Krimier, jeg har læst i august

Krimier jeg netop har læst #3

Okay, jeg må hellere diske op med en indrømmelse. Jeg læser mellem 2-3 bøger om ugen, hvorfor jeg har ændret overskriften fra at være månedsbestemt. På trods af at jeg netop har fået TV igen efter 3 års ‘cølibat’, så ser jeg udelukkende fjernsyn, når min kæreste er her. Ellers vil jeg hellere bruge fritiden på at læse.

Jeg nyder at bevæge mig ind i en slags ‘imaginær virkelighed’, hvor jeg ikke skal forholde mig til min egen – men stadig bruge hovedet til at overføre ord til et visuelt univers. I takt med at jeg af natur er en flygtig sjæl – uanset mit humør, har jeg konkluderet, at det næppe er den værsttænkelige form for flugt. Desuden lærer jeg meget af at læse, faktisk alt fra juridisk procedure, medicinske termer/anatomi og om det menneskelige sind. Siden sidste indlæg har jeg været ligeså flittig med at vende sider, og jeg håber, at nogle af jer kan få gavn af mine vurderinger. I må også meget gerne benævne, hvis i dybt uenige med mine anmeldelser 🙂


DEN FREMMEDE – HARLAN COBEN

Titel: Den Fremmede
Forfatter: Harlan Cohen
Sidetal
: 332

Resume: Adam Price har det hele: En vidunderlig kone, to dejlige sønner, et stort hus og et godt job. Lige indtil en komplet fremmed mand en dag kommer til byen. Han opsøger Adam og afslører, at hans kone har en dyb hemmelighed. Adam er forvirret og forbløffet: han troede, han vidste alt om sin hustru. Fra den dag begynder hans perfekte liv at smuldre, og langsomt går sandheden op for ham. Han er havnet midt i en større sammensværgelse, og hvis han foretager ét forkert træk, kan det ikke bare ødelægge hans liv – det kan slå hele hans familie ihjel.

Anmeldelse: ♥♥♥ (3 ud af 6). Når en bog havner på bestseller-listen, går jeg ud fra, at mange må have læst den, anbefalet den til andre, som gentager cirklen. Hvilket f.eks. er årsagen til, at jeg valgte at læse den: Anbefalinger. Så jeg føler mig en anelse skuffet, efter jeg fik kæmpet mig igennem. Jeg må indrømme, at der var flere ting i bogen, som jeg ikke helt ‘købte’, som tager en del af overraskelseseffekten fra mig. Ærligt, er det desværre en bog, jeg kommer til at glemme lynhurtigt.


RØDT EFTERÅR – THOMAS H. COOK


Titel
: Rødt Efterår
Forfatter: Thomas H. Cook
Sidetal: 269

Resume: ‘Rødt Efterår‘ handler om familien Moore, der består af faderen Eric, der driver en fotoforretning, og moren Meredith, som underviser på det lokale collage – samt deres 15-årige søn Keith, som mest af alt virker som en indadvendt og depressiv teenager. Lige ind til en aften hvor Keith skal babysitte den 8-årige Amy i nabolaget, bliver en rutinepræget hverdag pludselig erstattet med frygt, mistro, kaos og uforudsigelighed. Morgenen efter er Amy nemlig sporløst forsvundet.

Selvom forældrene gerne vil tro på, at deres søn ikke er involveret i tragedien, virker Keith hverken hjælpsom eller imødekommende, men derimod som om han skjuler noget. Mistanken begynder så småt at ætse forholdene i familien op, og flere spørgsmål dukker op omkring Erics øvrige familie. Langsomt ender de alle i en spiral af mistanke, som har en direkte kurs mod en katastrofe.

Anmeldelse: ♥♥♥ (3 ud af 6). På trods af at Thomas H. Cook kan formulere sig ligeså smukt som en såret engel (hvilket til tider tilskriver romanen et poetisk strejf, som jeg er pjattet med), så er spændingsfordelingen helt forkert til mig. Selve plottet er hamrende interessant, men det er lige før, at det kun er de første 20 og de afsluttende 20 sider, der limede mine hænder fast til bogen – Hvorimod resten af bogens flere hundrede sider, vader rundt i den samme klistrede mudderpøl. Dog er det bærende tema i bogen: ‘mistanke’ en meget interessant ting – særligt hvad den kan ødelægge for og mellem mennesker.


DØDENS KUNSTNER – CHRIS CARTER

Titel: Dødens Kunstner
Forfatter: Chris Carter
Sidetal: 394

Resume: En sygeplejerskestuderende får sit livs chok, da hun finder sin patient, dommer Derek Nicholson brutalt myrdet i sin seng. Mordet synes meningsløst, da Nicholson var dødeligt syg og kun havde få uger tilbage at leve i. Men det der chokerer kriminalassistent Robert Hunter mest er, at morderen har efterladt en helt særlig meddelse i form af en skulptur konstrueret af parterede legemsdele. Lige som Hunter og hans makker Garcia finder et spor, bliver endnu et lig fundet, og endnu et – begge med samme efterladte skulptur. Men forbindelsen mellem ofrene synes at være komplet usynlige.

Anmeldelse: ♥♥♥♥♥ (5 ud af 6). Den første bog fra Chris Carter, hvor jeg præsterede at gætte morderen, inden det blev afsløret. Ikke fordi det lå lige til højrebenet, men blot en gnavende mistanke, der viste sig at være sand. På trods af det, så er han i min bog kongen af krimigenren!

ONDSKAB – CHRIS CARTER

Titel: Ondskab
Forfatter: Chris Carter
Sidetal: 377

Resume: Efter et uheld på landet i Wyoming får det lokale sherifkontor ved et tilfælde fingrene i en mand, der mistænkes for at have begået dobbeltdrab. Des mere de undersøger den mistænktes fortid, des flere grusomheder finder de. FBI tilkaldes, men den anholdte nægter at tale med andre end Robert Hunter.

I arresten møder Hunter til sin store overraskelse en tidligere studiekammerat, hvis grumme hemmeligheder er overraskende. Hunter bedes gennemføre en række afhøringer af den anholdte, der tyder på at have været en seriemorder i årevis, selvom manden påstår kun at være én brik i en enorm labyrint af løgn og bedrag. Men er han til at stole på?

Anmeldelse: ♥♥♥♥♥♥ (6 ud af 6). En af grundene til at jeg favoriserer Chris Carter i krimigenren er sådan set ikke udelukkende den ekstreme kreativitet og fantasi hans hjerne besidder, når det handler om at portrættere et gerningssted – og et plot. Men nærmere psykologien i en morders handlinger, tankegang og følelser. Det er dén, jeg har det med at æde råt.

Det fremgår helt tydeligt, at Carter selv har studeret psykologi og kriminel adfærd, og selvom det kan lyde underligt, så lærer jeg meget om menneskets sind i gennem hans bøger. Lige netop ‘Ondskab‘ rummer ekstra meget psykologi, som endda tager afsæt i nogle af de seriemordere, han tidligere i sit liv har interviewet. Jeg kommer helt sikkert til at læse den igen på et tidspunkt.


SIDSTE UDVEJ – FEDERICO AXAT

Titel: Sidste udvej
Forfatter: Federico Axat
Sidetal: 447

Resume: Rigmanden Ted McKay har den perfekte familie: En henrivende kone og to dejlige døtre. Ingen ville kunne forstå, hvorfor han ville tage sit eget liv. Alligevel sidder han i sit arbejdsværelse med pistolen for tindingen.

Da han hører dørklokkens insisterende ringen, er hans første indskydelse at ignorere gæsten ved døren og i stedet trykke på aftrækkeren og ende det hele én gang for alle. Men så får han pludselig øje på et brev. Det er skrevet med hans egen håndskrift, men han husker ikke at have skrevet det: „Åbn døren. Det er din sidste udvej”. Uden for døren står en fremmed mand ved navn Lynch. Ikke nok med at Lynch kender til Teds selvmordsplaner, han giver ham også et fristende tilbud: Lynch har en plan, som vil skåne Teds familie for de altødelæggende konsekvenser, et selvmord ville medføre; men for at opnå dette, må Ted gøre noget til gengæld.

Ted accepterer tilbuddet, men han forestiller sig ikke, at sedlen og Lynchs tilbud blot er begyndelsen på ét langt spil af makabre manipulationer. Nogen har lagt et spor af brødkrummer ud, og Ted samler dem op en for en. Det er en person, som kender Ted bedre end nogen anden; en, som både får ham til at tvivle på sine egne tanker og på folk omkring sig. Hvem sidder i kulissen og trækker i trådene? Nogle gange kan vi ikke stole på andre end os selv. Og sommetider kan vi ikke engang det.

Anmeldelse: ♥♥♥♥♥♥ (6 ud af 6). Frem-fucking-ragende bog! Det var egentligt et tilfælde, at jeg stødte på ‘Sidste Udvej‘. Jeg stod i krimiafdelingen på biblioteket og surmulede over, at der ikke var flere af Chris Carters bøger hjemme, hvorfor jeg gav mig til at skimte tilfældige bagsider i håbet om, at noget ville vække min interesse. Og det må man sige, at denne gjorde.

Jeg elsker, at man på intet tidspunkt før til slut kan fortælle, hvad bogen rent faktisk handler om. Hver gang man tror, man kender plottet, så ændrer det sig – hvilket gør det umuligt at kede sig på trods af de mange sider. Denne bog glemmer jeg ikke, og er i øvrigt også nødt til at anskaffe mig den selv, så jeg kan læse den igen.


MORD FOR ØJE – KARIN SLAUGHTER

Titel: Mord for øje
Forfatter: Karin Slaughter
Sidetal: 355

Resume: ‘Mord for øje’ er 1. roman i Dr. Sara Linton-serien. Sara arbejder på en børneklinik og fungerer sideløbende også som byens retsmediciner i Grant County. Pludselig en dag finder Sara liget af en ung kvindelig universitetsprofessor på et toilet på den lokale café.

Kvinden er blevet myrdet og forinden brutalt voldtaget og lemlæstet. En anden ung kvinde forsvinder kort efter sporløst, og det går hurtigt op for Sara, at der er en serieforbryder på spil. Måske er det en tilfældighed, at ofrene er ubehageligt tæt på Sara – Eller også er der en sammenhæng, en som hun har holdt skjult i 12 år.

Anmeldelse: ♥♥♥♥ (4 ud af 6). Jeg må indrømme, at jeg er lidt splittet omkring ‘Mor for øje‘. Karin Slaughter bliver hyldet på verdensscenen for førende krimiforfattere – og netop denne roman har høstet fuldt hus i næsten alle anmeldelser. Derfor føler jeg mig næsten på tværs ved at indrømme, at første halvdel af bogen kedede mig så meget, at jeg kraftigt overvejede at droppe den.

Selve historien appellerer til mig, men jeg finder politiindsatsen i forbindelse med efterforskningen en smule amatøragtig. Slap, på en måde. Måske er det meningen? Desuden kan jeg ikke fordrage den ene af nøglepersonerne i Sara Linton-serien, nemlig Lena, som er kriminalassistent. Hun irriterer mig så grænseløst, at jeg tit havde lyst til at springe hendes ‘kapitler’ over. Desværre gættede jeg også moderen lige med det samme, hvilket frarøvede mig følelsen af at blive efterladt overrasket. Jeg vil dog forsøge at læse flere af hendes bøger for at se, om jeg kan øge min begejstring.

2 kommentarer

  • Sisse

    Ah hvor fedt med anbefalinger! Må da lige se dine tidligere indlæg med anbefalinger igennem 🙂 Ligesom dig, har jeg også et skrøbeligt sind, og jeg finder også meget ro i at læse – der er jeg tvunget til at glemme tankerne i mit hovede.

    Hvis du ikke har læst den, vil jeg anbefale dig Kastanjemanden af Søren Sveistrup. En af de bedste krimier jeg har læst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er virkelig den bedste medicin mod uro/tankemylder. Sjovt, du nævner ‘Kastanjemanden’, jeg har lige anført den på min liste over de kommende bøger, jeg skal læse 😀 Den vil jeg glæde mig til!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Krimier, jeg har læst i august