De 10 smukkeste lysestager lige nu!

TIP: Mirakelkur til nedrivning af gammelt tapet!

dsc_0122-copyHej Bøller. Er ikke sikker på, om det i virkeligheden er mig, der er bøllen? Men om ikke andet: Hej 😀 Hvis I har læst mit tidligere indlæg, HER, så ved I, at jeg er i fuld gang med at fjerne mit gamle tapet i køkkenet. Gaaaab.

Det eneste gode ved den opgave er, at vintagetapeter dufter af gamle dage. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan virkelig godt lide duften? Anyway, da det tog mig en mindre evighed at skrabe et lille stykke tapet af i går, gik jeg på Pinterest efter mulige mirakelmidler til at fjerne lortet i en fart.

Må dog indrømme, at jeg tit er skeptisk omkring de opslag, jeg finder derinde. Alt ser jo så legende let ud, at jeg ikke tror på, at det holder stik i den virkelige verden. MEN! Jeg fandt et par pins omkring eddike som en genial tapetudrydder. Heldigvis havde jeg en ganske almindelig lagereddike stående, så jeg kunne gøre et forsøg med det samme.


GUIDE

dsc_0123-copyJeg vil lige starte med at understrege, at den her metode rent faktisk virker! Jeg kom først i seng kl. 2 i nat, fordi jeg var så begejstret over, hvor let det pludselig var at rykke tapetet ned.

  • Fyld en tom sprayflaske med 1/3 eddike og 2/3 lunken vand. (Tag jer ikke af etiketten på min flaske, den var den eneste, jeg havde.)
  • Sprøjt tapetet godt til med væsken og lad det trække i nogle minutter, inden du begynder at skrabe det af. Blandingen skal lige bruge et par minutter til at trække ind under limen, så det nemt kan fjernes.
  • Sprøjt kun på det område, du er ved at rive ned. Tapetet skal helst være fugtigt, når man skraber det af. Hvis det når at tørre, skal man starte forfra, erfarede jeg i går aftes.

Når tapetklistret har løsnet sig fra væggen kan man skrabe tapetet af uden problemer. Nogle steder kan man endda bare rive det af med fingrene. Jaaer!

Nå, men nu vil jeg ned i Flügger for at hente noget spartelmasse og silikone. Seriøst, jeg mangler en mand i mit hjem – naturligvis kun når jeg er offer for de større renoveringsprojekter. Håber I på et tidspunkt kan gøre brug af indlægget. 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De 10 smukkeste lysestager lige nu!