Design vs. Budget: String Pocket & IKEA

Jeg bryder mig ikke om mit navn!

image150Åha, endelig en god dag. Halle-fucking-luja! Jeg var så småt ved at gå i opløsning af den sidste uges mørke. (Læs evt. HER). Jeg begriber simpelthen ikke, at et sind kan være så kompliceret og modbydeligt. Det er absolut noget, jeg skal arbejde med at acceptere. Og samtidigt skal jeg have in mente, at det altid vil lysne igen, efter jeg bliver flænset af depressionens klør, selvom det kan føles som et uendeligt mareridt.

Anyway.. På det sidste har jeg gjort mig en del tanker om mit navn. Hvis nogen skulle være i tvivl, så hedder jeg: Julie. Og jeg er ikke glad for at hedde det. Selve navnet fejler ingenting. Faktisk synes jeg, det er sødt og livligt. Desværre formåede min tidligere stedfar at destruere min personlige forbindelse til mit navn. Jeg har aldrig nævnt ham før på bloggen, og jeg kommer med stor sandsynlighed heller ikke til det, da det vækker en fortrængt tid til livs.

Men hver gang nogen kalder på mig eller blot skriver ‘Hej Julie’ i en mail/sms, tager jeg øjeblikkeligt afstand og forsøger på en måde at ’slette’ eller se forbi navnet, når jeg læser beskeden. Det udløser nogle ubehagelige flashbacks til, da min stedfar med et truende og autoritært toneleje kaldte på mig. Jeg tror i samme sekund, at jeg skal have skæld ud eller har gjort noget forkert. Det er underligt, at nogen har magten til at forpeste ens forhold til sit navn?

Jeg hedder i øvrigt Marie til mellemnavn, da mine forældre ikke kunne blive enige om, hvad jeg skulle hedde. I arbejdsregi er jeg ofte blevet kaldt: Julie Marie, hvilket jeg til gengæld har haft det rigtig godt med. Jeg forbinder det hverken med angst eller ubehag. Tværtimod føler jeg, at det matcher min personlighed langt bedre, end blot ‘Julie’. Af den årsag har jeg ofte overvejet at koble Marie til mit fornavn.

Hvis jeg helt selv måtte vælge mit navn, ville jeg hedde: Mynthe Marie, men jeg tør ikke foretage mig så drastisk en ændring? Er der mon nogle af jer, som har skiftet navn? I så fald hvorfor? Og hvordan responderede jeres familie og omgangskreds på det? Fortæl, fortæl! 🙂

   

6 kommentarer

  • Charlotte

    Jeg har det lidt på samme måde som dig, når folk skriver eller siger mit navn. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men det føles så hårdt og ekstraordinært. Det føles mindre hårdt når jeg bliver omtalt som Lotte, selvom det ikke er et navn, jeg selv omtaler mig som.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla Maria

    Jeg kender problematikken – hader navnet Ulla, selvom det egentlig er lidt hyggeligt og ligger godt på tungen. Men det hører slet ikke til min generation. Det er brunt, pagehåret og 70’er folkeskolelærer-agtigt.
    Jeg ville have givet min højre arm for dit navn – men sådan er der så meget. Skifte navn kommer jeg aldrig til. Det er lidt vildere end at tusse sin krop, som også synes vildt grænseoverskridende … navnet er ligesom mig? Og hvis jeg ellers husker at bruge mit mellemnavn Maria, så er det jo nærmest “ok”?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke Lippold

    Jeg har haft det på samme måde med mit navn. Det var også forbindelsen til barndommen der satte sig i det. Skæld ud, irettesættelser og nedgørelser. Men efter jeg fik hjælp af en dygtig psykoterapeut under en svær depression, har jeg forliget mig med det og det er rart.
    Så jeg har ikke skiftet navn 😉
    Men vi skiftede efternavn for ca 15 år siden pga private årsager. Det var underligt og en tilvænning og mange syntes det var mærkeligt. Vi gik fra Møller til Lippold, så pludselig skulle vi også til at stave vores efternavn for andre. Og det skal vi faktisk stadig 😀

    Selvfølgelig er det ikke det samme som at skifte fornavn. Men når det ikke var pga ægteskab syntes mange det var mærkeligt og vi måtte hele tiden forklare. Så det skal du nok regne med at du skal, for alle dem der kender dig. Og muligvis mange gange….

    Men hvis det er det rigtige for dig at gøre, så skal du da gøre det 🙂
    Ellers kunne du måske sætte en bindestreg imellem dine to navne og samtidig fremover præsenterer dig som Julie-Marie?

    Ønsker dig det bedste
    Knus Vibeke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hvis du synes det er for drastisk helt at skifte navn – for det kan jeg godt forestille mig at det må føles som, så synes jeg da det ville være en fin idé at koble Marie på Julie. Jeg tror faktisk aldrig jeg har mødt nogen der hedder Julie-Marie, men jeg synes faktisk det er virkelig fint og knapt så unikt-sært som Mynthe Marie. 😄 Mynthe minder mig lidt for meget om Vesterbroske spelt-hipster mødre der skal prøve at gøre deres afkom så unikt som muligt – en af min mormors naboers datter hedder sågår “Cirkel”. 😂😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, Sara! 😀 Du er altså sjov, nogle gange! ‘Cirkel’. Vidste du godt, at ‘Altan’ også er på navnelisten nu?
      Jeg kan godt følge dig med sidstnævnte! Jeg kommer heller aldrig til at hedde ‘mynthe’ – Det er blot ønsketænkning. Men Julie-Marie kommer til at ske 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Design vs. Budget: String Pocket & IKEA