gøre bod for den tabte tid – har jeg udformet et længere indlæg til jer, hvor alt er opdelt i kategorier, så i lettere kan danne jer et overblik over nyhederne 🙂

I må efterhånden vide, at jeg primært er til fotokunst af kvinder – men derfor mener jeg ikke, at i skal snydes for andre former for kunst. 😀 Det skal lige nævnes, at jeg ELSKER det meste fra Fotografiska! Mange af plakaterne er i mine øjne næsten majestætiske.


FOTOGRAFISKA / AFFISCHER

affischer1untitled-1-recoveredFind alle plakater fra Affischer HER!


ANIMALS

untitled-1-recoveredFind alle motiver lige HER.


PINK COLLECTION

untitled-1-recovered-recoveredFind hele Pink Collection lige HER!


BØRNEPLAKATER

boerneplakatFind alle varianter fra Petra Willero lige HER.

untitled-1Find alle varianter fra Made By Søegaard lige HER.


Kig forresten med senere i dag, hvor jeg viser mit nye kontorområde frem, som jeg tapetserede med blomster i går aftes. Faktisk bliver det slet ikke noget kontor igen, men derimod et praktisk område 🙂 Glæder mig til at vise jer det! Håber i får en dejlig dag.

Endelig tilbage i min nye prinsesseseng!


SPONSORERET AF DUNLOPILLO

dunlopillo_balance_boxHej bavianer! 😀 Måske i husker, at mit soveværelse tilbage i juni blev opgraderet med en splinterny Balance Box seng fra Dunlopillo. (I kan se indlæg samt billeder lige HER). Som jeg afsluttende lovede, så ville jeg vende tilbage med en lille update på, hvorvidt sengen har forbedret min søvn eller ej.

Hvis i har læst med på bloggen den sidste uge, så ved i også, at jeg har været indlagt den sidste måneds tid, og derfor ikke har haft den foretrukne fornøjelse af min nye seng. Jeg kan derimod forsikre jer om, at en hospitalsseng er et fuldstændig forfærdeligt møbel, som hverken tilbyder plads eller fleksibilitet under søvnen.

Den var så elendig, at jeg var nødsaget til at hente en foamroller, som mere eller mindre har reddet min ryg og nakke, imens jeg var indlagt. Faktisk gik den på runde, eftersom mine medpatienter også vågnede op med rygsmerter og hold i nakken, haha.

dunlopillo_balance_boxJeg tror faktisk aldrig, at jeg har sovet så godt, som den første nat, efter jeg kom hjem. Det var næsten en magisk oplevelse at kravle op i min høje prinsesseseng igen. Så mærker man for alvor, hvor luksuriøs en madras, man har. Det pudsige er, at jeg ikke længere har behov for at cruise rundt på foamrolleren i tide og utide. Rimeligt heldigt eftersom den var begyndt at provokere mig 😀

Jeg synes næsten i skal se, hvordan madrassen ser ud, inden den bliver monteret på stellet. Jeg var nemlig lynhurtig til at knipse et billede med telefonen, inden de to søde leveringsmænd (Eller hvad de hedder) samlede sengen for mig. Jeg har aldrig set så gennemført en madras før! – Men nu er min sengehistorik også vanvittig elendig 😀

dunlopillo_balance_boxJeg tænker godt, at i kan se den ret fantastiske åndbarhed madrassen er udrustet med? Balance boxmadrasserne fra Dunlopillo indeholder derudover også hele 7 forskellige komfortzoner, som sørger for at støtte kroppen, de steder den har mest brug for det. Dertil vil jeg gerne tilføje, at det sagtens kan mærkes!

Men eftersom jeg kun har haft begrænset med tid til at teste den ordentligt, vil jeg vende tilbage igen snarest med en mere dybdegående analyse samt et par sandheder om mit søvnmønster, som indtil nu har været lidt af en belastning for mig. Men den historie gemmer jeg til et kommende indlæg. Det er nemlig en længere smøre 🙂

dunlopillo_balance_boxdunlopillo_balance_boxI kan se meget mere om Dunlopillos senge lige HER.

Så er nyhederne fra Bloomingville landet!


INDEHOLDER REKLAMELINKS

untitled-1FIND ALLE NYHEDER FRA BLOOMINGVILLE HER!


Hej vintage-prinsesser og retro-prinser 😉 For lidt siden bloggede jeg om Bloomingville’s nye AW17-kollektion, som jeg jo er svært begejstret for! (I kan se kataloget HER). Jeg lovede jer samtidigt at vende tilbage, så snart nyhederne var tilgængelige i butikkerne – og nu kan jeg se, at de er landet hos Royaldesign, som en af de første webshops.

I øvrigt så vil jeg også lige vise jer nogle af deres sager til børn. Jeg er helt pjattet med de fine tallerkner. Kan i have en rigtig dejlig dag alle sammen. Og tak fordi, at i er så flittige til at kigge forbi 🙂

untitled-11. KROKODILLE PUDE / 2. GULVTÆPPE / 3. KANIN TALLERKEN / 4. OPSLAGSTAVLE / 5. SKY TALLERKEN / 6. BJØRNE GULVTÆPPE / 7. SKY TALLERKEN / 8. KANIN HYLDE / 9. RÆVEPUDE / 10. BJØRNE OPSLAGSTAVLE

Del 1: Hospital-selfies og 3,5 uges indlæggelse

image115Hej Roots! 🙂 Jeg har sovet som et mæt og tilfredst spædbarn siden tirsdag, hvor jeg blev udskrevet fra Psykiatrisk Hospital – ovenpå 3,5 uges lærerig indlæggelse. På trods af den gode søvn, så er det alligevel surrealistisk at være tilbage i sine egne rammer igen!

Ærligt, frygtede jeg, at det skulle blive en angstprovokerende oplevelse at vende tilbage til den scene, hvor jeg kollapsede psykisk. Jeg frygtede at minderne fra en ufattelig mørk periode ville overvælde mig – og atter tvinge mig i knæ. Men heldigvis var det ikke tilfældet for mig. Da jeg låste mig ind i lejligheden, efter min udskrivelse, oplevede jeg en meget speciel lykkerus, som jeg ikke har oplevet i lang tid. Alt så pludselig så levende og lyst ud?

Det var samtidig lettende for mig at se, hvordan mine planter har vokset sig endnu større. (Jeg har heldigvis haft en fantastisk lillesøster, der har ageret plantemor, mens jeg har været indlagt.) Hun beklagede sig dog lidt over, at det tog hende en halv evighed at vande dem allesammen, haha.

Sagen er dog den, at jeg har gået og summet lidt over, hvorvidt jeg skulle inkludere jer i mit sygdomsforløb eller ej. For selvom det har været en utænkelig lettelse for mig endelig at få stillet en diagnose (bipolar – med mere), så befinder jeg mig samtidigt i en ekstremt sårbar situation, hvor jeg har brug for ro, forståelse og støtte i mit liv.

Samtidig føler jeg også, at mit væsen alene er for småt til at rumme min nye virkelighed. Desuden er min blog så stor en del af mit liv, at det næsten ville være en umulig opgave for mig at tilbageholde, hvad der foregår. Så med en god portion ambivalens har jeg besluttet mig for at inkludere jer i det omfang, jeg på nuværende tidspunkt kan overskue.


TIDEN FØR MIN INDLÆGGELSE

image27Først og fremmest er det vigtigt at fastslå, at jeg altid har været svært belastet af et tungt sind – Selv som barn. Som en slags kontaktlim har depression og angst altid været en dominerende del af mit liv.

I denne omgang er det et mysterium for mig, hvornår det for alvor begyndte at gå ned ad bakke. Den slags kommer i mit tilfælde oftest snigende – og før jeg ved af det, har mørket omsluttet mig med så stor en magt, at jeg pludselig føler mig komplet hjælpeløs og tilfangetaget af mit eget sind.

Dog husker jeg, at jeg tilbage i januar måned, begyndte at mærke en markant ændring i mit humør. Mit overskud blev kraftigt reduceret, jeg sov dagene væk, tog ikke telefonen og orkede slet ikke at lave mad. Alt, hvad der kunne kategoriseres som huspligter/daglige gøremål, blev fuldstændig ligegyldige for mig – Hvorfor jeg primært levede af pizza, McDonalds mad og færdigretter fra Føtex, så jeg også slap for opvasken..

På min fødselsdag i april, havde jeg ikke længere kræfter, lyst eller gåpåmod til at bekæmpe mine tilbagevendende dybe depressioner. Så i desperation kontaktede jeg Modtagelsen på Psykiatrisk Hospital i håbet om, at de denne gang ville assistere mig ud af det levende mareridt, jeg befandt mig i. Desværre er virkeligheden den, at jeg de sidste 7 år er blevet afvist af psykiatrien med beskeden om, at jeg blot led af ‘psykiske overbelastninger’, som følge af et hårdt liv. (Den historie gemmer jeg dog til en anden gang.)

Anyway.. Jeg havde en samtale med en læge, der iværksatte en ambulant udredning fra bunden af. Hvilket betyder, at man bliver sendt hjem igen, men bliver indkaldt til udredningssamtaler med henblik på at få stillet en eller flere diagnoser. Problemet ved denne fremgangsmåde, er, at jeg blev efterladt alene med mit sind, igen.

Jeg mødte op til de første to udredningssamtaler, men efterfølgende havde jeg hverken tålmodighed eller kræfter til at tage bussen derud. Jeg følte mig så hjælpeløs og ekstremt deprimeret. Fra april til medio juli, hvor jeg endelig blev indlagt, befandt jeg mig i en slags limbo, hvor jeg konstant balancerede psykisk mellem liv og død. Mine selvmordstanker var efterhånden blevet så overtagende, at jeg flere gange dagligt blev konfronteret med valget om at leve eller dø.

image115Jeg benyttede mig derfor af alle tænkelige flugtveje fra min tilstand. Jeg gik i byen hver eneste dag og forsøgte desperat at undertrykke mit roterende tankemylder. Jeg blev skødesløs med min krop og havde sex med mænd, jeg ellers aldrig ville have skænket et øjekast. Men jeg havde brug for opmærksomheden for at overleve psykisk.

En aften i starten af juli fik jeg så meget at drikke, at bartenderen nægtede at servere mere alkohol for mig. Den aften aner jeg simpelthen ikke, hvordan jeg kom hjem. Men i min rus havde jeg naturligvis glemt min taske på en bar, og sad derfor udenfor min dør kl. 3 om natten uden nøgler – og forsøgte at komme i kontakt med en låsesmed. Faktisk var det min nabo, som sørgede for, at låsesmeden kom, da jeg hverken var i stand til at tænke eller tale.

Efter den episode gik det op for mig, hvor langt ud jeg efterhånden havde svømmet. I stedet for at flygte fra mit sind, følte jeg mig pludselig nødsaget til at vende om – og sætte kurs langt ind i mig selv. Så langt at det muligvis ville ødelægge mig. Jeg vidste, at sandheden havde potentiale til at destruere mig. Modsat håbede jeg på, at det ville give psykiatrien nok materiale til endelig at hjælpe mig.

I ugen op til min indlæggelse foretog jeg mig intet andet end at researche alle tænkelige diagnoser med et ‘åbent sind’. Dog var jeg samtidig godt klar over, at researchen alene ikke var tilstrækkeligt i forhold til at rejse ind til kernen i mig selv – jeg var nødt til også at foretage en såkaldt ‘bevidsthedsudvidelse’.

Jeg havde før læst om lignende eksperimenter – dog ved hjælp af LSD. Men eftersom jeg er rædselsdagen for psykedeliske stoffer, erstattede jeg ingrediensen med skunk. Så jeg drak (primært whisky) og røg en hulens masse græs – så meget at jeg næsten blev resistent overfor rusen. Desto tættere jeg bevægede mig ind til kernen, desto dårligere fik jeg det. Men på trods af elendigheden gav kombinationen af research og bevidsthedsudvidelse overraskende nok pote! Jeg blev fuldstændig klar over, hvad jeg fejlede – og endda også hvorfor. (Jeg vil samtidig gerne understrege, at jeg ikke anbefaler nogen at foretage samme eksperiment!)

Jeg fandt ud af, at jeg er bipolar – en sygdom, jeg desværre har arvet fra min farmor. (Jeg vender tilbage til, hvad sygdommen omfatter i et kommende indlæg.) Derudover har jeg i forlængelse af et hårdt liv udviklet en emotionel og ængstelig personlighedsforstyrrelse. På trods af at jeg sejrede i forhold til mit ‘eksperiment’, så tog opdagelserne hårdere på mig, end jeg forventede. Det var ufatteligt svært at erkende, at det selvbillede jeg havde skabt, var fuldstændig forvrænget.

Et par dage efter realiseringerne satte jeg mig opgivende på gulvet i min entré med et tomt og følelsesforladt blik i øjnene. Jeg var egentligt parat til at kaste håndklædet i ringen. Jeg orkede ikke flere kampe, depressioner, tankemylder, nederlag og afvisninger. Alt blev pludselig så fandens uoverskueligt og angstprovokerende. I dét øjeblik skulle der træffes et afgørende valg.

Men sandheden var, at jeg ikke ønskede at dø, men hvis ikke jeg fik øjeblikkelig hjælp, var jeg absolut ikke interesseret i at forsætte tilværelsen. Så i et aller sidste forsøg ringede jeg til et akutteam, som heldigvis tog min situation dybt alvorligt – og eskorterede mig ud på Psykiatrisk Hospital.

Jeg talte med en meget empatisk læge derude om mine opdagelser – og gjorde det fuldstændig klart for ham, at hvis ikke han indlagde mig, ville jeg springe ud af vinduet. Valget var hans. Til min store overraskelse omfavnede han mit ønske om indlæggelse – og her startede min 3,5 uge som patient.

Forsættes..

Older posts