Så er nyhederne fra Bloomingville landet!

Endelig tilbage i min nye prinsesseseng!


SPONSORERET AF DUNLOPILLO

dunlopillo_balance_boxHej bavianer! 😀 Måske i husker, at mit soveværelse tilbage i juni blev opgraderet med en splinterny Balance Box seng fra Dunlopillo. (I kan se indlæg samt billeder lige HER). Som jeg afsluttende lovede, så ville jeg vende tilbage med en lille update på, hvorvidt sengen har forbedret min søvn eller ej.

Hvis i har læst med på bloggen den sidste uge, så ved i også, at jeg har været indlagt den sidste måneds tid, og derfor ikke har haft den foretrukne fornøjelse af min nye seng. Jeg kan derimod forsikre jer om, at en hospitalsseng er et fuldstændig forfærdeligt møbel, som hverken tilbyder plads eller fleksibilitet under søvnen.

Den var så elendig, at jeg var nødsaget til at hente en foamroller, som mere eller mindre har reddet min ryg og nakke, imens jeg var indlagt. Faktisk gik den på runde, eftersom mine medpatienter også vågnede op med rygsmerter og hold i nakken, haha.

dunlopillo_balance_boxJeg tror faktisk aldrig, at jeg har sovet så godt, som den første nat, efter jeg kom hjem. Det var næsten en magisk oplevelse at kravle op i min høje prinsesseseng igen. Så mærker man for alvor, hvor luksuriøs en madras, man har. Det pudsige er, at jeg ikke længere har behov for at cruise rundt på foamrolleren i tide og utide. Rimeligt heldigt eftersom den var begyndt at provokere mig 😀

Jeg synes næsten i skal se, hvordan madrassen ser ud, inden den bliver monteret på stellet. Jeg var nemlig lynhurtig til at knipse et billede med telefonen, inden de to søde leveringsmænd (Eller hvad de hedder) samlede sengen for mig. Jeg har aldrig set så gennemført en madras før! – Men nu er min sengehistorik også vanvittig elendig 😀

dunlopillo_balance_boxJeg tænker godt, at i kan se den ret fantastiske åndbarhed madrassen er udrustet med? Balance boxmadrasserne fra Dunlopillo indeholder derudover også hele 7 forskellige komfortzoner, som sørger for at støtte kroppen, de steder den har mest brug for det. Dertil vil jeg gerne tilføje, at det sagtens kan mærkes!

Men eftersom jeg kun har haft begrænset med tid til at teste den ordentligt, vil jeg vende tilbage igen snarest med en mere dybdegående analyse samt et par sandheder om mit søvnmønster, som indtil nu har været lidt af en belastning for mig. Men den historie gemmer jeg til et kommende indlæg. Det er nemlig en længere smøre 🙂

dunlopillo_balance_boxdunlopillo_balance_boxI kan se meget mere om Dunlopillos senge lige HER.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så er nyhederne fra Bloomingville landet!