Mine første projekter i den nye lejlighed!

IKEA HACK: Så blev mine IVAR skabe lyserøde!

image22Hej Rødder 🙂 Kææææft, hvor er det et stort arbejde at flytte og skabe et helt nyt personligt univers. Som I ved, er jeg ikke villig til at acceptere hvide vægge og hurtige/belejlige placeringer af ting. Alt i mine hjemlige rammer skal have en direkte forbindelse til mit væsen for at jeg kan føle mig tryg, hjemme og tilknyttet.

Ærligt er det belastende hvor stresset, provokeret og irritabel jeg bliver af et ufærdigt hjem. Forleden begyndte jeg endda at flæbe af frustration over, hvor utilpas jeg føler mig i mit hjem – fordi det ganske simpelt ikke er færdigt endnu. Modsat værdsætter jeg hver eneste lille fremgang. Et lille projekt som er færdigt, en væg der bliver malet eller tapetseret eller blot en idé, som bringer mig tættere på målet.

Anyway.. Jeg har to IVAR-skabe fra IKEA, som også hang i mit gamle soveværelse. Jeg har slet ikke tænkt på at male dem tidligere, men da de stod på gulvet op ad mit nye fine ‘Lo Multi‘ tapet, virkede deres rå facader komplet malplaceret. Blandt andet fordi de har to forskellige nuancer, da de har hængt separerede – og derfor ikke har fået samme mængde af sollys.

image14Så jeg tog et stykke tapet med mig en tur i Bauhaus og sammenlignede forskellige farver, som ville spille godt sammen. Farven endte med lyserød, og jeg er SÅ glad for resultatet! 😀 Måske nogle af jer fulgte med i processen i min story på Instagram? Jeg gav dem 3 lag maling og burde egentligt også lakere dem – men det gad jeg ikke lige, haha. Måske jeg får det ordnet på et tidspunkt.

image41image22Vil lige understrege, at belysningen er en katastrofe, men jeg har ikke hængt en eneste lampe op i lejligheden endnu, fordi jeg skal bruge en mean-ass slagboremaskine til det. Tapetet er f.eks. meget lysere i virkeligheden. Ooooggg… Nu er området her selvfølgelig ikke ‘færdigt’, men jeg tænker alligevel, at det er sjovt at dele processen med jer 🙂

   

6 kommentarer

  • Ida T

    Jeg følger med i din proces på insta og jeg bliver SÅ inspireret! Jeg er selv lige flyttet,og tuder dagligt over at alt er halvfærdigt og at jeg ikke føler mig rigtigt hjemme. Så jeg er 100 procent med dig på dét punkt! Og er i øvrigt virkelig glad for at jeg ikke er alene om at have det sådan.
    Jeg glæder mig til at se flere projekter fra din side.
    God karma her fra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh, så du ved præcis, hvordan jeg har det. Det er så latterligt, at man ikke bare kan slappe af og nyde processen.
      Lad mig vide, hvis du knækker koden 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frk. Tinytales

    Hvor er det bare flot!! Mega fint sammen med tapetet. Elsker at følge med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Sikke et smukt og fuldstændig fantastisk tapet – jeg elsker det! Sådan et tapet får mig næsten til at ønske ikke at bo med min kæreste, for jeg tænker ikke, at blomsterne og de lyserøde farver er hans stil 😉 Du har en fantastisk stil og personlig indretning. Det er fantastisk at følge med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er ikke til det lyserøde, men fuck hvor er det pænt! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Tillykke med dit nye hjem:-)
    Jeg kan se at du allerede gør det smukt, du har så skøn en personlig stil og jeg glæder mig til at følge med i din indretning.
    Rigtig god weekend søde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine første projekter i den nye lejlighed!