Min udsalgshøst med op til 65% rabat!

Sådan ser min hverdag ud!


REKLAME FOR ATELIÉR AARHUS

image14Hej Rødder. 🙂 I 2017 fik jeg fingrene i den fineste kalender fra Ateliér Aarhus, som jeg det første halve år desværre var for deprimeret til at forholde mig til. Jeg havde masser af gøremål, som jeg sjældent overholdte. Jeg glemte at besvare vigtige mails, hente pakker/sende ting på posthuset, aftaler med venner og familie blev endda også offer for forglemmelse.

Kort fortalt lærte jeg, at min hukommelse ikke er en behjælpelig makker i min dagligdag, da mit hoved generelt er svært overbelastet af tankemylder. Desuden havde jeg ikke helt forstået konceptet med en fysisk kalender, da det ligesom kræver, at man åbner den for at følge med i sin planlægning.

De af jer der har læst med på bloggen det sidste halve år ved, at jeg er bipolar og dermed er kritisk lystbetonet, impulsstyret og verdensmester i overspringshandlinger. Specielt hvis jeg befinder mig i en hypomanisk tilstand, hvor jeg får en milliard ‘gode’ ideer og nemt mister overblikket over, hvad fanden jeg egentligt har på programmet.

Struktur og orden er derfor en absolut nødvendighed for min hverdag. Jeg fik for alvor gavn af kalenderen efter min udskrivelse. ALT blev noteret i den, endda helt ned til dagligsting som at vaske tøj, handle ind og gøre rent. På den måde blev mit liv mere overskueligt og afstressende. Nu, hvor vi atter er gået et nyt år i møde, er jeg endnu en gang klar til at forsætte min struktur med en ny kalender for 2018. Faktisk er jeg blevet så afhængig af den, at den dagligt ligger åben foran mig.

image23image33Hvad jeg særligt benytter mig af er opdelingen af dagene. I venstre kolonne (hvor man så fint kan anføre tidspunkt) noterer jeg alt vigtigt som f.eks. sociale aftaler eller samtaler med min behandler via ambulatoriet. I højre kolonne skriver jeg alle de ting, som jeg gerne vil udrette den pågældende dag (som nævnt ovenfor). Bagerst i kalenderen er der vedhæftet nogle ret så smarte udrykkelige huskesedler, som f.eks. kan hænges op på køleskabet eller gemmes i pungen.

image13Kalenderen giver mig ydermere også mulighed for at overvåge min tilstand. Hvis jeg har for mange ting, jeg gerne vil, er jeg med stor sandsynlighed hyperaktiv – og dermed hypomanisk. I sådan et tilfælde har jeg lært at strege et par ting fra ‘vil gerne’ listen for at tvinge mig selv ned i et kontrolleret stemningsleje. Det hele handler for mig om at mestre mine tilstande og min hverdag. Faktisk kan jeg slet ikke forestille mig at være foruden kalenderen. Jeg ville med stor sandsynlighed drukne i kaos.

Kalenderen koster 275 kr. og kan bestilles lige HER.

   

1 kommentar

  • Pia

    Hvor er du sej, at du finder måder at arbejde med så alvorlig en lidelse på. Respekt!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min udsalgshøst med op til 65% rabat!