Tapeter, jeg savler over – og en kommende flytning!

Hej Rødder 🙂 Jeg har tidligere nævnt, at min lejlighed efterhånden er blevet for dyr, eftersom jeg er ene mand om at betale huslejen. I går fik jeg tilbudt en ny lejlighed med altan, som er 10 km2 mindre end min nuværende – Til gengæld koster den 2500,- mindre om måneden. Yes please! Så nu kan jeg trille tommelfingre en uges tid, inden jeg får besked, om den tilfalder mig. Kryds fingre!

Dog må jeg indrømme, at det gør vanvittigt ondt i hjertet at skulle vinke farvel til mit absolutte drømmehjem, som jeg har brugt et par år på at realisere. Hvis jeg må dele en hemmelighed med jer, så har jeg udført alle mine make-overs under nogle ret intense manier, haha.

Man kan vel argumentere for, at mit hjem er en manifestation af mine ‘highs’. Faktisk agerer min indretning en hjælpende hånd til at overleve de ekstreme nedture, fordi jeg bliver mindet om, hvor vidunderligt og farverigt det er at vende tilbage til lyset igen, når den depressive tilstand aftager.

Selvom jeg ind i mellem også får nogle hjernedøde og (meget) uhensigtsmæssige impulser under manier, så kan man modsat også være heldig at udrette nogle helt fantastiske ting.

Anyways.. Jeg er så småt begyndt at scanne markedet for smukke tapeter til, når jeg flytter. Selvom jeg knuselsker de tapeter, jeg har i min lejlighed, så vil jeg naturligvis afprøve nogle helt andre motiver. For øjeblikket er jeg dybt forelsket i disse 3 tapeter fra Sandberg.

226-34_image3-1000x1000226-34_image1-1000x1000426-68_image3-1000x1000426-68_image4400-86_image3-1000x1000400-86_image2-1000x1000Det første tapet hedder: ‘Lo Multi’. Det andet hedder: ‘Zinnia Green’ og det sidste hedder: ‘Ava Dark’. Alle tre varianter forhandles snart hos Ellos. Jeg skal selvfølgelig nok tippe jer om det, så snart de kan købes. 🙂 Kan i lide dem?

Ellos-favoritter og 20% rabatkode!

Hej Rødder 🙂 Jeg er lidt ked af min manglende aktivitet herinde den sidste månedstid. Sagen er desværre den, at jeg ikke har været særlig stabil i forhold til min sygdom. Det er grænseløst provokerende aldrig at have en fridag fra sit hoved. Hvis jeg en enkelt dag befinder mig i et ‘normalt’ stemningsleje, er jeg ualmindeligt taknemmelig.

Indtil videre har jeg været super uheldig med min medicin, som egentligt bare har forværret mine tilstande. Det aller sværeste for mig er dog, at det kun er de færreste, der oprigtigt forstår, hvordan det er at være bipolar. Jeg oplever rigtig mange sige: “Altså vi andre har jo også off-days.” 

Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal respondere på den udmelding. Jeg har til dels lyst til at fyre en knytnæve lige i ansigtet på vedkommende, da jeg mener, at det er en problematisk underkendelse af, hvad der foregår i hjernen, når man ryger dybt ned i et mørkt hul. Jeg har naturligvis også haft disse ‘off-days’, som for mit vedkommende kan sammenlignes med en ‘almindelig dag’. Når jeg pludseligt bliver hevet ned i et sort hul, skal jeg kæmpe med næb og klør for ikke at give op. Jeg tror næppe, det er tilfældet på en såkaldt ‘off-day’.

Samtidigt kan jeg heller ikke forvente, at nogen kan relatere til, hvordan en kemisk fejl i hjernen føles. Faktisk har jeg stor forståelse for, hvor umuligt det må være at forestille sig. Og det faktum må jeg læne mig op ad for ikke at eksplodere i frustration over manglende forståelse og indlevelse.

Anyway, jeg har været lidt uopdateret på boligfronten det sidste stykke tid – hvilket jeg vil forsøge at forbedre. I går fandt jeg f.eks. en masse nyheder hos Ellos, som er værd at vise frem.

untitled-1Lænestol / 2. Fuglepudebetræk / 3. Hexakon puf /4. Rund pude / 5. Daybed / 6. Orange Puf / 7. Cornelia Pude

Til og med d. 15. januar får i 20% rabat på boligsortimentet inkl. brands. (minus møbler) med koden: 375702. Rabatkoden gælder også på udsalgsvarer.

Sådan ser min hverdag ud!


REKLAME FOR ATELIÉR AARHUS

image14Hej Rødder. 🙂 I 2017 fik jeg fingrene i den fineste kalender fra Ateliér Aarhus, som jeg det første halve år desværre var for deprimeret til at forholde mig til. Jeg havde masser af gøremål, som jeg sjældent overholdte. Jeg glemte at besvare vigtige mails, hente pakker/sende ting på posthuset, aftaler med venner og familie blev endda også offer for forglemmelse.

Kort fortalt lærte jeg, at min hukommelse ikke er en behjælpelig makker i min dagligdag, da mit hoved generelt er svært overbelastet af tankemylder. Desuden havde jeg ikke helt forstået konceptet med en fysisk kalender, da det ligesom kræver, at man åbner den for at følge med i sin planlægning.

De af jer der har læst med på bloggen det sidste halve år ved, at jeg er bipolar og dermed er kritisk lystbetonet, impulsstyret og verdensmester i overspringshandlinger. Specielt hvis jeg befinder mig i en hypomanisk tilstand, hvor jeg får en milliard ‘gode’ ideer og nemt mister overblikket over, hvad fanden jeg egentligt har på programmet.

Struktur og orden er derfor en absolut nødvendighed for min hverdag. Jeg fik for alvor gavn af kalenderen efter min udskrivelse. ALT blev noteret i den, endda helt ned til dagligsting som at vaske tøj, handle ind og gøre rent. På den måde blev mit liv mere overskueligt og afstressende. Nu, hvor vi atter er gået et nyt år i møde, er jeg endnu en gang klar til at forsætte min struktur med en ny kalender for 2018. Faktisk er jeg blevet så afhængig af den, at den dagligt ligger åben foran mig.

image23image33Hvad jeg særligt benytter mig af er opdelingen af dagene. I venstre kolonne (hvor man så fint kan anføre tidspunkt) noterer jeg alt vigtigt som f.eks. sociale aftaler eller samtaler med min behandler via ambulatoriet. I højre kolonne skriver jeg alle de ting, som jeg gerne vil udrette den pågældende dag (som nævnt ovenfor). Bagerst i kalenderen er der vedhæftet nogle ret så smarte udrykkelige huskesedler, som f.eks. kan hænges op på køleskabet eller gemmes i pungen.

image13Kalenderen giver mig ydermere også mulighed for at overvåge min tilstand. Hvis jeg har for mange ting, jeg gerne vil, er jeg med stor sandsynlighed hyperaktiv – og dermed hypomanisk. I sådan et tilfælde har jeg lært at strege et par ting fra ‘vil gerne’ listen for at tvinge mig selv ned i et kontrolleret stemningsleje. Det hele handler for mig om at mestre mine tilstande og min hverdag. Faktisk kan jeg slet ikke forestille mig at være foruden kalenderen. Jeg ville med stor sandsynlighed drukne i kaos.

Kalenderen koster 275 kr. og kan bestilles lige HER.

    Newer posts