Sådan gør du dine plantebilleder knivskarpe!

En overscoring i Oasen & en perfekt potteskjuler


INDEHOLDER REKLAMELINKS

image12image11image15Hej Roots! 🙂 Wauw, hvor har jeg savnet at gå på rov i blomsterforretninger. I går var jeg et smut forbi Oasen på Park Allé, Aarhus, fordi jeg “manglede” en større plante til entréen.

Ind i mellem kan jeg godt ærgre mig over, at jeg ikke har et kørekort, så jeg kan drible forbi Billig Blomst i tide og utide for at skamfylde bilen med ny-adopterede rødder. Modsat har jeg alligevel ikke råd til en bil, og desuden magter jeg heller ikke at betale vægtafgift, så måske jeg bare skal aflive den bitterhed.

Anyway.. Sørme om der ikke stod en gigantisk Monstera bag disken med et tilhørende prisskilt, jeg ikke helt kunne ane. Så jeg bøjede knæene og kneb øjnene sammen for bedre at kunne se – frem for bare at spørge? 249 fucking kroner?! ‘Okay, hvad er der i vejen med den’, var min første tanke, eftersom de nemt kunne forlange dobbeltpris.

Men fordi den havde så mange nye sunde blade, måtte jeg reducere betænkningstiden i frygt for, at en anden pludseligt skulle kaste sig over den. 1 minut senere kunne man spotte en 28-årig splejs komme slæbende over til busstoppestedet med en plante så stor, at man ikke kunne se hendes ansigt.

image14image13Den smukke (og mega store) potteskjuler fås i rosa som min samt i grågøn og en sort lige HER. Jeg kunne godt bruge en mere i grøn ind til stuen. Men det kan vel ikke komme bag på nogen. Mer’ mer’ mer’. 😀

image23

3 kommentarer

  • Hold da op mine øjne var ved at poppe ud af hovedet da jeg så prisen! 😀 😀 😀
    Er 250kr virkelig billigt på de kanter???
    Her i det nordjyske kan du få dem i meny til 99,-… og jo, de er skam store. Min ene i stuen er over 160cm høj XD

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • WHAT? Den her størrelse kan nemt koste 400 kr. i Billig Blomst. 😀
      160 cm! Hvor i al verden har du scoret den henne?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jamen som sagt i supermarkedskæden Meny! Dog var den ca. 60 cm da jeg købte den, men den har potentiale til kæmpestørrelse. Og 99kr er endda overpris på de her kanter (Nordjylland)!

      Kan høre jeg skal holde mig væk fra billig-blomst! De er ellers ved at bygge én i aalborg 😀

      Hvis du ikke tror mig mht. størrelsen, så kig i det her indlæg – den kan lige skimtes 🙂
      http://haveaseat.dk/flagermusstolen/

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan gør du dine plantebilleder knivskarpe!