Nye bæredygtige tekstiler i soveværelset!

Endnu en omgang serie-anbefalinger!

Hej Rødder. 🙂 Imens jeg flittigt er i gang med at udforme næste del i min indlæggelsesfølgeton, har jeg foretaget mig et par overspringshandlinger i form af nye interessante serier.

Har i mon set den nye: ‘Norsemen’ på Netflix? Jeg flækker højlydt af grin over hvert eneste afsnit. Selvom serien er noget af det mest platte, jeg længe har set, så bærer den mig storsmilende igennem opvasken for tiden. And that’s not nothing.. Den er faktisk så lam, at jeg ikke tør anbefale den til nogen af frygt for at blive jordet. 😀 Men jeg er derimod blevet ret så glad for de 3 nedenstående serier, som jeg selvsikkert kan anbefale jer.


QUARRY / HBO

Logan Marshall-Green stars in "Quarry," premiering Friday on Cinemax.‘Quarry’ handler om Mac ‘Quarry’ Conway, som vender hjem til Memphis i 70’erne efter sin anden udstationering til Vietnam. Ham og hans soldaterkammerat Arthur Solomon bliver mødt med afvisninger og fjendtlighed, da de under krigen blev beskyldt for at begå fatale fejl i en meget omtalt massakre.

På trods af at de begge blev frikendt i sagen, kæmper de begge en brag kamp for anskaffe sig et ordentligt job. Da de pludselig modtager et lukrativt tilbud fra en højtstående kriminel, som er involveret i mord og korruption, får de begge vanskeligheder ved at afslå muligheden for hurtige penge. Alle valg har konsekvenser, som man siger..

Og nej, jeg anbefaler ikke ‘Quarry’, fordi hovedpersonen er langhåret. (Selvom han åbenlyst er en flot mand!) Hele 1. sæson er tilgængelig på HBO – og scorer 8,2 ud af 10 på IMDB. Serien befinder sig i kategorien: Crime, Thriller, Drama.


OZARK / NETFLIX

ozark-1Ozark handler om en helt almindelig familiefar, Marty Burde, hvis profession er økonomirådgiver i et selvstændigt firma. Desværre for ham og hans familie har firmapartneren involveret sig i nogle ulovligheder med en narkobaron, som tvinger Marty ud i en ufrivillig gæld, hvorfor han må udtænke en genial plan for at redde sin families liv.

I al hemmelighed flytter familien derfor fra Chicago til Ozark i Missouri, hvor Marty skal hvidvaske 500 millioner dollars på fem år for at undslippe en stensikker dødsdom. Hele 1. sæson er tilgængelig på Netflix og scorer i øvrigt 8,5 ud af 10 på IMDB. Serien befinder sig i kategorien: Crime, Thriller, Drama.


THE DEUCE / HBO

the-deuce-trailer-2-1280-e1504102442357‘The Deuce’ er en splinter ny serie på HBO, som handler om legaliseringen af pornobranchen, og dens efterfølgende vækst omkring Times Square i New York fra starten af 1970’erne til midten af 1980’ere. Serien portrætterer det hårde miljø, hvor banebrydende øjeblikke i tilblivelsen af den amerikanske milliardomsættende sexindustri fandt sted.

Hovedrollerne spilles af (den skam charmerende!) James Franco og Maggie Gyllenhaal. Hver mandag frigives et nyt afsnit af 1. sæson, hvor der indtil videre er 4 tilgængelige afsnit. Serien scorer forresten 8,3 ud af 10 på IMDB og befinder sig i kategorien: Drama.

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye bæredygtige tekstiler i soveværelset!