Kommende HAY-babies og gamle favoritter

Jeg skal sgu flytte!

image149Hej Rødder 🙂 Jeg begriber simpelthen ikke, hvordan mine øjne kan præstere at se så forskellige ud på samtlige billeder, hvor jeg smiler? Samme problematik når jeg har drukket alkohol? Nå, men for at komme til sagen, så skal jeg, som overskriften så fint afslører, flytte. Vræl!

Jeg har boet i min nuværende lejlighed i snart 3,5 år – og lad mig understrege, at jeg elsker den! Hvad, jeg til gengæld ikke elsker, er huslejen. Mon nogle af jer også har oplevet et markant fald af boligstøtte i år? Det er desværre årsagen til, at den er gået hen og blevet for dyr, nu hvor jeg fortsat er ene mand om at betale huslejen. Heldigvis bliver jeg i samme område, men tanken om at skulle bo et andet sted, river lidt i mig, må jeg indrømme. Nu, hvor jeg endelig føler mig 100% forenet med mine omgivelser.

Det positive er, at jeg får lov til at indrette en helt ny lejlighed fra bunden – og forhåbentligt helt uden skråvægge. 7-9-13. Er I godt klar over, hvor svært det er at fotografere et hjem med skråvægge? De stjæler så meget naturligt lys, at det næsten er en skam. Desuden ville jeg heller ikke klage over, at flytte væk fra 3. sal. I drømmer ikke om, hvor meget jeg på daglig basis slæber op og ned af de lortetrapper.

Så indenfor 6 måneder kan I følge med på sidelinjen, når jeg skal indrette en splinterny lejlighed. Jeg håber selvfølgelig, at I bliver hængende. 🙂 Jeg er allerede ved at lure på tapeter – for lets be honest, det kommer til at ske!

   

3 kommentarer

  • Kristina

    Har fulgt interesseret med i dine indlæg i lang tid. Vil du ikke på et tidspunkt lave et indlæg omkring, hvordan det er at have børn i din situation?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Ærgerligt at du skal væk fra en base du er glad for – men også ret spændende at få lov at indrette et nyt sted fra bunden, ik? Jeg krydser fingre for ingen skråvægge 😉 – og glæder mig til at følge med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Det var en skam at skulle flytte, håber du kommer godt gennem det og får den indrettet ligeså smukt som din nuværende.
    Juleglæde ønskes din vej….

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kommende HAY-babies og gamle favoritter