Hokus pokus badeværelset i fokus

Et par nye sager er flyttet ind i stuen!


SPONSORERET AF ELLOS & INDEHOLDER REKLAMELINKS

dsc_0379-copyGodmorgen Sildeben 🙂 Som i nok har bemærket, så er jeg lidt oppe at ringe over Ellos‘ nye boligsortiment! Tidligere på ugen rev jeg guldtapetet ned i soveværelset, fjernede mit skrivebord – og lavede et helt andet set up med blomstertapet og et dødlækkert vintage-spejl. (I kan se billederne HER).

Men i dag skal det handle om stuen. Jeg har nemlig fået et par nye ’snacks’, som jeg har set frem til at fotografere. For nyligt bloggede jeg om de fineste flettede kurve med forskellige mønstre og nuancer, der oven i købet kan kategoriseres som budgetvenlige. Halleluja! Jeg skyndte mig at bestille denne gullige variant, som passer perfekt i størrelse ved siden af sofaen. Den rosafarvede potteskjuler i baggrunden fås HER – og findes også i grøn og sort.

dsc_0482-copydsc_0480-copySom i allerede ved, så har jeg jo næsten et sygeligt forhold til planter herhjemme – så da jeg spottede den nye Monstera-bordskåner, var jeg naturligvis solgt på stedet! Udover dens skønhed, så er den oplagt til mine glasborde, som man jo helst skal være lidt skånsom med.

dsc_0368-copydsc_0380-copydsc_0376-copyDerudover har jeg et eller andet med timeglas for tiden. Tror ubevidst, jeg er ved at starte en samling. For nyligt kom jeg dog til at smadre et kulørt et under en støvsugning – hvorfor jeg naturligvis var nødt til at erstatte det med et nyt. Det er vel logik for burhøns 😀

Nu har jeg efterhånden haft adskillige lamper hængende ved sofaen – alle med det til fælles, at de var for voldsomme til et i forvejen lille rum. Så nu har jeg valgt en mere praktisk og justerbar væglampe i messing. Frem for en almindelig glødepære har jeg flottet mig lidt med en røget, diamantformet model. Synes den er så fin!

dsc_0404-copydsc_0392-copyNu vil jeg gøre mig klar til at tage på loppemarked, hvor min mor har en stand. Hvis alt går vel, har jeg planer om at smutte forbi Billig Blomst og hverve en lidt større plante til min entré 😀 Kan i have en dejlig søndag!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hokus pokus badeværelset i fokus