En farverig Instagram-anbefaling

Hjemme hos en kendt boligblogger + En bipolars tilstande

dsc00029-6fy8ld3zt7ylozxwnsbhyg
Måske I allerede kender boligbloggeren: Bolicious, der flere gange er blevet nomineret som den bedste af slagsen? Om ikke andet får I lige et smugkig indenfor i hendes smukke hjem. Overvej lige loftet i køkkenet længere nede. Åh gud, hvor er det flot!

dsc00035-q-tzgfloof4t3fnlgwq54adsc00041-zja1gej4qy9kzgp20hmpbwdsc00050-o5khi_6flhxhbytuhaodcadsc00044-ed_v1-3ml-wb951idioh0qdsc00008-nvtkwu4isxozd8po8jxg-adsc00011-muvqtn02g2pmkraxj2diqqdsc00017-kknbkpllwqf7-2ssty9m_wdsc00026-czwk8ugc-l4p-wdwkeg_wwdsc00056-zkgfdfrdzljhqfa1hct3lwdsc00062-dh20ugr7st3qr3ikrac6iadsc00066-ru3ic5qubyorzeg1b8yr5ggang-sbewzhp44ay1zza_hll2qgFotokredit: Boligmagasinet

Kan I huske, at jeg skrev lidt om min hverdag i dette indlæg? Der er sådan set ingen afvigelser fra det program – til gengæld har jeg lært en del om de forskellige tilstande, jeg har befundet mig i det sidste halve år. I sidste uge fandt jeg i samarbejde med min behandler via ambulatoriet ud af, at jeg faktisk ikke har været hypomanisk i et halvt år. (Den mildeste form for mani).

Umiddelbart er det jo en god ting, at jeg ikke har været manisk, men for mit vedkommende har jeg savnet det helt uhyggeligt meget. På trods af at man bliver offer for (rigtig mange!) hjernedøde ideer, er et svin med økonomi og knap nok får sovet om natten grundet hyperaktivitet, så er det nok min yndlingstilstand. “Hej, jeg hedder JM, jeg kan godt lide at være manisk.” Tænk, at jeg siger det.

Modsat er følelsen, man har i kroppen under en hypomani ubeskrivelig fantastisk! Beklager min hensynsløse reference, men det føles som at sniffe en streg coke. Synet bliver pludselig knivskarpt, ryggen rettes helt op, selvtilliden løftes op på et uvant niveau og indlevelsesevnen bliver tredoblet – Jeg kan næsten gå på noderne, når jeg lytter til musik.

I blandt de mange hovedløse ideer man spytter ud i en hypomani, så er tilstanden dybt genial i forbindelse med make-overs i boligen. Den tillader mig at tænke ud af boksen og skabe noget ‘anderledes’ og meget personligt. Alle mine make-overs er udført i en hypomani, haha. Hvis jeg skal være ærlig, krydser jeg fingre for, at jeg bliver hypomanisk om en måned, når jeg skal flytte i ny lejlighed og skal indrette helt fra bunden.

Diagnostisk skal man være hypomanisk i 4 dage, før det reelt betegnes som en mani. Modsat skal man være depressiv i 7 dage, før det kategoriseres som en depression. Og så er der de forbandede blandingstilstande, som er ret komplicerede og meget frustrerende. De sidste 4-5 måneder har jeg vekslet mellem at træde vande i en led depression og jongleret med begge blandingstilstande, som er ubeskriveligt drænende.

Jeg har haft (mange!) dage, hvor jeg er vågnet om morgenen med en krop, der føles som en urokkelig cementblok og et hoved, der kan sammenlignes med et speedometer, der eksploderer af fart. Det er som om at tankerne spaltes og ræser af sted i hver sin retning uden mulighed for, at de kan forenes igen. Velkommen til den ene blandingstilstand.

Den anden er ligeså frustrerende. Her man kan man vågne overskudsrig om morgenen med røven fuld af krudt og lyst til dagen. Man føler sig selvsikker og forhåbningsfuld. Ja, måske nok lidt hypomanisk. En time senere kan man pludselig mærke energien forlade kroppen. Som en ventil, hvor luften siver ud. Kroppen falder sammen, bliver tung og afkræftet, ugidelig og langsom. Håb, drømme, selvtillid og lys erstattes med opgivelse. Som at blive bagbundet og placeret i et rum, hvor både loft, vægge og gulve er sorte. Man har ingen fornemmelse for størrelsen af rummet – eller hvor døren er, så du kan flygte. Man er bare fanget i mørket. Et par timer senere vender man tilbage til hypomanien, og er klar til at erobre verden igen. Velkommen til den anden blandingstilstand.

For at opsummere så har dette været min hverdag de sidste mange måneder, hvilket vil sige, at jeg har været hamrende ustabil. Heldigvis har jeg fået tildelt noget nyt medicin: Lithium, som forhåbentligt kan rette op på ragnarokket. Lige nu er opgaven at tage en dag ad gangen. 🙂

   

2 kommentarer

  • Line

    Kan genkende ALT i dette indlæg! Jeg forstår udmærket hvordan du kan savne at være manisk – det er jo tit der man får styr på alle de ting som man har forsømt eller ikke har kunnet overskue fordi man er depressiv 😵

    Tak for denne slags indlæg. Jeg kan genkende så mange af de ting du skriver! Det er altid rart at blive mindet om at man ikke er alene, og samtidig lærer noget af andres erfaringer 🙏🏼😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Smukt hjem hun har:-)
    Du har nu også et smukt hjem med meget personlighed:-)
    Forstår godt hvis du trives bedre som manisk end som “nede”.
    Knus og pas på dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En farverig Instagram-anbefaling