Hvorfor rammer man aldrig rigtigt første gang? + status!

image16Hvis ikke I følger med på min Instagram (HER), så ombestemte jeg mig med hensyn til farven på væggen ved siden af tapetet i stuen. Ups! 😀 Til gengæld har jeg forholdsvis ro i maven over den nuværende farve, selvom det næppe er en hemmelighed, at jeg foretrækker tapet på alle vægge. Det skulle ikke undre mig, at jeg ender med at tapetsere hele stuen en dag. Det nye berber tæppe er fra Eden Outcast – Jeg skal selvfølgelig nok vise jer meget mere af det! 🙂

Hele marts måned har primært bestået af at pakke ud, flå tapet ned fra væggene, male, tapetsere og hente gear i Bauhaus. Jeg står seriøst med savsmuld i krøllemanken deroppe flere gange ugentligt. Hvis jeg skal være hudløs ærlig, så orker jeg det faktisk overhovedet ikke. Intet af det. Min krop orker det ikke og mit hoved… Ja, det aner jeg ikke, hvor er blevet af. (Det vender jeg tilbage til). Min problematik ligger dog i, at så længe jeg ikke føler mig hjemme i min nye lejlighed, forfølges jeg af en kronisk rastløshed, irritation og utilpashed i min krop, som jeg må indrømme er svær at holde ud.

Det er et stykke tid siden, at jeg har opdateret jer på min “situation” som bipolar. I januar måned begyndte jeg på Lithium, som følge af en række mislykkede præparater, der forværrede mine tilstande betydeligt.

Forandringen med Lithium er så overraskende markant, at jeg ikke ved, hvor jeg skal starte. I 28 år har jeg været fængslet i et barbarisk tankeræs, der aldrig nogensinde har foræret mig en pause til blot at være. Om det så var depressive/selvdestruktive tanker eller storhedsvanvid med utallige af ‘gode’ ideer og ustyrlige impulser, så har jeg aldrig været bekendt med: ro.

Lithium har gjort, at jeg ikke længere figurerer skydeskive for selvdestruktion og depression. Modsat bliver jeg heller ikke længere manisk eller sidder fast i halvfarlige blandingstilstande. Kort beskrevet, så har det gjort mig ’stabil’. Med stabil mener jeg, at jeg hverken har det godt og er glad, eller har det skidt og er depressiv. Jeg er bare. Lithium føles som om, at hjernen fryses fast, så den ikke længere kan bevæge sig. En god ting, når man, ligesom jeg, har en flygtig overetage, der trives bedst langt udenfor folden. Men desværre oplever jeg også, at min hjerne ikke længere er i stand til at bevæge sig i kreative, skriftlige eller reflekterende retninger – Noget, der altid har været helligt for mig. Alene dette forholdsvist simple indlæg har taget mig 5 dage at skrive??

Nu hvor Lithium har bedøvet størstedelen af mit hoved, kan jeg første gang mærke min krop med en ubehagelig stor intensitet. Og dét kære venner er et større mareridt, end jeg havde forestillet mig. Hvad, der førhen foregik i mit hoved, foregår nu i min krop. Egentligt tror jeg altid, min krop har været et betændt ragnarok, men jeg har aldrig besiddet rummeligheden til at kunne mærke den før nu. Hjertebanken, flimren for øjnene, panikanfald, aggression, irritation, rastløshed, udmattelse og spandevis af angst.

På trods af at jeg endelig har fået en kærkommen udvej fra galskaben, så føler jeg mig lige nu vildfaren, ensom, sorgmodig og uforklarligt angst ved at skulle bosætte mig på ukendte marker, med et ‘nyt’ og ukendt sind i følgeskab med en krop, jeg ikke har været i kontakt med før. Jeg savner min tidligere instinktive trang til at skrive og reflektere over livet. Jeg savner at kunne gå ind i et rum og på 3 minutter fastslå, hvordan det bedst muligt kan indrettes. Jeg savner mit tankeliv, mine impulser, mine manier og mine hjernedøde ideer. I det mindste vidste jeg, hvem jeg var der. Hvem jeg er nu, aner jeg ikke?

IKEA HACK: Så blev mine IVAR skabe lyserøde!

image22Hej Rødder 🙂 Kææææft, hvor er det et stort arbejde at flytte og skabe et helt nyt personligt univers. Som I ved, er jeg ikke villig til at acceptere hvide vægge og hurtige/belejlige placeringer af ting. Alt i mine hjemlige rammer skal have en direkte forbindelse til mit væsen for at jeg kan føle mig tryg, hjemme og tilknyttet.

Ærligt er det belastende hvor stresset, provokeret og irritabel jeg bliver af et ufærdigt hjem. Forleden begyndte jeg endda at flæbe af frustration over, hvor utilpas jeg føler mig i mit hjem – fordi det ganske simpelt ikke er færdigt endnu. Modsat værdsætter jeg hver eneste lille fremgang. Et lille projekt som er færdigt, en væg der bliver malet eller tapetseret eller blot en idé, som bringer mig tættere på målet.

Anyway.. Jeg har to IVAR-skabe fra IKEA, som også hang i mit gamle soveværelse. Jeg har slet ikke tænkt på at male dem tidligere, men da de stod på gulvet op ad mit nye fine ‘Lo Multi‘ tapet, virkede deres rå facader komplet malplaceret. Blandt andet fordi de har to forskellige nuancer, da de har hængt separerede – og derfor ikke har fået samme mængde af sollys.

image14Så jeg tog et stykke tapet med mig en tur i Bauhaus og sammenlignede forskellige farver, som ville spille godt sammen. Farven endte med lyserød, og jeg er SÅ glad for resultatet! 😀 Måske nogle af jer fulgte med i processen i min story på Instagram? Jeg gav dem 3 lag maling og burde egentligt også lakere dem – men det gad jeg ikke lige, haha. Måske jeg får det ordnet på et tidspunkt.

image41image22Vil lige understrege, at belysningen er en katastrofe, men jeg har ikke hængt en eneste lampe op i lejligheden endnu, fordi jeg skal bruge en mean-ass slagboremaskine til det. Tapetet er f.eks. meget lysere i virkeligheden. Ooooggg… Nu er området her selvfølgelig ikke ‘færdigt’, men jeg tænker alligevel, at det er sjovt at dele processen med jer 🙂

Mine første projekter i den nye lejlighed!

Hej Rødder 🙂 Der har været mussestille her på bloggen det sidste stykke tid grundet flytning. Og nu hvor jeg har parkeret mig i den nye lejlighed, er der jo utallige af projekter, der holder mig beskæftiget. Jeg gider faktisk ikke bruge tid på andet end at gøre lejligheden i stand. Jeg bliver endda provokeret, når jeg skal i bad, fordi det forstyrrer mit arbejde, haha.

Som I allerede ved, så har jeg et meget ængsteligt forhold til hvide vægge. Alt er så klinisk, utrygt, nøgent og upersonligt for mig. Jeg havde faktisk en reel krise, lige da jeg flyttede ind – og kunne slet ikke overskue, hvor meget der skulle laves, før jeg kunne føle mig hjemme. Jeg kunne heller ikke se en eneste indretningsmulighed for mig i dagevis! Egentligt var jeg parat til at flytte tilbage igen, haha.

Som en start malede jeg en væg i stuen og knaldede mit gamle hyldesystem op fra Bauhaus i stuen. Farven var lidt et sats, men søgte en koral-rusten nuance for at skabe lidt varme. Normalt plejer jeg at fortryde alle de farver, jeg maler i, men denne gang er jeg faktisk tilfreds.

image21image4image3image5image6image7Noter gerne at intet på billedet er ‘færdigt’, men blot et startudtryk, indtil jeg får leget med detaljerne. Farvekoden til væggen får i her: image13Inden jeg flyttede, brugte jeg næsten to måneder på at udvælge tapet til henholdsvis stue, gang og soveværelse. Hvis nogle af jer har fulgt med på story på Instagram, så er jeg flittigt i gang med at tapetsere soveværelset med ‘Lo Multi‘ tapet fra Sandberg. Det fås lige HERimage12

I får selvfølgelig at se, hvordan det skrider frem. 🙂

image2Dette ‘Pimpernel‘ tapet fra Morris & Co (fås i øvrigt i mange farver) er købt hos Tapethuset. Det skal op på en enkelt væg i stuen bag sofaen. Det bliver nok mit næste projekt, efter jeg er færdig med at tapetsere soveværelset. 🙂

image11Og slutteligt er dette ‘Palm Leaves‘ tapet fra Cole & Son købt hos Tapethuset. Det skal knaldes op i hele gangen, og jeg glæder mig som et utålmodigt lille barn til at få det op! Dog ikke delen med at fjerne det gamle tapet først. Omg. Jeg har vidst afsløret før, at jeg græder (bogstaveligt talt) hver gang, jeg skal tapetsere. Jeg HADER det! 😀 The things you do for beauty..