TIP: Billige bruseforhæng med planter

Jeg er hende den irriterende type, der..

image22LINKS: VELOURKJOLE / TAPET / PLAID

  1. Smækker røret på, og ringer op igen i håbet om at få en anden medarbejder i røret, hvis jeg ikke har modtaget den forventede hjælp – eller ikke har fået min vilje. En strategi jeg kan anbefale..
  2. Skifter sæde i bussen, hvis nogen parkerer korpus ved siden af mig. Jeg bryder mig ikke om at sidde så tæt på ukendte mennesker, og så orker jeg heller ikke rigtigt at skrue ned for musikken af hensyn.
  3. Går over for rødt, selvom der denundenlynme altid kommer en politibil (Ghostriders) trillende op til trafikkrydset. Hvor fanden kommer de fra? Normalt slipper jeg afsted med en løftet pegefinger i følgeskab med et belærende blik, imens jeg storsmilende iler over vejen for at undgå en bøde.
  4. Altid tror, at jeg kan bære hvad som helst op på 3. sal på egen hånd. To gange har jeg forstuvet en legemsdel grundet min stædighed, hvorfor jeg er begyndt at ulejlige mine naboer med opgaven.
  5. Ikke kan skjule min overvældende kedsomhed, hvis nogen snakker i en mindre evighed om noget uinteressant – f.eks. deres arbejde.
  6. Ikke rummer en eneste procentdel tålmodighed. Når jeg skal købe cigaretter i kiosken, og personen foran mig f.eks. skal forny sit buskort, vender jeg direkte om på foden og finder et andet sted at handle.
  7. Kun vasker tøj, når jeg ikke har mere rent tilbage – og derfor booker alle maskiner i vaskerummet, så ingen andre end jeg selv kan vaske den dag..
  8. Hører dødsmetal, når jeg gør rent eller vasker op. Højt. Meget højt.
  9. Er fuldstændig umulig at lave mad til eller invitere ud at spise. Primært fordi jeg ikke kan lide noget på menukortet, herunder: Svampe, dressinger, ost, fisk/skaldyr samt minimum 150 andre råvarer. På McD er det altid minus: Ost, løg, dressing og pickles.
  10. Ikke drikker andre rødvine end Barolo og Amarone, fordi jeg er pisse snobbet og tilsyneladende føler mig hævet over alle andre vine, selvom jeg egentligt ikke har råd til at bruge penge på det. Men for fanden, hvor smager de godt!

   

1 kommentar

  • Tina KH

    Ha ha, ja vi er alle en type:-)
    Du er til gengæld meget smuk og har din helt egen geniale smag:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TIP: Billige bruseforhæng med planter