Anbefaling: 3 serier i bør tjekke ud!

Hej Svaler 🙂 Jeg beklager stilheden herinde, men jeg befinder mig i en kærkommen lykkebobbel, som spænder ben for mit fokus. Det er nu altså ret fantastisk at være forelsket. Nå, men som jeg tidligere har nævnt, så har jeg indført en regel om, at jeg minimum skal udføre én god ting for mig selv dagligt. Det kan være alt fra fodbad, ansigtsmaske eller et brændende varmt karbad. Sidstnævnte benytter jeg mig meget af, faktisk ligger jeg oftest og fordamper i halvanden time med en serie kørende på lokummet.

Af den årsag er jeg yderst opdateret på nye serier, som er værd at se. For øjeblikket er jeg mest tro mod Netflix, da det altid vælter ind med nyheder. Så derfor har jeg samlet tre af mine nye favoritserier.


GRACE ALIAS – NETFLIX

85b02b79237f4c2f-1024x512En splinterny serie baseret på Margaret Atwoods roman af samme navn. Faktisk er hun også forfatteren/geniet bag ‘A Handmades Tale’, som kan ses på HBO. ‘Grace Alias’ handler om tjenestepigen Grace Marks, der sammen med James McDermott blev dømt for mordene på Thomas Kinnear og Nancy Montgomery i huset, de arbejdede i.

James blev hængt for forbrydelsen, og Grace fik livstid i fængsel. Efter en hård tid i fængslet, opsøger en psykiater Grace og iværksætter sessioner for at afgøre, hvorvidt hun skal benådes eller ej som følge af sindssyge. Hvis jeg skal udtale mig om oplevelsen af serien, kan jeg gøre det ganske kort: Den er pisse spændende!


GREENLEAF – NETFLIX

greenleafSerien, der indtil videre huser to sæsoner, handler om familien Greenleaf, der driver en mega-kirke. Datteren, Grace, vender hjem til Memphis efter 20 års fravær, da hendes søster Faith på mystisk vis har begået selvmord. Grace begynder derfor at grave i familiens mørke hemmeligheder, løgne og bedrag for at finde årsagen til tragedien.


ARVINGERNE I SKÆRGÅRDEN – NETFLIX

tykkere-end-vand-s2-svtNu er jeg jo kæmpe fan af familiedramaer, så jeg klapper i mine små skribenthænder over denne serie. Anna-Lisa Waldemar bestyrer sammen med sin ene søn, Oskar, et gæstgiveri på en svensk ø. Med skjulte intentioner tilbagekalder hun sine andre to børn, skuespillerinden Jonna og den splittede Lasse, som kæmper med at finde sin plads i tilværelsen. Foreningen af børnene fremprovokerer naturligvis katastrofale hændelser og dybt begravede hemmeligheder. Jeg vil helst ikke afsløre for meget, men jeg kan varmt anbefale den.

Mine 9 yndlings potteskjulere

rig-newss17-topbanner-front-1030x490thumbnail_768Hej Roots 🙂 Jeg beklager stilheden på bloggen den sidste halvanden uge. Der er ikke sket noget katastrofalt, jeg har blot haft travlt med at være forelsket. En midlertidig psykose, som spænder ben for koncentration og fokus. Men nu savner jeg altså min blog. Et par af jer har efterspurgt et indlæg med smukke potteskjulere, så nu har jeg samlet 9 af mine yndlings til jer. Jeg har netop scoret nr. 2, som jeg dog mangler at finde en plante til. 🙂

untitled-1

  1. Glaseret keramik potte / 2. Ben-vase / 3. DBKB potte / 4. Glaseret blå potte / 5. Antique potte / 6. Terracotta og lyserød potte / 7. Ochre potte / 8. Plant it potte / 9. Plant Box lyserød

Mit bud på det afdæmpede julebord!


SPONSORERET AF ELLOS

image6image4Hej Svaler 🙂 Jeg har tidligere indrømmet, at jeg ikke er den traditionelle højtidsblogger, der går op i påske-, halloween- og julepynt. Faktisk plejer jeg aldrig at pynte op til jul på trods af, at jeg er skambegejstret for ‘december-stemningen’ og særligt gaverne. 😀

Men i samarbejde med Ellos har jeg flottet mig lidt med mit bud på et ‘afdæmpet’ – men stadig indbydende julebord. Ved afdæmpet mener jeg, at jeg har undladt nisser, gran, røde julekugler og snemænd, som jeg ikke er så god til. I stedet har min mission været at bevare min smag hele vejen igennem f.eks. i form af min plante- og blomsterkærlighed.

image7image154imageghgimage3image12image1image54image153image231image5632Først og fremmest har jeg valgt en blomstret dug, som jeg ikke umiddelbart vil kategorisere som en typisk juledug – og derfor kan bruges året rundt. Faktisk har den dug stået højt på ønskelisten i år, så jeg er ganske tilfreds med mit valg. 😀 De smukke hørservietter fås i fire forskellige farver og er så fine med lidt grønt pynt.

Den 6-armede lysestage er egentligt en lysekrone, der er beregnet til at hænge i kæder i loftet, men pga. mine irriterende skråvægge i køkkenet, har jeg skruet dem af og brugt den som en almindelig lysestage. Det er ret smart, at den kan anvendes til begge dele. (Den er desværre udsolgt i sort, men stadig på lager i messing.) I midten af lysestagen har jeg parkeret en 40 cm høj glasklokke til pynt for at forene udtrykket på bordet.

Til selve borddækningen har jeg anvendt lyse keramiktallerkner med guldkant for at skabe lidt dynamik med de sorte Noir tallerkner ovenpå. Gafler og knive i rustfrit stål fås i øvrigt til budgetpriser lige HER. Hvis nogle af jer skulle være interesseret, så er metallictapetet i baggrunden fra Mimou og fås lige HER.

image31

Hvad betyder det egentligt at have angst?

image1Hvad er det der ‘angst’ egentligt for noget? Og hvordan forklarer man det til nogen, som ikke har erfaring med det? Det synes jeg faktisk er en udfordring, og derfor er det måske ligeså problematisk for andre at forstå, hvad angst egentligt betyder – og hvordan det hæmmer én i dagligdagen og i livet generelt. I følge Netdoktor er ca. 20% af befolkningen ramt af angst, herunder flere kvinder end mænd.

Selvom angst ‘kun’ udgør en procentdel af, hvad jeg fejler, så har det alligevel haft nogle fatale konsekvenser for mig i mit ungdomsliv i form af uddannelser, arbejde, sociale netværk og forhold. Selv i dag ville jeg ikke være i stand til at deltage i en klasseundervisning af frygt for at blive spurgt om noget. Bare tanken om at skulle fremlægge, kan næsten fremprovokere panikangst, som jeg vil vende tilbage til.

I forlængelse af min personlige føljeton (HER), har jeg modtaget en god portion henvendelser fra andre, der ligesom jeg, også lider af angst, endda også henvendelser fra pårørende til angstplagede. Hvad, der er vigtigt at fastslå er, at angst er en diagnose – og dermed en psykisk lidelse. Jeg tror desværre, at mange underkender omfanget af sygdommen, og det er bl.a. derfor, at jeg har valgt at skrive dette indlæg for at skabe indsigt og klarhed.

Angst er en kombination af arv og miljø, hvilket vil sige, at det til dels er en medfødt sårbarhed, men som ligeså vel kan udløses, hvis man er vokset op i utrygge, uforudsigelige og ustabile rammer. Har man f.eks. haft en barndom, hvor man har levet i et kronisk ‘alarmberedskab’, er man yderligere disponibel for at få angst.

Der findes 6 forskellige former for angst, der alle har nogenlunde samme symptomer som f.eks.: Hjertebanken, svedeture, synsforstyrrelser, ud af kroppen oplevelser, rødmen, kvælningsfornemmelser, trykken for brystet, uvirkelighedsfølelse, uro og svimmelhed. Nedenfor har jeg lavet en oversigt over de forskellige former for angst.

  1. Agorafobi: Angst for at bevæge sig udenfor hjemmet, på åbne pladser eller sociale sammenhænge med mange mennesker til stede. Det kan også være angst for at køre i bus, tog eller stå i kø i supermarkedet af frygt for at få et panikanfald, hvor der ikke findes en hurtig flugtvej til det sikre – f.eks. sit hjem.
  2. Socialfobi: Overdreven angst i sociale situationer og generelt samvær med andre mennesker. Man er bange for at blive kritisk iagttaget, komme til at opføre sig pinligt eller være i fokus. Oftest undgår en person med socialfobi samtlige former for menneskekontakt, og man bekymrer sig meget på forhånd over kommende sociale begivenheder. Har man f.eks. fået sig en ny kæreste, er det ofte en angstprovokerende situation at skulle introduceres for svigerfamilien – faktisk kan man overveje at slutte forholdet af den årsag.
  3. Enkelfobi: Angst for f.eks. mørke, edderkopper, tandlægebesøg, slanger, fugle, små lukkede rum, højder eller synet af blod, som man i nogle tilfælde kan besvime af. Enkelfobi er mere almindeligt, da vi næsten allesammen har en i højere eller mindre grad.
  4. Panikangst: Intens, uudholdelig og voldsom angst – nærmest rædsel, der udløses som et lyn fra en klar himmel – fuldstændig uventet. Efter flere episoder kan man så småt se et mønster af specifikke faktorer, der udløser panikanfaldende, som f.eks. når man færdes blandt mange mennesker.
  5. Generaliseret angst: Kronisk angst i form af uro, anspændthed eller ængstelse, der ikke angår noget specifikt. Den manifesteres i overdrevne bekymringer om f.eks. mulige ulykker, død, helbred, daglige gøremål, økonomi, arbejde osv.
  6. Blandet angst – depressionstilstand: Når angst udløser en depression eller modsat en depression udløser angst.

Personligt har jeg været plaget af alle 6 former for angst, hvor det nu er reduceret til 4 ud af 6. Hvis jeg skal udpege den tungeste form for angst, så er det socialfobi. Når man undgår sociale situationer og generelt menneskelig kontakt, er konsekvensen heraf (for mit vedkommende) en udhulende ensomhedsfølelse, som kan føles kvælende.

Derimod er panikangst noget af det mest ubehagelige jeg til dato har oplevet. Faktisk kan anfaldene være af så intens karakter, at jeg har følt, at jeg skulle dø. Oftest udløses mine panikanfald i sociale sammenhænge eller i konfronterende situationer.

På trods af at mit indlæg er en beskeden størrelse, så håber jeg alligevel, at det kan være et led til forståelse for sygdommen. Hvis det har jeres interesse, har jeg også skrevet lidt om, hvordan angsten hæmmer mig i dette indlæg. ♥

 

Nyt fotokunst til stuen + 25% rabatkode til Desenio!


SPONSORERET AF DESENIO

image230God morgen Svaler 🙂 I går snoede jeg mig rundt og samlede støv på stuegulvet for at fotografere et par nye tilføjelser på billedevæggen over sofaen. Måske I allerede har luret et par af dem på Instagram?

På trods af mine mange omrokeringer/udskiftninger, har jeg dog to hellige ‘værker’, som jeg nok aldrig (læs: ikke lige foreløbig) skifter ud. Den store Hanna plakat til venstre, som er trykt på glas, er en personlig gave fra selve fotografen: Ingi Arnasson. Den lille A3 plakat ‘Girl with the yellow skirt‘ er en gave fra Emil Thorup i forbindelse med hans nylige kunstprojekt: ‘Handcut’.

Men udover dem er de tre andre farverige plakater fra Desenio, som lagrer noget af det smukkeste fotokunst i flere forskellige katagorier f.eks.: Botanic, portrætter, natur, arkitektur, grafik og modeplakater.

image151image311Læg gerne mærke til, at jeg ikke længere kun har fotokunst af kvinder. Hvad siger I så? Den øverste plakat med valmuerne (Poppy Field) kunne sådan set hænge hvor som helst i mit hjem. Jeg har faktisk flyttet en del rundt på den, da den gerne må bo i alle rum, haha. Flamingo Feathers (nederst) er jo bare et oplagt match til både sofa, puder og tæppe. Og så kan jeg godt lide de skarpe farver.

Den lyserøde plakat til højre var der mange af jer, der spurgte til på Instagram i går. Den hedder Pink Stairs – og er i øvrigt mere i øjnefaldende i virkeligheden, end den ser ud på mine billeder. Lyset er desværre ikke altid så samarbejdsvilligt, som jeg godt kunne tænke mig.

Slutteligt var jeg selvfølgelig også nødt til at udplukke en plakat med en kvinde på – bare for at pleje min præference. Så jeg hapsede Room With a View, som hænger i soveværelset på min opbevaringsvæg/udstillingsvæg, som det nok nærmere er, haha. Alle egetræsrammer er også fra Desenio.

image47

Nedenfor har jeg samlet de nye plakater til jer, så I bedre kan danne jer et overblik over, hvordan de reelt ser ud.

untitled-11. Flamingo Feathers / 2. Room With a View / 3. Poppy Field / 4. Pink Stairs

Fra i dag til og med torsdag d. 14.-16. november får i 25% rabat på alle Desenio’s plakater (minus rammer) med koden: “MOSSROOM” → I kan se hele udvalget lige HER.

Older posts