Mine første fund til den nye lejlighed

Stilfulde nyheder og ro i overetagen!

Hej Sildeben 🙂 Det er ret fascinerende, hvordan medicin og regelmæssig terapi kan forbedre et ellers rustent livssyn og rette op på en forfalden hverdagsstruktur. Det begynder så småt at blive forår i min hjerne efter et års mareridt i en russisk vinter. Ikke en hypomanisk hedebølge, men en ganske almindelig og spirende forårstid.

På trods af at jeg kan mærke en kærkommen mental forandring, så forholder jeg mig stadig skeptisk. 2/3 dele af mit liv har bestået af enten: let, moderat eller svær depression samt 1/3 manier. Mit kendskab til det, man kalder et ‘normalt’ stemningsleje er derfor forholdsvist ukendt for mig. Jeg kan imitere den og skjule det depressive i sociale sammenhænge, men jeg ved reelt ikke, hvordan tilstanden føles. Den sidste uges tid har jeg dog bevæget mig helt tæt på et depressionsforladt leje uden hyperaktive tendenser. Det føles underligt, men spændende – som et uudforsket univers.

En del af mig tør ikke tro på, at der kan komme ro i overetagen. 28 år er meget lang tid med ragnarok, ødelæggelse og benspænd. At få en pause fra den virkelighed er som at træde ind i en andens krop. For hver god dag jeg har i træk, vokser frygten for, at mørket vender tilbage igen i morgen. Det er sgu en drænende sygdom..

Nå, men jeg er faldet over nogle nyheder, som jeg er ret pjattet med. Det fede ved at skulle flytte er, at man kan starte helt forfra med indretningen og skifte ud. Det har jeg naturligvis tænkt mig at udnytte, så derfor holder jeg vågent øje. 😀 Overvej lige den smukke bordlampe fra Gubi. (2).

untitled-1

1. Silhouette plakat / 2. Gubi lampe / 3. AYTM puf / 4. Spike Lysestage / 5. Markslöjd loftlampe / 6. The Face plakat / 7. Broste Copenhagen plaid

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine første fund til den nye lejlighed