Ny loungestol fra ByOn Design

Personligt indlæg + Ting, jeg lige har bestilt!

Hej Bavianer 🙂 Jeg har denundenlynme været elendig til at få blogget, især siden jeg er flyttet! Det er hermed indrømmet og beklaget. Det nye år har været en underlig tid for mig fyldt med omstilling og tilvænning.

Som jeg tidligere har nævnt, startede jeg på Lithium i januar som primær behandling for min bipolære lidelse. Først var min dosis for lav, så jeg snublede blindt over den ene blandingsstilstand efter den anden. Så blev min dosis for høj, og jeg følte mig pludselig bokset så meget inde i mig selv, at jeg hverken følte, at jeg kunne tænke, formulere mig, skrive eller være til stede i sociale sammenhænge. Lidt som at havne i en osteklokke – fuldstændig bedøvet. Derudover resulterede medicinøgningen også i, at jeg blev offer for en af de mere irriterende bivirkninger: Akne! Lige i fjæset.

I håbet om at reducere både akne-overtaget og det knap så begivenhedsrige osteklokkeliv, drejede vi lidt på medicinhjulet igen. Heldigvis føler jeg mig lidt mere ‘fri’ i mig i selv igen, men desværre er der ingen forandring med akne-situationen. Min hud kan ganske enkelt ikke tåle medicinen. Da jeg på forhånd gennemlæste alle potentielle bivirkninger, var jeg så desperat efter at blive frelst fra min (lad os bare være ærlige) sindssyge tankevirksomhed, at der sågar kunne have stået, at man kunne miste et ben ved det – og jeg havde uden tøven takket ja tak alligevel.

Men som et forfængeligt kvindfolk, der aldrig før har døjet med uren hud, har det desværre den konsekvens for mig, at jeg ikke har lyst til at omgås andre mennesker, så længe jeg ser sådan ud. Faktisk har jeg heller ikke lyst til at handle ind eller hente pakker på posthuset. Jeg har naturligvis forsøgt mig med diverse cremer mod akne, men intet af det har båret frugt. Der er nogle morgenener, hvor jeg aktivt står og overvejer at kyle medicinen i skralderen, fordi min selvtillid begynder at lide under det.

Med det sagt tør jeg selvfølgelig ikke at dingle ‘ubehandlet’ rundt. Jeg har efterhånden afprøvet en del forskelligt medicin med den fællesnævner, at det har forværret mine tilstande. Lithium er den sidste mulighed for mig i forhold til at holde det bipolære nogenlunde i skak. For i øvrigt tænker jeg ikke, at jeg har psykisk eller fysisk kapacitet til at bryde ud i flere vanvittige manier/dybe depressioner. Pest eller kolera – Det må være mit lod.


NEW STUFF

Anyway, jeg har købt et par nye ting herhjem til. Hvorfor bliver man altid ‘tvunget’ til at skifte en masse ud, når man flytter? Det er som om, at tingene bare ikke længere passer sammen, når de overføres til en anden lejlighed? Nå, men jeg har allerede modtaget den smukke Stardust vægdekoration og den blomstrede toilettaske, men venter utålmodigt på de andre sager. Glæder mig til at vise jer dem. 🙂

untitled-1

Menu Shadow Play (Nedsat med 20%) / 2. Formakami Pendant / 3. Stardust vægdekoration / 4. Toilettaske / 5. Casalinga lysestage (Nedsat med 60%) / 6. Muuto Chair (Nedsat med 35%)

image121

FØLG MED VIA INSTAGRAM HER!

1 kommentar

  • Annette Aarre Dalsgaard

    Pudderdåsernes blog har hjulpet mig og min medicin hud meget….og især deres egne Pudderdåsernes Musthave produkter er et hit.
    Kram fra en anden psykisk syg

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny loungestol fra ByOn Design