Warm Nordic: Tortur eller eye-candy!?

Jeg havde indbrud i min lejlighed i går – Imens jeg var hjemme!

image119Hej kære I. I går var egentligt en ret almindelig dag, udover at jeg nu kører på dag 6 med influenza. Jeg var til et møde og driblede efterfølgende ind i en blomsterbutik, handlede ind og tog derefter hjem for at ligge vandret på sofaen med Netflix, næsespray og Strepsils.

Jeg havde lukket døren ud til gangen fra stuen, da jeg altid føler mig mest tryg bag en lukket dør. Kl. 19:00 præcis lød der et kæmpe brag efterfulgt af en stormende lyd, som var det en indsatsstyrke, der rykkede ud. Først troede jeg, at der foregik et eller andet vanvittigt oppe hos overboen. Kan huske, at jeg for et øjeblik tænkte: “Mon de er uvenner og jagter hinanden rundt i lejligheden?” Der er ganske lydt i de her lejligheder, og det er bestemt ikke unormalt med tomult ovenpå.

Selvom det forekommer mig helt utænkeligt, at nogle skulle storme rundt i ens eget hjem, imens man er hjemme, så vidste jeg nok godt inderst inde, at det var nøjagtigt, hvad der foregik. Selvom jeg har propper i ørerne af at pudse næse hver 30. sekund, så var den buldren, jeg kunne høre, for intens til at komme andre steder fra. Lidt for høj og lidt for tæt på til at være fra en nabo.

Jeg nåede at overveje, om jeg skulle rejse mig op og åbne døren ud til gangen, bare for at være sikker på, at der ikke var nogen – men jeg turde ikke. Hvad nu hvis der stod en flok fremmede mænd, som jeg pludselig kunne identificere, hvad skulle der så holde dem tilbage fra at gøre mig fortræd? Jeg frøs. Rørte mig ikke ud af flækken. Lå bare som en cementblok på sofaen med en forbandet næsespray i hånden og forsøgte at fortrænge tanken om, at mit hjem blev røvet, mens jeg var til stede.

Kort efter lød der endnu et smæld, hvor stuedøren gik op af trykket. Jeg for op af sofaen og listede mig hen til den for at kigge ud i gangen, hvor hoveddøren stod pivåben. Formentligt har de prøvet at smække den efter sig, men fordi håndtaget var blevet trukket op i forsøget, gik låsen på dørkarmen, så den fløj op igen i et brag.

Jeg skyndte mig at lukke og låse den, og forsøgte stadig – på trods af de åbenlyse facts at fralægge mig tanken om indbrud. For en sikkerhedsskyld gik jeg forvildet ud i køkkenet for at lede efter min skuldertaske, hvor min pung lå i. Den var selvfølgelig ingen steder at finde. Jeg gennemrodede desperat alle skabe og alle rum, fordi jeg stædigt nægtede at sande, hvad der var sket.

Hvad, der er super ærgerligt er, at jeg lever efter et såkaldt ‘kuvert-system’, hvilket vil sige, at jeg hæver en pæn sum penge hver måned, som jeg fordeler i ugentlige kuverter, så jeg ikke bliver offer for mine impulsive internetshopping-tendenser. Noget, der faktisk har reddet min fornemmelse for økonomi.

Jeg havde netop hævet den månedlige sum og pga. sygdom, havde jeg ikke fået dem fordelt og lagt væk med det samme, hvilket vil sige, at det samlede beløb stadig lå i min pung. Det hele var væk. Jeg ringede grædefærdig til min mor og fortalte hende, hvad der var sket. Et minut inde i samtalen fik jeg et andet opkald fra et nummer, jeg ikke kendte. Jeg lovede min mor at ringe tilbage igen og tog i mod det ukendte opkald.

Det viste sig at være et kærestepar, som netop havde set 3 unge fyre (ml. 16-18 år) løbe ud af min opgang med en dametaske, som de febrilsk havde tømt lige om hjørnet. Kæresteparret fandt situationen meget mistænkelig og var så skarpe at tage et billede af dem og herefter samlet resterne af min pung op fra græsset – bestående af et sygesikringsbevis og to matas gavekort. Alt andet var væk: kontanter, hævekort og nem-id. Væk.

Parret skyndte sig at finde mig på krak (ud fra sygesikringsbeviset) og ringede til mig med det samme. Jeg løb grædende ud af lejligheden og mødtes med dem 30 meter væk, hvor jeg fik overrakt resterne og fik tilsendt billedet af indbrudstyvene. Det hele skete på et par minutter, og virkede så surrealistisk, at jeg ikke kunne forstå det.

Jeg kom ind i lejligheden igen. Låste døren og ringede atter til min mor, da det gik op for mig, at de også havde nakket mine cigaretter (Dem har jeg altid mange på lager af. Gud forbyde at jeg skulle løbe tør!) – og SÅ brød min verden for alvor sammen! Kort efter kom min familie, hvor vi fik kontaktet politiet, spærret mine kort og skabt overblik over, hvad der skulle ske.

Vi tror allesammen, at de har set mig hæve pengene eller set, at jeg har haft kontanter i pungen, da jeg skulle handle, hvorefter de så har fulgt efter mig. Det virkede ualmindeligt målrettet, og jeg tror godt, at de var klar over, at jeg var hjemme, hvorfor de ikke åbnede døren ind til stuen. Jeg bor i stueetagen, så de kan sagtens have kigget på modsat side af bygningen for at se, hvor jeg befandt mig henne i lejligheden – og om jeg var alene.

Jeg havde meget svært ved at falde i søvn i går, selvom min kæreste kom, fordi jeg lå og spekulerede på, om de havde fulgt efter mig. Tanken giver mig gåsehud. Jeg har brugt det meste af morgenen på at græde, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg nægter at forlade køkkenet, hvor jeg har udsyn til gaden – og kan se alle der kommer og går. Hver en lyd, bevægelse og lysrefleksion reagerer jeg prompte på, mine øjne roterer med lynets hast rundt i hovedet på mig – og jeg føler mig ekstremt stresset og ufokuseret.

Det klamme er, at man skal bruge en chip for at komme ind i opgangen, hvilket vil sige, at de har ringet på hos nogle af mine naboer, som uvidende har lukket dem ind. Forstår det stadig ikke helt, må jeg indrømme.

   

5 kommentarer

  • anna

    hvor er det forfærdeligt. Jeg tror jeg ville skrive et brev til naboerne om det der er sket, ligesom du skriver herinde. så ville jeg bede dem om kune at lukke folk ind de selv kendte og at I alle skal passe på hinanden og være mere obs på hvad der sker af mæreklige ting og reagere på det. hvor er det par dog fantastisk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Øv søde,
    det gør mig ked af at høre.
    Det må være forfærdeligt både at fremmede kommer ind, truslen, rode i ens hjem, stjæle, ødelægge, og så fra dig som i forvejen ikke har så meget at rutte med.
    Øv øv og atter øv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Åh nej, en forfærdelig oplevelse for dig!! Det må simpelthen have været så ubehageligt! Håber de bliver fanget i en djævelsk fart. Tænk hvad nogle mennesker vil gøre for lidt penge. Det er helt utroligt… Håber du kommer dig nogenlunde over chokket og finder ud af en god måde at håndtere det på fremover. Det kræver vist en del arbejde. Sender tusinde tanker ♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina D

    Hold nu kæft hvor er det lavt af dem. Er målløs over deres adfærd, og egoisme. Nøj hvor bliver jeg harm på dine vegne, Julie.
    Sender dig masser af god karma og kram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Håber de bliver fundet og spærret inde i lang tid. (IKKE) fordi jeg nødvendigvis tror at det hjælper. MEN der SKAL være en konsekvens. MEN RESPEKT til dig for at dele; for at stå igennem. For SÅ vinder DE og angsten IKKE. DET er det vigtigste.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Warm Nordic: Tortur eller eye-candy!?