Derfor er kaffen forsvundet fra DSB-togene!

DSC_0268 copyEt angstprovokerende mysterium i Kongeriget Danmark er hermed blevet løst. Her refererer jeg naturligvis til den sporløse forsvinden af kaffe i DSB-togene. Fra den ene dag til den anden blev vores muligheder for at arbejde effektivt i den hjernedøde lange (og tilsyneladende altid forsinkede) rejseperiode pludseligt bortført fra os morakkere. Som et trækplaster, der uden varsel blev flået af huden.

Efter at have iværksat en mindre efterforskning af den foruroligende bortførelse med undertegnet i rollen som lokomotivfører, er det endelig lykkedes mig at skitsere en kriminalprofilering af gerningsmanden – eller mere nøjagtigt: gerningsmændene. I 99% af alle forsvindingssager kan den skyldige findes i vores egen nærkreds – og dette tilfælde er ingen statistisk afviger.

VI er simpelthen årsagen til, at den magiske trylledrik ikke længere er tilgængelig i DSB-togene, med mindre man naturligvis er villig til at ofre sin livsopsparing, pension og tilgodehavende SP-formue for en billet på første klasse. VI har udviklet os til et møg forkælet præference-folkefærd, hvor valgmuligheder som: Macchiato, Espresso, Café au lait, Flat white, Cafe latte, Americano, Cortado, Ristretto og hvad pokker, der ellers findes af utallige måder at pimpe det, ingen af os kan undvære! De simple to muligheder som ‘mælk eller sukker’ er pludselig erstattet med et kilometer langt menukort, som næsten fortjener sin egen fremmedordbog.

Grundet den voksende kaffeindustri, medbringer vi åbenbart hver vores præferencer på vores rejse, så kaffesalget i togene måtte se sig udkonkurreret, hvilket endte med at kvæle en, i mine øjne, hellig menneskeret. Så fuck os og vores kvalmende præferencer. Let’s go back to basics – dammit!!

Følg med via:

BLOGLOVIN // INSTAGRAM // FACEBOOK

Er det underligt at have hvert sit soveværelse?

image1(28)OUTFIT: Skjortekjole – Nedsat med 30% lige nu // Pencil skirt: ældre H&M model – lignende HER.

Jeg har højest sandsynligt tidligere nævnt, hvordan jeg oplever, at kærligheden bliver kvalt i en triviel hverdag med praktiske overvæld og rutiner, der ikke nødvendigvis er udløst af lyst. Desværre er jeg af den opfattelse, at mange mennesker negligerer kærlighedens/forelskelsens skrøbelighed. Man har en tendens til naivt at bygge hus, bil, have, børn og dagligdagspligter ovenpå den – af så tung en vægt, at den romantiske relation mellem to mennesker ikke længere bliver impulsiv og fri, men derimod ‘tvungen’ og fængslet.

Fordi vi ikke længere danner par af nødvendighed og overlevelse, men i stedet af lyst og kærlighed, har vi også lettere ved at gå fra hinanden igen, da vi reelt ikke har ‘brug for’ hinanden, som tidligere. Når vores samfundsstruktur ser ud som den gør med selvstændige individer, der kan klare sig selv, lægges alt pres pludseligt på kærligheden, som den eneste bærende faktor for at holde sammen. Burde vi så ikke værne ekstra meget om den?

At bo sammen med sin kæreste udløser for mange en tryghed. Vi ved, hvor vi har hinanden – nemlig i ‘bur’. Jeg er naturligvis bekendt med mit lidt grålige syn på dette område, men hvis vi nu er hudløst ærlige: Hvor mange af os har så ikke på et tidspunkt flyttet sammen med en kæreste af den simple årsag at kunne ‘kontrollere’ vores partner? – her refererer jeg igen til ‘buret’. Så ved vi i det mindste, at vedkommende ikke sover alle mulige steder og fedter rundt med diverse sildeben.

Ind i mellem kan jeg godt mistænke tryghed for at være kærlighedens værste fjende. Man kan måske spørge sig selv, om det forstærker vores kærlighed til vores partner, at vi på alle tidspunkter ved, hvad vedkommende laver. I dette indlæg skrev jeg om forskellene mellem: Begær, forelskelse og kærlighed. Her beskrives forelskelsen som en drivkraft, hvor målet er at vinde sin udkårne. Hvad sker der, når den udkårne er vundet, ‘buret inde’ og er under ‘kontrol’? Forsvinder drivkraften/forelskelsen så ikke? For mit vedkommende gør den. Og så præsenteres jeg for trygheden. I starten er den vanvittig dejlig at mærke, men med tiden bliver den kedelig, uinteressant og erstattet af en længsel efter spontanitet og frirum i forhold til at vælge sin partner fra og til.

For mig er det ikke en selvfølge, at jeg igen skal bo sammen med en kæreste. Jeg har lært utrolig mange ting om mit følelsesliv ved at hverve tidligere kærester som bofæller – og skal jeg være skræmmende ærlig, gør tanken mig urolig. For det altoverskyggende hos mig, er, at kærligheden skal være drevet af lyst og længsel. Men én ting jeg har tænkt rigtig meget på, er, at installere hver sit soveværelse. På den måde bliver det at sove sammen ikke en rutine, men derimod et valg udløst af gensidig lyst. Desuden forærer det os også muligheden for at vælge hinanden fra og til – hvilket jeg tror er sundt, når man går op og ned af hinanden til dagligt.

Min mor har flere gange ytret, at hun ikke tror, der findes en mand, der matcher mine overbevisninger og min selvstændighed. Hun plejer at sige, at en mand skal hvile ualmindeligt meget i sin egen maskulinitet for at kunne rumme mig. Det kan hun meget vel have ret i. Men hvis der mod al forventning skulle findes sådan en mand, har jeg tænkt mig at værne om den kærlighed, der måske venter forude.

Følg med via:

BLOGLOVIN // INSTAGRAM // FACEBOOK

Indeholder affiliate

Begær, forelskelse og kærlighed: Hvad er forskellen?

pexels-photoDe sidste par dage har jeg ladet mig begrave i begreberne: Kærlighed, forelskelse og begær med henblik på at lære at adskille dem fra hinanden og derved øge bevidstheden om, hvordan vi fungerer som mennesker. Bliver man nogensinde færdig med at studere sig selv? Selvindsigt må være et livslangt projekt – Som et puslespil, der måske aldrig bliver fuldendt.

Mennesket har udviklet tre adskilte, men forbundne systemer i hjernen til parring og reproduktion: seksualdriften, forelskelsen og binding til fast partner i længere tid. Men hvad er forskellen egentligt? Og hvordan kan man adskille stadierne fra hinanden?

Begær

Begæret beskrives flere steder som en øjeblikkelig appetitlig længsel eller stræben efter et andet menneske. Det kan opleves ligeså kraftigt som andre overlevelsesinstinkter som at mærke sult eller tørst. Det kan ind i mellem være svært at separere begæret fra kærlighed, fordi euforien danser rundt i kroppen, i det man indfrier sine længsler. Men forskellen er markant.

F.eks. kan man reflektere over, om møderne med den heldige primært består af dybe samtaler eller af små pirrende lege, der i sidste ende leder os til vores foretrukne sportsgren: Lagengymnastik. Derudover kan man også gøre sig nogle overvejelser om, hvilke rammer vedkommende optræder i i vores tanker. Er han/hun nøgen eller fuldt påklædt? Sådan har jeg lært at kategorisere mine drifter/følelser.

Dog har begæret naturligvis et biologisk ærinde, nemlig reproduktion. Begæret er også tit første led i en kærlighedstrappe, der gerne skulle lede en videre ind i en forelskelse og slutteligt ind i et hengivent kærlighedsforhold.

Forelskelse

Forelskelsen er muligvis den fase, jeg finder allermest interessant. Vores fascinerende hjerner har nemlig indprogrammeret sin helt egen kærlighedseliksir, der udløses ved en forelskelse. En eliksir, der kan sammenlignes med midlertidig sindssyge og et intenst stofmisbrug. Vores behov for at se og tale med vores udkårne bliver en altoverskyggende prioritet. Som en stormende afhængighed til kokain kan man derfor også sammenligne et tab af sin elskede som en mørk og grum afvænningsperiode med uudholdelige abstinenser.

En ulykkelig forelskelse kan drive os ud i depression, forfølgelse eller endda til at begå jalousidrab, selvmord eller tragiske hævnaktioner som følge af den midlertidige sindssyge. Tænk, at en forelskelse både kan udgøre en fortryllende eufori og en livsfarlig kemisk cocktail.

Rent fysiologisk udløser vi ved en forelskelse hormonet: Oxytocin, som har direkte indflydelse på vores evne til at indgå i monogame forhold. Det kan være med til at forklare, hvordan vi opløfter vores udkårne som ‘det særlige menneske’. Men også dopamin, som udløser en intens lykkefølelse kommer i spil. Dopamin udløses i forskellige situationer som under opnåelse af succes i både krig og kærlighed, i vundne spil-situationer, under indtagelse af narkotika eller ved seksuelle samværssituationer.

Kærlighed

For nogle vil nyforelskelsen aftage efter nogle måneder, for andre vil den strække sig over et år. Men før eller siden vil den erstattes af hengivenhed, som udvikler sig til en solid kærlighed, der er forbundet med et biologisk behov for reproduktion. Hengivenheden skal sikre, at manden og kvinden forbliver et par for at kunne opfostre børn sammen. Så uromantisk det pludseligt bliver 😀 Men det monogame forhold kan også let komme i fare, hvis der opstår mangel på aktivitet i de to øvrige faser: Begær og forelskelse.

Den tilbagevendende forelskelse har det formål at centrere sin partner på ny som den eneste ene, og dermed udelukke andre potentielle kandidater. Begæret skal kunne tilfredsstille vores fysiske behov. Så hvad sker der, hvis disse to faser udebliver i et længerevarende forhold? Så vil man typisk søge andre veje, der kan føre til utroskab eller helt nye forhold.

Følg med via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK / INSTAGRAM

Anmeldelse af trendmagasinet ‘KINFOLK’ – Er det pengene værd?

DSC_0513 copyHusker i, da magasinet: Kinfolk pludseligt lå i vinkel på alle sofaborde, og optrådte på samtlige indflydelsesrige Instagramprofiler? At eje et Kinfolk magasin blev ligeså in, som at eje en Omaggio vase, den gang vi stadig kunne holde synet ud. Har i nogensinde tænkt: “Er det overhovedet et substantielt magasin? Eller ser det bare godt ud på billeder?”

Udover Kinfolk er andre livsstilsmagasiner som: Oak, Cereal, Milk Decoration og Design Anthology også i blandt de ‘anerkendte’ trendmagasiner. Grundet fordomme om disse magasiner, har jeg ganske enkelt ikke orket at bladre i dem. Jeg blev hurtigt mættet af at se dem optræde på hver 3. billede i min feed – og begyndte så småt at konstruere mine fordomme om selviscenesættelse som f.eks.: “Jeg vil gerne fremstå kulturbevidst, kunstinteresseret, mystisk og anderledes med fingeren direkte på pulsen.”

Men nu vil jeg for alvor få afklaret, om det er en gang bulls*** og om magasinerne rent faktisk forærer os en indholdsrig oplevelse, som vi får lyst til at vende tilbage til igen og igen. Eller om vi blot betaler for ’social accept’ og smukke billeder til Instagram? Slutteligt vil jeg også sammenligne dem med magasiner som Bo Bedre og Boligmagasinet.

T H E  B A S I C S

Pris: 179 kr. (Fås HER).
Antal sider: 172
Heraf reklamer: 20
Udkommer: Pr. kvartal
Sprog: Engelsk

T H E  L A Y O U T

For mig betyder layout og opbygning af et magasin utrolig meget. Jeg vil gerne forføres lidt og score mig en oplevelse af at sidde med noget lækkert mellem hænderne. Først og fremmest skal der lyde et ‘Halleluja’ for fantastisk billede- og papirkvalitet, men i høj grad også for det knivskarpe omslag, der er trykt i tykt papir/pap. I kender muligvis godt magasiner med ultratynde sider, der klistrer sig fast til hinanden, og hvor farven smitter af på hænderne? Det er bestemt ikke tilfældet ved Kinfolk.

Særligt er jeg ret fascineret af billedmaterialet i magasinet, der snildt kunne tilhøre kategorien: Fotokunst. Samtlige af fotografierne ville jeg elske at have hængende i mit hjem som plakater. Jeg bliver inspireret af dem, og det er måske en af de ting, jeg kræver af at dyrt magasin. Det skal sætte tanker i gang og bane vej for nye ideer.

Ydermere må jeg også hylde sideopsætningen, som hele vejen i gennem er kontrolleret, overskueligt og indbydende. Jeg farer tit vild i magasiner, hvor tekst og billeder eksploderer oveni hinanden på kryds og tværs. Her er billeder og tekst skarpt separeret, så de kommer lige meget til sin ret, hvilket jeg vil vende tilbage til.

DSC_0520 copyDSC_0526 copyDSC_0522 copyDSC_0524 copy

T H E  C O N T E N T

Som en forlængelse af ovenstående, så får tekst og substantielt indhold foræret en lige så stor andel som det visuelle billedmateriale, hvilket i høj grad afspejler dybden af magasinet. Dette nummer af Kinfolk er et ‘Travel Issue’, hvorfor indholdet naturligvis tager afsæt i at rejse. Men hvad der kommer som en glædelig overraske for mig, er den psykologiske og reflekterende vinkel, der er gennemgående fra start til slut.

Man kan næppe sammenligne indholdet med en rejseguide eller anbefalinger fra globetrottere – Vi bevæger os endnu længere ind til kernen af begrebet: ‘At rejse’. Emner som bearbejdelse af rejseindtryk, personlig dannelse og implementering af lærerige opdagelser fra vores rejser, er alle en del af dette Travel Issue, hvis destination tydeligt er øget livskvalitet og selvindsigt.

T H E  V E R D I C T

Kinfolk er uden tvivl et substantielt og kvalitetsrigt magasin, der både formår at inspirere visuelt og sætte tanker i gang på det psykiske plan. Som ‘amatør-anmelder’ havde jeg oplevelsen af at lære noget og samtidig forsvinde ind i et reflekterende univers af erfaringer. Men Kinfolk er ikke et “quick fix magasin”, man bladrer igennem på en halv time og knalder hen på hylden oveni stakken af boligblade. Det er et, man flere gange vender tilbage til for at læse en reportage eller to. Grundet længden og dybden af tekstindholdet, er det umuligt noget, man kan færdiggøre med det samme.

Hvis jeg skal sammenligne det med magasiner som Bolig Magasinet og Bo Bedre, så er der ingen tvivl om, at disse to blade primært læner sig op ad det visuelle billedmateriale. Her er det vores øjne, der stimuleres. Disse magasiner appellerer til det lille afbræk, hvor man ikke behøver at overanstrenge sin hjerne mere end højest nødvendigt. Tekstindholdet er kort og let, hvilket også kan være en befriende egenskab. Man kan vel argumentere for, at Bolig Magasinet og Bo Bedre er mere overfladiske i deres helhed, hvorimod Kinfolk besidder en helt anden dybde.

Så spørgsmålet er i virkeligheden, hvad man foretrækker. Måske en kombination af begge? Jeg er ret sikker på, at jeg også køber det næste nummer af Kinfolk i hvertfald. Jeg kan flovt sparke mine fordomme til jords. 🙂

DSC_0518 copy

Følg med via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK / INSTAGRAM

Indeholder affiliate

TV: Afhængighed eller nødvendighed?

Frame-boligcious_1-600x471Kredit: Boligcious

Et TV er for mange ligeså obligatorisk som en sofa, men er det i virkeligheden en nødvendighed? Er TV egentligt overvurderet? – Og endnu vigtigere, kan vi overleve uden den sorte (og i mange tilfælde knap så elegante) firkant på væggen, der pr. definition altid formår at sætte sig på tværs i indretningen? Jeg spørger, da jeg de sidste 10 måneder har været foruden TV. 10 måneder!! Jeg må hellere skynde mig at indskyde, at jeg HAR et TV, det er bare ikke hængt op, sat til eller har forbindelse til kanaler. Nu har jeg snart boet i den her lejlighed i 2 år, og det første år, blev mit TV på magisk vis finansieret andetsteds fra? Når sådan noget sker, så holder man bare sin bøtte og bader i besparelserne. Pludselig en dag stoppede festen, og alle mine kanaler forsvandt. Min højtelskede ID-kanal, væk!

De første to uger var hårdest i form af krimi-abstinenser og rastløshed i aftentimerne. Hvad pokker skulle jeg så lave? Jeg plejede altid at falde i søvn til lidt mord, hvor jeg kunne lege superdetektiv. Og nu skulle jeg bare ligge og glo! Jeg kunne selvfølgelig bare bestille kanalerne igen, men nu havde jeg lige vænnet mig til, at de var gratis, så jeg nægtede stædigt at øge mine udgifter. Det er nu 10 måneder siden, jeg er afvænnet og clean!

Da jeg boede sammen med Hr. Møller, havde vi både TV i stue og soveværelse. Stuen var et spørgsmål om selvfølge, når en mand ejer en Xbox, ingen diskussion. Soveværelset fik også et TV, da vi på forhånd havde et hver, som jo skulle fordeles i rummene. Jeg vænnede mig hurtigt til at kassen kørte hver aften – og hver morgen. Gud, hvor jeg egentligt hadede at blive vækket af Inger Støjbergs stemme om morgenen på News. MUTE!

I dag nyder jeg, at der ikke hænger et TV i mit soveværelse. Det rum bør efter min mening være helligt for påvirkning. Fri for ting, man skal tage stilling til, som man ofte gør, når man ser TV. Dette er muligvis et af de eneste punkter indenfor Feng Shui, jeg rent faktisk kan identificere mig med, og som virker logisk. Overvej at soveværelset er vores endestation efter en lang dag med kontinuerlig stimuli. Derfor burde soveværelset egentligt være stedet, der giver dig plads til at ånde ud.

Nu er jeg beklageligt lidt offensiv. Men i, der deler soveværelse med jeres bedre halvdel, har i lagt mærke til, om TV’et nogensinde kommer i mellem jer? Altså at TV’et afholder jer fra at have sex eller hyggesnakke indtil i falder i søvn? Det gik op for mig, da jeg boede sammen med Hr. Møller, hvor ofte TV’et blev en undskyldning for at være intime, både fra min side og fra hans. Aldrig mere TV i soveværelset. Intimitets-seriemorderen, ville jeg hellere kalde det 😀

Hvad angår TV i stuen, så mangler jeg det bare ikke. Jeg kan læse alle de nødvendige nyheder på computer eller telefonen. Jeg går heller ikke glip af de gode dokumentarprogrammer, som jeg kan se på nettet, når det passer ind i mit program. Netflix ser jeg også altid fra computeren. Og når jeg laver noget kreativt er det ofte en serie, der kører i baggrunden. Så overall, for mig er et TV faktisk overvurderet 🙂 Hvad er jeres holdning?

Følg med via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK / INSTAGRAM