Mine 9 yndlings potteskjulere

Anbefaling: 3 serier i bør tjekke ud!

Hej Svaler 🙂 Jeg beklager stilheden herinde, men jeg befinder mig i en kærkommen lykkebobbel, som spænder ben for mit fokus. Det er nu altså ret fantastisk at være forelsket. Nå, men som jeg tidligere har nævnt, så har jeg indført en regel om, at jeg minimum skal udføre én god ting for mig selv dagligt. Det kan være alt fra fodbad, ansigtsmaske eller et brændende varmt karbad. Sidstnævnte benytter jeg mig meget af, faktisk ligger jeg oftest og fordamper i halvanden time med en serie kørende på lokummet.

Af den årsag er jeg yderst opdateret på nye serier, som er værd at se. For øjeblikket er jeg mest tro mod Netflix, da det altid vælter ind med nyheder. Så derfor har jeg samlet tre af mine nye favoritserier.


GRACE ALIAS – NETFLIX

85b02b79237f4c2f-1024x512En splinterny serie baseret på Margaret Atwoods roman af samme navn. Faktisk er hun også forfatteren/geniet bag ‘A Handmades Tale’, som kan ses på HBO. ‘Grace Alias’ handler om tjenestepigen Grace Marks, der sammen med James McDermott blev dømt for mordene på Thomas Kinnear og Nancy Montgomery i huset, de arbejdede i.

James blev hængt for forbrydelsen, og Grace fik livstid i fængsel. Efter en hård tid i fængslet, opsøger en psykiater Grace og iværksætter sessioner for at afgøre, hvorvidt hun skal benådes eller ej som følge af sindssyge. Hvis jeg skal udtale mig om oplevelsen af serien, kan jeg gøre det ganske kort: Den er pisse spændende!


GREENLEAF – NETFLIX

greenleafSerien, der indtil videre huser to sæsoner, handler om familien Greenleaf, der driver en mega-kirke. Datteren, Grace, vender hjem til Memphis efter 20 års fravær, da hendes søster Faith på mystisk vis har begået selvmord. Grace begynder derfor at grave i familiens mørke hemmeligheder, løgne og bedrag for at finde årsagen til tragedien.


ARVINGERNE I SKÆRGÅRDEN – NETFLIX

tykkere-end-vand-s2-svtNu er jeg jo kæmpe fan af familiedramaer, så jeg klapper i mine små skribenthænder over denne serie. Anna-Lisa Waldemar bestyrer sammen med sin ene søn, Oskar, et gæstgiveri på en svensk ø. Med skjulte intentioner tilbagekalder hun sine andre to børn, skuespillerinden Jonna og den splittede Lasse, som kæmper med at finde sin plads i tilværelsen. Foreningen af børnene fremprovokerer naturligvis katastrofale hændelser og dybt begravede hemmeligheder. Jeg vil helst ikke afsløre for meget, men jeg kan varmt anbefale den.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine 9 yndlings potteskjulere