Nyt fotokunst til stuen + 25% rabatkode til Desenio!

Hvad betyder det egentligt at have angst?

image1Hvad er det der ‘angst’ egentligt for noget? Og hvordan forklarer man det til nogen, som ikke har erfaring med det? Det synes jeg faktisk er en udfordring, og derfor er det måske ligeså problematisk for andre at forstå, hvad angst egentligt betyder – og hvordan det hæmmer én i dagligdagen og i livet generelt. I følge Netdoktor er ca. 20% af befolkningen ramt af angst, herunder flere kvinder end mænd.

Selvom angst ‘kun’ udgør en procentdel af, hvad jeg fejler, så har det alligevel haft nogle fatale konsekvenser for mig i mit ungdomsliv i form af uddannelser, arbejde, sociale netværk og forhold. Selv i dag ville jeg ikke være i stand til at deltage i en klasseundervisning af frygt for at blive spurgt om noget. Bare tanken om at skulle fremlægge, kan næsten fremprovokere panikangst, som jeg vil vende tilbage til.

I forlængelse af min personlige føljeton (HER), har jeg modtaget en god portion henvendelser fra andre, der ligesom jeg, også lider af angst, endda også henvendelser fra pårørende til angstplagede. Hvad, der er vigtigt at fastslå er, at angst er en diagnose – og dermed en psykisk lidelse. Jeg tror desværre, at mange underkender omfanget af sygdommen, og det er bl.a. derfor, at jeg har valgt at skrive dette indlæg for at skabe indsigt og klarhed.

Angst er en kombination af arv og miljø, hvilket vil sige, at det til dels er en medfødt sårbarhed, men som ligeså vel kan udløses, hvis man er vokset op i utrygge, uforudsigelige og ustabile rammer. Har man f.eks. haft en barndom, hvor man har levet i et kronisk ‘alarmberedskab’, er man yderligere disponibel for at få angst.

Der findes 6 forskellige former for angst, der alle har nogenlunde samme symptomer som f.eks.: Hjertebanken, svedeture, synsforstyrrelser, ud af kroppen oplevelser, rødmen, kvælningsfornemmelser, trykken for brystet, uvirkelighedsfølelse, uro og svimmelhed. Nedenfor har jeg lavet en oversigt over de forskellige former for angst.

  1. Agorafobi: Angst for at bevæge sig udenfor hjemmet, på åbne pladser eller sociale sammenhænge med mange mennesker til stede. Det kan også være angst for at køre i bus, tog eller stå i kø i supermarkedet af frygt for at få et panikanfald, hvor der ikke findes en hurtig flugtvej til det sikre – f.eks. sit hjem.
  2. Socialfobi: Overdreven angst i sociale situationer og generelt samvær med andre mennesker. Man er bange for at blive kritisk iagttaget, komme til at opføre sig pinligt eller være i fokus. Oftest undgår en person med socialfobi samtlige former for menneskekontakt, og man bekymrer sig meget på forhånd over kommende sociale begivenheder. Har man f.eks. fået sig en ny kæreste, er det ofte en angstprovokerende situation at skulle introduceres for svigerfamilien – faktisk kan man overveje at slutte forholdet af den årsag.
  3. Enkelfobi: Angst for f.eks. mørke, edderkopper, tandlægebesøg, slanger, fugle, små lukkede rum, højder eller synet af blod, som man i nogle tilfælde kan besvime af. Enkelfobi er mere almindeligt, da vi næsten allesammen har en i højere eller mindre grad.
  4. Panikangst: Intens, uudholdelig og voldsom angst – nærmest rædsel, der udløses som et lyn fra en klar himmel – fuldstændig uventet. Efter flere episoder kan man så småt se et mønster af specifikke faktorer, der udløser panikanfaldende, som f.eks. når man færdes blandt mange mennesker.
  5. Generaliseret angst: Kronisk angst i form af uro, anspændthed eller ængstelse, der ikke angår noget specifikt. Den manifesteres i overdrevne bekymringer om f.eks. mulige ulykker, død, helbred, daglige gøremål, økonomi, arbejde osv.
  6. Blandet angst – depressionstilstand: Når angst udløser en depression eller modsat en depression udløser angst.

Personligt har jeg været plaget af alle 6 former for angst, hvor det nu er reduceret til 4 ud af 6. Hvis jeg skal udpege den tungeste form for angst, så er det socialfobi. Når man undgår sociale situationer og generelt menneskelig kontakt, er konsekvensen heraf (for mit vedkommende) en udhulende ensomhedsfølelse, som kan føles kvælende.

Derimod er panikangst noget af det mest ubehagelige jeg til dato har oplevet. Faktisk kan anfaldene være af så intens karakter, at jeg har følt, at jeg skulle dø. Oftest udløses mine panikanfald i sociale sammenhænge eller i konfronterende situationer.

På trods af at mit indlæg er en beskeden størrelse, så håber jeg alligevel, at det kan være et led til forståelse for sygdommen. Hvis det har jeres interesse, har jeg også skrevet lidt om, hvordan angsten hæmmer mig i dette indlæg. ♥

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt fotokunst til stuen + 25% rabatkode til Desenio!