Sofakompagniet er bare de bedste!

Derfor bor jeg i et regnbue hjem!

blogNåå Svaneæg 🙂 For ikke så længe siden, da jeg slangede mig rundt som en idiot på gulvet for at fotografere mit soveværelse, gik det op for mig, hvor essentielt det er for mit velbefindende at være omgivet af nips, planter, dynamik og farverige vægge.

Det kan lyde sært og abstrakt, men jeg har nok forsøgt at forlænge min sjæl igennem mit hjem. Alt, hvad der undertrykkes af mit mentale mørke, blomstrer kontrastfuldt omkring mig som en påmindelse om, hvem jeg inderst inde er. Derfor er jeg meget ambivalent i forhold til at have gæster. Jeg får altid følelsen af, at de træder lidt for langt ind i mig? Hvis det giver mening? Jeg føler ubehag ved det.

Det er kun ganske få, jeg byder varmt og ærligt velkommen herhjemme. F.eks. min søns far og bonusmor + deres rødder, en dejlig mand jeg har set i et års tid (dog er vi ikke kærester) samt min familie. Venner, bekendte og veninder ses jeg altid med udenfor mit hjem.

Når jeg viser mit hjem frem her på bloggen og på Instagram, er det derfor ikke et ’show’, det er mig forklædt som boligindretning.

Jeg kommer sådan til at tænke på en novelle af Naja Marie Aidt, hvor en ung kvinde, Louisa, isolerer sig i bjerge af møbler, ragelse og endda også skrald som erstatning for en kæreste, der har forladt hende. Faktisk skrev jeg i sin tid min SSO om novellen fra et psykologisk perspektiv. Av, hvor kan jeg relatere til et par ting i den fortælling (Dog i en formildet udgave) – især behovet for at føle sig tryg og omfavnet!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sofakompagniet er bare de bedste!