Nye velourskønheder til soveværelset fra Nordal


INDEHOLDER REKLAME

image125 image124image127image126Hej Bavianer. For lidt siden modtog jeg en håndfuld af mine velourfavoritter fra Nordal, som skal tilføje lidt hygge i det valmue-tapetserede soveværelse. Jeg har fundet ud af, at jeg er lidt kræsen i forhold til natborde, så jeg kastede i stedet min kærlighed på denne lyserøde puf, som snildt kan udføre jobbet som natbord. Den fås i øvrigt i 4 forskellige varianter – herunder med blomsterprint. I kan se dem alle HER.

Derudover har jeg været på udkig efter et nyt sengetæppe, da mit gamle på ingen måde matchede tapetet. Selvom jeg bestemt ikke er sart anlagt, hvad angår ‘farve- og mønstermatch’, så har jeg trods alt nogle retningslinjer 😀 Så jeg valgte at holde mig til det lyserøde tema med det fineste veloursengetæppe. Det er så vanvittigt lækkert at røre ved, at jeg ikke tør ligge det på gulvet af frygt for at ødelægge det. 😀

Sidst men ikke mindst har Nordal selvfølgelig også de smukkeste velourpuder – til billige penge oveni købet! (259 kr.) Den model jeg har valgt fås ligesom puffen og sengetæppet også i 4 forskellige varianter. I kan se dem lige HER. Nedenfor har jeg udplukket et par øvrige ting fra Nordal, som jeg ønsker mig.

untitled-11. Spejl / 2. Blomstret pude / 3. Jern skænk / 4. Natur lænestol / 5. Bordlampe

Nye plakater fra Desenio til opbevaringsvæggen i stuen


REKLAME FOR DESENIO

Med rabatkoden: “Mossroom25” får du 25% rabat på alle plakater fra Desenio mellem d. 22-24 Maj. (Koden gælder dog ikke på handpicked/collaboration posters eller rammer).

image123Halløj Rødder 🙂 Nu har jeg efterhånden boet i min nye lejlighed i snart 3 måneder, og hold da op et arbejde det indebærer at skabe en helt ny base fra bunden af. Jeg lagde ud med at tapetsere og male, så jeg hurtigt kunne komme i gang med det sjove: Nemlig indretningen! Dog har jeg ramt fuldstændigt ved siden af et par gange med vægfarven i stuen, som snart bliver malet lyserød.

Af en eller anden årsag trives jeg åbenbart bedst i pastelfarver? Nå, men nu hvor jeg langt om længe er afklaret med den kommende farve på væggen, har jeg endelig kunnet udvælge nye plakater til stuen. Forestil jer derfor en lyserød baggrund frem for denne svage abrikos. 😀

En af mine foretrukne plakatforhandlere er: Desenio – og faktisk af flere årsager. Først og fremmest befinder prisniveauet sig et pænt stykke under de fleste andre – dette gælder også deres rammer, som både fås i guld, sølv, kobber, eg, hvid, sort og som sticks. Derudover er udvalget enormt – dog fordelt i organiserede kategorier, så man let kan finde, hvad man søger. Lige nu er jeg ret tiltrukket af kategorien: ‘Kort & byer‘ (Primært plakaterne fra Stockholm, som er yderst smukke!) Nedenfor kan i se hvilke 5 plakater, jeg har fundet mig hos Desenio.

image122image212image310image39image211↓     untitled-2

  1. Marrakeck facade / 2. Stockholm window / 3. Three pink chairs / 4. Stockholm facade / 5. Mint door

Følg @desenio på Instagram for inspiration.

Personligt indlæg + Ting, jeg lige har bestilt!

Hej Bavianer 🙂 Jeg har denundenlynme været elendig til at få blogget, især siden jeg er flyttet! Det er hermed indrømmet og beklaget. Det nye år har været en underlig tid for mig fyldt med omstilling og tilvænning.

Som jeg tidligere har nævnt, startede jeg på Lithium i januar som primær behandling for min bipolære lidelse. Først var min dosis for lav, så jeg snublede blindt over den ene blandingsstilstand efter den anden. Så blev min dosis for høj, og jeg følte mig pludselig bokset så meget inde i mig selv, at jeg hverken følte, at jeg kunne tænke, formulere mig, skrive eller være til stede i sociale sammenhænge. Lidt som at havne i en osteklokke – fuldstændig bedøvet. Derudover resulterede medicinøgningen også i, at jeg blev offer for en af de mere irriterende bivirkninger: Akne! Lige i fjæset.

I håbet om at reducere både akne-overtaget og det knap så begivenhedsrige osteklokkeliv, drejede vi lidt på medicinhjulet igen. Heldigvis føler jeg mig lidt mere ‘fri’ i mig i selv igen, men desværre er der ingen forandring med akne-situationen. Min hud kan ganske enkelt ikke tåle medicinen. Da jeg på forhånd gennemlæste alle potentielle bivirkninger, var jeg så desperat efter at blive frelst fra min (lad os bare være ærlige) sindssyge tankevirksomhed, at der sågar kunne have stået, at man kunne miste et ben ved det – og jeg havde uden tøven takket ja tak alligevel.

Men som et forfængeligt kvindfolk, der aldrig før har døjet med uren hud, har det desværre den konsekvens for mig, at jeg ikke har lyst til at omgås andre mennesker, så længe jeg ser sådan ud. Faktisk har jeg heller ikke lyst til at handle ind eller hente pakker på posthuset. Jeg har naturligvis forsøgt mig med diverse cremer mod akne, men intet af det har båret frugt. Der er nogle morgenener, hvor jeg aktivt står og overvejer at kyle medicinen i skralderen, fordi min selvtillid begynder at lide under det.

Med det sagt tør jeg selvfølgelig ikke at dingle ‘ubehandlet’ rundt. Jeg har efterhånden afprøvet en del forskelligt medicin med den fællesnævner, at det har forværret mine tilstande. Lithium er den sidste mulighed for mig i forhold til at holde det bipolære nogenlunde i skak. For i øvrigt tænker jeg ikke, at jeg har psykisk eller fysisk kapacitet til at bryde ud i flere vanvittige manier/dybe depressioner. Pest eller kolera – Det må være mit lod.


NEW STUFF

Anyway, jeg har købt et par nye ting herhjem til. Hvorfor bliver man altid ‘tvunget’ til at skifte en masse ud, når man flytter? Det er som om, at tingene bare ikke længere passer sammen, når de overføres til en anden lejlighed? Nå, men jeg har allerede modtaget den smukke Stardust vægdekoration og den blomstrede toilettaske, men venter utålmodigt på de andre sager. Glæder mig til at vise jer dem. 🙂

untitled-1

Menu Shadow Play (Nedsat med 20%) / 2. Formakami Pendant / 3. Stardust vægdekoration / 4. Toilettaske / 5. Casalinga lysestage (Nedsat med 60%) / 6. Muuto Chair (Nedsat med 35%)

image121

FØLG MED VIA INSTAGRAM HER!

Ny loungestol fra ByOn Design


INDEHOLDER REKLAME

image46image210 image38image120 Hej Rødder 🙂 Nyder i det dejlige sommervejr? Jeg kører på dag 8 med sygdom, selvom den heldigvis er ved at pakke sammen igen. Jeg er nået til hostesaft-stadiet, hvilket plejer at være det sidste pis i potten. Jeg er også så småt ved at sunde mig igen efter indbruddet i torsdags (Læs evt. HER). Når jeg lige kommer til at tænke på det, kan jeg stadig godt blive lidt ked af det, men der er jo alligevel ikke mere, jeg kan gøre ved det.

Anyways.. Jeg har fået mig en ny rødbrun lounge stol fra ByOn Design til stuen. Faktisk blev den leveret dagen efter indbruddet, hvilket bidrog gevaldigt til et humørløft. Er den ikke sexet? 😀 Jeg er dog ret spændt på, hvordan den kommer til at spille sammen med en rosa-farvet væg, da jeg er blevet enig med mig selv om at male hele stuen lyserød i denne måned. Uanset synes jeg, at stolen matcher tæppet helt perfekt.

 

Jeg havde indbrud i min lejlighed i går – Imens jeg var hjemme!

image119Hej kære I. I går var egentligt en ret almindelig dag, udover at jeg nu kører på dag 6 med influenza. Jeg var til et møde og driblede efterfølgende ind i en blomsterbutik, handlede ind og tog derefter hjem for at ligge vandret på sofaen med Netflix, næsespray og Strepsils.

Jeg havde lukket døren ud til gangen fra stuen, da jeg altid føler mig mest tryg bag en lukket dør. Kl. 19:00 præcis lød der et kæmpe brag efterfulgt af en stormende lyd, som var det en indsatsstyrke, der rykkede ud. Først troede jeg, at der foregik et eller andet vanvittigt oppe hos overboen. Kan huske, at jeg for et øjeblik tænkte: “Mon de er uvenner og jagter hinanden rundt i lejligheden?” Der er ganske lydt i de her lejligheder, og det er bestemt ikke unormalt med tomult ovenpå.

Selvom det forekommer mig helt utænkeligt, at nogle skulle storme rundt i ens eget hjem, imens man er hjemme, så vidste jeg nok godt inderst inde, at det var nøjagtigt, hvad der foregik. Selvom jeg har propper i ørerne af at pudse næse hver 30. sekund, så var den buldren, jeg kunne høre, for intens til at komme andre steder fra. Lidt for høj og lidt for tæt på til at være fra en nabo.

Jeg nåede at overveje, om jeg skulle rejse mig op og åbne døren ud til gangen, bare for at være sikker på, at der ikke var nogen – men jeg turde ikke. Hvad nu hvis der stod en flok fremmede mænd, som jeg pludselig kunne identificere, hvad skulle der så holde dem tilbage fra at gøre mig fortræd? Jeg frøs. Rørte mig ikke ud af flækken. Lå bare som en cementblok på sofaen med en forbandet næsespray i hånden og forsøgte at fortrænge tanken om, at mit hjem blev røvet, mens jeg var til stede.

Kort efter lød der endnu et smæld, hvor stuedøren gik op af trykket. Jeg for op af sofaen og listede mig hen til den for at kigge ud i gangen, hvor hoveddøren stod pivåben. Formentligt har de prøvet at smække den efter sig, men fordi håndtaget var blevet trukket op i forsøget, gik låsen på dørkarmen, så den fløj op igen i et brag.

Jeg skyndte mig at lukke og låse den, og forsøgte stadig – på trods af de åbenlyse facts at fralægge mig tanken om indbrud. For en sikkerhedsskyld gik jeg forvildet ud i køkkenet for at lede efter min skuldertaske, hvor min pung lå i. Den var selvfølgelig ingen steder at finde. Jeg gennemrodede desperat alle skabe og alle rum, fordi jeg stædigt nægtede at sande, hvad der var sket.

Hvad, der er super ærgerligt er, at jeg lever efter et såkaldt ‘kuvert-system’, hvilket vil sige, at jeg hæver en pæn sum penge hver måned, som jeg fordeler i ugentlige kuverter, så jeg ikke bliver offer for mine impulsive internetshopping-tendenser. Noget, der faktisk har reddet min fornemmelse for økonomi.

Jeg havde netop hævet den månedlige sum og pga. sygdom, havde jeg ikke fået dem fordelt og lagt væk med det samme, hvilket vil sige, at det samlede beløb stadig lå i min pung. Det hele var væk. Jeg ringede grædefærdig til min mor og fortalte hende, hvad der var sket. Et minut inde i samtalen fik jeg et andet opkald fra et nummer, jeg ikke kendte. Jeg lovede min mor at ringe tilbage igen og tog i mod det ukendte opkald.

Det viste sig at være et kærestepar, som netop havde set 3 unge fyre (ml. 16-18 år) løbe ud af min opgang med en dametaske, som de febrilsk havde tømt lige om hjørnet. Kæresteparret fandt situationen meget mistænkelig og var så skarpe at tage et billede af dem og herefter samlet resterne af min pung op fra græsset – bestående af et sygesikringsbevis og to matas gavekort. Alt andet var væk: kontanter, hævekort og nem-id. Væk.

Parret skyndte sig at finde mig på krak (ud fra sygesikringsbeviset) og ringede til mig med det samme. Jeg løb grædende ud af lejligheden og mødtes med dem 30 meter væk, hvor jeg fik overrakt resterne og fik tilsendt billedet af indbrudstyvene. Det hele skete på et par minutter, og virkede så surrealistisk, at jeg ikke kunne forstå det.

Jeg kom ind i lejligheden igen. Låste døren og ringede atter til min mor, da det gik op for mig, at de også havde nakket mine cigaretter (Dem har jeg altid mange på lager af. Gud forbyde at jeg skulle løbe tør!) – og SÅ brød min verden for alvor sammen! Kort efter kom min familie, hvor vi fik kontaktet politiet, spærret mine kort og skabt overblik over, hvad der skulle ske.

Vi tror allesammen, at de har set mig hæve pengene eller set, at jeg har haft kontanter i pungen, da jeg skulle handle, hvorefter de så har fulgt efter mig. Det virkede ualmindeligt målrettet, og jeg tror godt, at de var klar over, at jeg var hjemme, hvorfor de ikke åbnede døren ind til stuen. Jeg bor i stueetagen, så de kan sagtens have kigget på modsat side af bygningen for at se, hvor jeg befandt mig henne i lejligheden – og om jeg var alene.

Jeg havde meget svært ved at falde i søvn i går, selvom min kæreste kom, fordi jeg lå og spekulerede på, om de havde fulgt efter mig. Tanken giver mig gåsehud. Jeg har brugt det meste af morgenen på at græde, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg nægter at forlade køkkenet, hvor jeg har udsyn til gaden – og kan se alle der kommer og går. Hver en lyd, bevægelse og lysrefleksion reagerer jeg prompte på, mine øjne roterer med lynets hast rundt i hovedet på mig – og jeg føler mig ekstremt stresset og ufokuseret.

Det klamme er, at man skal bruge en chip for at komme ind i opgangen, hvilket vil sige, at de har ringet på hos nogle af mine naboer, som uvidende har lukket dem ind. Forstår det stadig ikke helt, må jeg indrømme.